Hotel Adlon, Unter den Linden 77, Berlin
Hotel Bunker anlagt i 1943 under Pariser Platz

I 1943 blev Hotel Adlon-bunkeren bygget under Pariser Platz tæt ved Brandenburger Tor. Anlægget, der 42 meter langt og 14 meter bredt indeholder i alt 40 rum i to etager.



For 14 dage siden spurgte jeg Berliner Unterwelten om anlægget på et tidspunkt ville blive en del af de mange anlæg, som man guider i.
Svaret var, at man havde været nede i anlægget i 1994, hvor vandet ikke stod så højt. Tunnelgang til hotelkælder blev muret til, da hotellet blev genopbygget og hele anlægget var fyldt med grundvand. Det var ikke lige til, at få det organiseret.
Nyt marts 2025



27. marts 2025 fortæller man, at en specialdykker fra Berlins brandvæsen har været 8 meter nede under Pariser Platz og taget fotos.
Mange skilte og et stort teknikerrum er bevaret. Alt øvrigt inventar ”blev fjernet”, da krigen sluttede og anlægget blev anvendt som nødlazaret. En dansk sygeplejerske har bl.a. skrevet om sin tid i anlægget som ” Krankenschwester beim Deutschen Roten Kreuz”.
Felix Adlon (56), tipoldebarn af hotellets grundlægger støtter projektet med at sikre, at anlægget nu bliver en del af de tilbud Berliner Unterwelten har.