Hundested: Militære anlæg. Side 2

Indberetning om garnisonerede Styrker pr. 1. april 1945 i Nordøst-Sjælland

1. SPODSBJERG

Batteriets Bestykning er 4 Stk. 12,5 cm Skibskanoner, Skudvidde ca. 18 km, 3 Stk. 37 mm FLAK (Tvilling) og 1 Stk., 20 mm FLAK. Anlæggets Opbygning er efter samme Mønster som ved Kystbatterierne i Nordvest-sjælland. Ammunitionsforsyningen udgør 4.200 Stk. 12,5 cm Granater, 8.600 Stk. 37 mm Granater samt 30 Kasser 2o mm Granater (Antal pr. Kasse ukendt). Ved Batteriet er opstillet 2 store og 1 mindre Projektør.   Besætningen er i alt 100 Mand, hvoraf de ca. 70 er Kanonbetjenings-mandskab medens Resten høret til FLAKket og Projektørerne.

Mandskabet er foreløbig indkvarteret med ca. 70 Mand i Barakker ved Indgangen til Omraadet, medens Resten er indkvarteret i 2 Sommerhuse ved FLAKket. Hovedparten af Mandskabet er Østrigere, der efter Sigende skal være meget krigstrætte.

2. HUNDESTED

Havnevagten - ca. 20-30 Mand Kystpoliti - er indkvarteret i Pension "Strandhøj", og en Gestapopost paa ca. 6-8 Mand (Leder Schultz) er indkvarteret i Pension "Skansen". I øvrigt er der spredt Belægning i forskellige Huse i Byen.

I Havnen ligger fast 3 Motorbaade og 1 tidligere dansk P-Kutter.

3. LYNÆS

Paa Lynæs Batteri er indkvarteret ca. 150 Mand Marineartilleri - ganske unge Rekrutter under Kommando af en Oberleuntant.

4. MELBYLEJREN

Baraklejr med 40-50 Mand W.L.-folk. Omraadet benyttes til - nu meget sjældne - Øvelsesskydninger fra Flyvemaskine.

Generalkommandoen, Hærens Efterretningstjeneste, Kbh., den 12. maj 1945

4 Stk. 12,5 cm Kanoner paa Betonfundament, samt 3 Stk. dobbeltløbede 37 mm Kanoner og 1 firløbet 20 mm Luftværnskanon. Adskillige Bunkers. 3 Lykastere.- (Bilag med indtegnede anlæg er ikke medtaget på denne hjemmeside).

Fra bogen Kystartilleriforeningen i 75 år af orlogskaptajn Peter Thorning Christensen

Spodsbjerg Batteri blev bygget i 1917 nordøst for Hundested, umiddelbart øst for Spodsbjerg Fyr på det nordvestlige hjørne af Halsnæs.

Batteriet havde til opgave:

1) at beskytte minefelterne ud for Isefjordens munding.

2) at hindre fjendtlige enheder i at sejle ind i Isefjorden.

3 at hindre landgangsforsøg på nordsiden af Halsnæs.

Det var et åbent jordværk, der var gravet ned i klitterne på toppen af klinten tæt ved havet.

Det bestod af to åbne hovedgange med forbindelsesgange, og i siderne af disse gange var der belægningsrum, motorrum, flankeringshuler m.m. bygget i træ med sand- og jordkappe.

For enderne af den nordlige hovedgang var kanonbriskene med underliggende ammunitionsmagasiner anbragt - det var batteriets to eneste betonkonstruktioner. Batteriet var omgivet med et pigtrådshegn.

Bestykning bestod i 1917 af:

2 stk. 75 mm h.S.K.L/55 M/13

8 stk. 8 mm reklygevær M/03

Batteriet var belagt indtil slutningen af Den første Verdenskrig, hvorefter det blev henlagt under tilsyn fra Lynæsfort. Skyts og øvrigt krigsmateriel blev opmaganiseret på Lynæsfort, og batteriet klassificeredes som armeringsbatteri.

I 1934 karakteriseredes batteriet som værende i så dårlig stand, at det ville være mere hensigtsmæssigt at indrette Hundested Skanse (fra Kanonbådskrigen 1807-14) til de på Lynsæfort opmaganiserede kanoner, men først i 1939 blev batteriet nedlagt.

Under Den anden Verdenskrig byggede den tyske værnemagt et luftværnsbatteri for 4 stk. 12,7 cm kanoner ca. 100 m bag det gamle batteri, men efter krigen blev kanonerne fjernet og batteriet sløjfet.

LYNÆSFORT

Lynæsfort blev bygget 1914-16 syd for Hundested ved det sydvestlige hjørne af Halsnæs ca. 50 m fra kystlinien.

Fortet havde til opgave:

1) at beskytte minefelterne i Isefjordens indløb.

2) at hindre fjendtlige enheder i at sejle ind i Isefjorden og Roskildefjorden.

Fortet har et firkantet grundrids og består af af en fortkerne omgivet af en våd grav. Fortkærnen er bygget op omkring en fortgård, der på vestsiden har en kasematbygning med overliggende åben skytsetage, og på nord- og østsiden har høje volde med betonstøbte rekylgeværstillinger. Fortgraven kan flankeres fra to betonkaponierer, der er bygget på fortkøærnens nordøstre og sydvestre hjørne. Adgangen til fortet sker på sydsiden over en dæmning, der kan beskydes fra en kaponiere i kasematbygningen. Skytset var opstillet på betonbriske med hovedskudretning fra nordvest til sydøst.

Bestykningen bestod i 1918 af:

2 stk. 120 mm h.S.K.L/45 M/12

4 stk. 75 mm h.S.K.L/55 M/13

24 stk. 8 mm rekylgevær M/03

Fortet hejste kommando den 16. maj 1916 og blev belagt med 200 kystartillerister, der dog for størstedelen blev indkvarteret uden for selve fortet, da dets krigskaserne, der indeholdt ammunitionsmagasiner, belægningsrum, kabys, kontorer, messer, sanitetsrum og søminestation, ikke kunne rumme krigsbesætningen ved længerevarende indkvarteringer.

Under den anden Verdenskrig blev de to 120 mm kanoner i 1941 afleveret til den tyske værnemagt, der opstillede dem sammen med to tilsvarende kanoner fra Borgsted Batteri i et batteri ved Gedser, hvorfra de året efter blev flyttet til et batteri syd for Løkken.

Fra 1949 til 1960 blev fortet benyttet som skolefort for Kystbefæstningen, og i 1962 overgik det til at være kursusinstitution for Forsvaret.

Mini-ubåde ved stejlepladsen i Lynæs. Fotos taget af Erik Johansen 5. juli 1945.