Fastelavn på Sydamager
11. feb. 2024: Elisenborg, film
Når man hører om "Fastelavn" tænker mange på traditioner, der er forbundet med Store Magleby på Sydamager. Det med "at slå katten af tønden" kendes i Danmark og Skåne fra omkring 1521, hvor Kong Christian II indbød en række familier fra Nederlandene til at bosætte sig på Amager for at dyre grøntsager.
Selve begrebet "Fastelavn" relaterer sig til tiden op til fasten, hvor man før Reformationen festede med mad og drikke inden man gik ind i en 40 dages periode, hvor man ikke måtte spise kød, men udelukkende holde sig til fisk. Da fasteperioden blev afskaffet beholdt man skikkene med de forskellige former for fastelavnsløjer.
Oprindelig havde man anbragt en levende kat i en ophængt tønde og det gik så ud på, at slå på tønden for at få katten til at skrige. Men det vigtige var dog, at man med lange stænger skulle forsøge at stikke hul på bunden af tønden, så katten kunne slippe ud.
I dag skal ryttere slå til en ophængt tønde og den rytter, der slår sidste tøndestav ned, kåres til årets tøndekonge. Tidligere fulgte der et års skattefrihed med titlen, men det er historie.
At rytterne på Amager har tiltrukket sig særlig opmærksomhed skal ses i, at Hoffet fik grøntsager fra Amager og efter, at flere Nederlandske familier var udflyttet til Frederiksberg, havde man repræsentanter på begge sider af København.
Hoffet blev ofte underholdt med forskellige fastelavnsskikke og med en vis stolthed kaldte de lokale bønder sig "Kongens Amagere". Kongehusets medlemmer har mange gange også i nyere tid overværet selve fastelavnsridningen i Store Magleby.
For 125 år stiftede man foreningen "Vennekredsen", der siden har stået for meget af det praktiske omkring festlighederne. I dag foregår ridningen fastelavnsmandag i Store Magleby. For mere end 50 år siden var der ridning to mandage, henholdsvis for gifte og ugifte.
Der er mange traditioner knyttet til fastelavnsridningen i Store Magleby. I år foregår tøndeslagningen i Hovedgaden mandag 20. februar 2012 kl. 16.00 og på Amagermuseet, kan man se udstillingen om seletøj, musikvognen, rytternes påklædning og høre eksempler på de forskellige skålsange, der afsynges af rytterne, når de fra om formiddagen rider i procession rundt på visitter.
Mange andre steder på Amager arrangerer man fastelavnsridning og i Dragør havde man i mange år fastelavnsoptog med tøndeslagning fra lastvogn. Man udsmykkede vognene med motiver fra aktuelle begivenheder. Mange husker sikkert stadig, da temaerne i optoget var "Kaptajn Carlsen", "Anne Marie og Konstantin" eller "Markis de Sade".
Fra 1965 foregik løjerne i Dragør pr. hest i stil med tøndeslagningen i nabosognet.
2012
Tøndeslagningen i Dragør foregår om søndagen kl. 16.00. Det sker på Engvej, hvor det har fundet sted flere steder på vejen siden 1970. Rytterne, og i Dragør er det begge køn, besøger fra morgenstunden gæstfrie steder på deres lange punchrute.