Kunstneren Kay Bojesen (1886-1958)
Artikler: Kay BojesenMange forbinder Kay Bojesen med hans træabe fra 1951. Andre forbinder ham med serien med gardersoldaterne, der blev fremstillet under besættelsen.

I beretningerne om Kay Bojesen står der, at han til ære for Kong Chr. X opstillede fire store garderfigurer (100 cm) foran sin forretning i Bredgade 47, da majestæten fyldte 70 år, den 26. september 1940.
To år efter begyndte han at fremstille fire figurer i mindre udgave (22 cm).


Tv. Soldaterne genopstillet foran forretningen i befrielsesdagene maj 1945. Måske 9. maj 1945 hvor kongen genåbnede Rigsdagen? (Foto: Gunner Johansen). Th. Fra udstillingen på Sophienholm, Kgs. Lyngby 17. juli 2014. (Foto: Dines Bogø).
Garderserierne fremstilles i dag i flere udgaver.
1: Stor: Officer, fanebærer, trommeslager, fløjte og vagt.
2: Lille: Officer (igen fra 2021), fanebærer, trommeslager og vagt.