Lufthavne og luftfotos. Del 1
Tilbage i 1800-tallet var man optaget af, at tage luftfotos fra balloner. Det var spændende at se huse og veje i "fugleperspektiv". Da man begyndte at flyve gik der ikke lang tid før, man så de første luftfotos taget fra et fly.
Man har meget naturligt mange fotos af Amager fra luften, da Københavns første lufthavn fra 1909 lå på Kløvermarken på Amagerbro.
De første år var det officerer fra hæren flyvetropper og marinenes flyvevæsen, der tog luftfotos.
Det varede ikke så længe, så begyndte civile fotografer også at deltage med optagelser. Et af de ældste luftfotos, der kendes fra Amager er taget i 1913 over Kløvermarken af en Københavnsk pressefotograf.
Kastrup Lufthavn
I 1919 talte man om flytning af flyvepladsen fra Kløvermarken til et område syd for Kastrup by.
Da det var endelig besluttet i 1920, at den civile flyvning skulle flyttes til Kastrup, var det meget naturligt, at der nu dukkede flere luftfotos op også fra det sydligere Amager.
I november 1920 redegjorde Luftfartskommissionen for, hvorfor man havde valgt området på Østkysten af Amager, som det sted, hvor den nye internationale storlufthavn skulle anlægges.
Man havde fravalgt vestkysten af Amager, Avedøre og Hundige af flere årsager. Kastrup var den mest velegnede til brug for både vand- og landfly samt luftskibe. Desuden var afstanden til København ikke stor og ekspropriation af jordarealerne (to gårde) vil begynde i 1921.
En finurlighed. Først i oktober 1919 fik man lovhjemmel til at ekspropriere jord til flyvepladser (aerodromer). I al hast og ubemærkethed havde Rigsdagen fået vedtaget et tillæg til jernbaneloven om flyvepladser.
Officielt åbnede den nye lufthavn i Kastrup den 20. april 1925, men i praksis var man begyndt at flyve passagerer fra Kastrup adskillige måneder før.
Luftoptagelser
Man nøjedes ikke kun med at tage luftfotos. Der blev optaget film og publikum var begejstret. "Nej der er vores kirke, se der er Kronborg osv.". Som, når vi i dag ser optagelser taget fra en drone af begivenheder, hvor vi selv deltager.
Militæret tog mange fotos, hvor det drejede sig om, at få skarpe optagelser og hvor et forudbestemt punkt skulle ligge midt på optagelsen. På Sydamager har vejkrydset Tømmerupvej / Kalvebodvej ofte været målet.
Senere opstod der civile firmaer, der specialiserede sig i optagelser af gårde, seværdigheder eller byområder.
Sylvest Jensen Luftfoto er nok et af de større mest kendte fra før og efter besættelsen. Firmaet i Hillerød solgte bl.a. foto af enkeltgårde. Gerne efterfølgende håndkoloreret og i stort format til ophængning over sofaen i stadsstuen. Var hustaget lidt slidt eller en mark havde en forkert farve, klarede man det lille problem med datidens Photoshop (retouchering og farvelægning med håndkraft).
Mange luftfotos har en nøjagtig datoangivelse, ofte på selve optagelsen. Andre kan være angivet med en lidt ubrugelig oplysning om, at foto er optaget i perioden 1925-1970. Kan man finde en byggeplads er man rimelig tæt på, at kunne angive et præcist årstal for optagelsen. Mangler, der en vej eller en bestemt bygning på det ældre luftfoto, kan man indsnævre perioden.
Men man skal holde sig fra de store databaser på nettet med luftfotos. Det er en tidsrøver. Ofte ligger selv ældre luftfotos i så god en opløsning, at man kan zoome ind og fordybe sig i spændende og overraskende detaljer.