Bysegl. Symboler. Branding.......Webmaster: Dines Bogø
| Del 2 om Bysegl m.v. Del 1: Omtalt: DragørNyheder | ... Dines Bogø ... | Kunstneren: Flemming Brylle Designeren: Jens Winding |
Tekst: Claus Ehlers:
Del 1. Prolog
Kulturen på det sydlige Amager står foran markante begivenheder. Dragør Gamle By nærmer sig en optagelse på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv, og Store Magleby kan i 2021 fejre 500-års jubilæum.
500-års jubilæet henfører til hollændernes ankomst til Amager, og bosættelsen i Store Magleby efter invitation fra Kong Christian den Anden i 1521. Der arbejdes på at få royal deltagelse fra både det danske og det hollandske kongehus, ligesom det har været tilfældet ved tidligere store jubilæer
Begge begivenheder vil selvsagt blive stærkt markeret og bringe Dragør og Store Magleby i fokus over en bred front.
I forbindelse med 400-års jubilæet i 1921 gæstede Dronning Wilhelmina af Holland og Prinsgemal Henrich året efter det danske hof og aflagde på Amagermuseet. Her ses dronningen med Kong Christian den 10. og med kronprins Frederik med Prinsgemalen bagved. Der håbes også på royalt besøg ved 500-års jubilæet i 2021.To af Dragørs personligheder inden for design og kreativ markering har sat sig for at udarbejde et visuelt symbol, som kan forene Dragør og Store Magleby i en nutidig form. Et enkelt udtryk, som kan forene de to samfunds righoldige historie under en fælles paraply.
De to lokale personligheder bag arbejdet er billedkunstneren Flemming Brylle og designeren Jens Winding.
Udarbejdelsen af et ”brand”, som det fagligt betegnes, har stået på gennem en længere periode, og nu føler begge, at tiden er moden til at bringe resultatet frem.
Det symbol, som Flemming Brylle og Jens Winding har udviklet, forener Store Maglebys betydning som forsyner af grøntsager til København med Dragør som centrum i Middelalderens sildefiskeri og som efterfølgende betydende søfarts by.
Grøntsagsdyrkningen stammer fra det effektive og forfinede havebrug, som de hollandske bønder bragte med sig, og disse var også initiativtagere til udbygningen af havnen i Dragør som grundlag for den senere blomstrende søfart.
I symbolet indgår ankeret som fællesbetegnelse for Store Magleby og Dragør. Vandet omkring ankerets bund med de to sild henviser til Dragør, og den solbeskinnede himmel med tulipanerne i ankerets top henviser til Store Magleby.
Det udviklede fælles symbol for Dragør og Store Magleby, som i samråd med designerne vil kunne anvendes i markedsføringen i både kulturel sammenhæng og som ”brand” for det lokale handelsliv.
Udformningen af ordet DRAGØR er med særlig typografi gjort til et ”brand” i sig selv, således at de to elementer kan benyttes hver for sig og i skøn forening i forbindelse med markedsføringen. En markedsføring som bliver af betydning i forbindelse med de kommende store begivenheder, og med den rette ”branding” kan markedsføringen føre til gode resultater.
Navnet Dragør er gjort til et ”brand” i sig selv ved at anvende et markant typografisk udtryk.
Fra sidelinjen har de to lokale historieinteresserede forfattere Dines Bogø og Claus Ehlers kigget med over skulderen, og de har deltaget i udviklingen frem til det færdige resultat.
Dines Bogø og Claus Ehlers har begge interesseret sig for byvåben og bysegl på Amager og historierne bag, som ofte her vist sig at være baseret på tilfældigheder.
I forbindelse med udarbejdelsen af det fælles ”brand” er de blevet inspireret til at beskrive og gennemgå byvåben, segl, tegn og symboler på Amager, som har været benyttet gennem tiderne, og sætte det hele i et større perspektiv. Et område som ikke tidligere har været beskrevet samlet.
Fortællingen vil blive bragt i en række tema-artikler.
14. maj 2019. Flemming Brylles og Jens Windings kreative evner synes at være gået op i en højere enhed ved udviklingen af det fælles symbol. (Foto: Dines Bogø).
Del 2. Visuelle symboler med kraft og styrke
| Del 3 om Bysegl m.v. | ... Dines Bogø ... | Del 2: Omtalt: DragørNyheder |
Det belyses i denne anden del af "Historisk tema".
I historisk tid er visuelle symboler blevet anvendt som et magtfuldt middel i samfundet for at vise sammenhold.
Det måske ældste og mest kendte symbol i Danmark er Jellingstenene, som afspejler overgangen fra den hedenske tid til den kristne middelalder.
Runestenene i Jelling kan tidsføres til ca. år 950. Den ældste er rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod og betegnes ofte som "Danmarks dåbsattest".
Jellingstenene er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og tegningen på den ældste kan vi alle sammen se som motiv i vore danske pas.
Jellingstenens motiv er gengivet i det danske pas.
Dannebrog, som det danske nationalflag kaldes, er et andet symbol for det danske folk. Myten fortæller, at det faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, hvor Kong Valdemar Sejr vandt, takket være tegnet fra himlen. Dannebrog betegnes som verdens ældste nationale flag.
Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen den 15. juni 1219 under slaget ved Lyndanisse i Estland, og krigslykken vendte på slagmarken til fordel for Kong Valdemar Sejr. Siden har Dannebrog været et samlingsmærke for Danmark, og 15. juni er blevet national flagdag med navnet "Valdemarsdag".
Våbenskjolde har været anvendt som symboler gennem tiden af "den herskende klasse" (Kongehus og adel), og administrativt blandt andet i form af byvåben.
De fineste våbenskjolde er Kongevåbenet og Danmarks Rigsvåben.
Begge våbener har været justeret gennem tiden, og den aktuelle udformning er fastlagt i henholdsvis 1972 og 1991.
Kongevåbenet i den aktuelle udformning er fra 1972. Skjoldet, der holdes af to vildmænd, er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogsordenens kæder.
Statsvåbenet i den aktuelle udformning er fra 1991, viser tre blå løver på gul baggrund og med ni røde hjerter. På våbenets top er kongekronen. I stiliseret form optræder statsvåbenet på forsiden af de danske pas.
Under Kong Christian den Fjerde nåede hans rige en betydelig udstrækning, og det ses af de mange symboler for landområder, der indgik i kongeriget.
Lokalt på Amager optræder symbolerne for kongens landområder på Gildemesterens imponerende flotte kæde i Odd Fellow Logen "Christian den 4".
Kongeportrættet er omgivet af tolv symboler: Danmarks tre løver - Norges løve med øksen - Kalmarunionens tre kroner - De Goters løve med hjerter - De Venders lindorm - Gudslammet med sejrsfanen - Islands kronede stokfisk - Slesvigs to løver - Holstens nældeblad - Stormarskens svane - Ditmarskens rytter - Oldenburgs bjælker - Delmhorst kors - og Øsels ørn.
De mange danske byer, som af kongen gennem tiden fik bevilling som købstad, med de rettigheder der fulgte med, sørgede for at skaffe sig et byvåben, som tegn på deres nye værdighed.
Byvåbener for alle danske købstæder kan ses i forskellige oversigter, og de er alle ophængt langs loftet i festsalen på Københavns Rådhus. Rådhuset blev indviet i 1905.
Byvåben for alle danske købstæder er ophængt i den imponerende festsal på Københavns Rådhus.
På Københavns Kommunes hjemmeside står følgende:
"Da rådhuset var ved at være færdigt henvendte kommunen sig til alle købstæderne i landet og spurgte, om de ville give skjoldene som gave til det nye rådhus i København.
Det gjorde de gerne, men som i alle gode historier, var der seks byer, der enten ikke svarede eller som var lodret imod. Kommunen sagde så til sig selv, vi laver de sidste seks selv. Men de skar dem ikke helt så pænt, malede dem ikke helt så flot, og satte dem op i skammekrogen, i salens hjørner over balkonerne og uden for alfabetisk rækkefølge!".
Del 3. Byvåbener tegn og symboler på Amager
| Del 4 om Bysegl m.v. | ... Dines Bogø ... | Del 3: Omtalt: DragørNyheder |
Christianshavn som befæstningsby, som købstad og som en del af København.
Sundby som en del af Tårnby Kommune, som selvstændig bykommune og som indlemmet i København.
Tårnby med Amagers ældste kirke, som landkommune og som forstadskommune med Danmarks største lufthavn.
Store Magleby som Hollænderbyen med selvstyre gennem generationer og som Københavns spisekammer.
Dragør som betydende søfartsby og nu som idyllisk bysamfund som "Perlen ved Øresund".
Og endelig Amager i sig selv, som er ved at opleve en ny storhedstid som attraktivt boligområde med enestående natur.
De mange samfund har haft visuelle symboler for deres tilhørsforhold, som belyses i de tre næste dele af "Historisk tema".
Det første egentlige byvåben på Amager kan henføres til begyndelsen af 1600-tallet.
I 1618 udskrev Kong Christian den 4. en særskat for at kunne finansiere en ny by på Amager med ordene: "Her på vort land Amager en befæstning at lade forfærdige, vor skibsflåde, tøjhus, slottet og den gamle by til defension og forsikring".
Amager havde på det tidspunkt i alt ti små landsbyer med Hollænderbyen Store Magleby som den største. Byen Christianshavn blev således som ny by nr. 11 i rækken.
Byen Christianshavn voksede bag de beskyttende volde, og i 1639 var den blevet så stor, at Christian den 4. gav byen bevilling som købstad. Købstadsbevillingen var gældende for byen Christianshavn "på vort land Amager".
Blandt privilegierne nævnes som et særligt punkt, at de danske bønder på Amager får en ugentlig torvedag hver lørdag.
Som købstad fik Christianshavn sit eget byvåben, og Christian den 4. har utvivlsomt haft en finger med i spillet ved udformningen.
Christianshavns byvåben fra 1639, da byen fik privilegie som købstad. De to kanonrør gennem bymuren markerer, at der er tale om en befæstet by.
Christianshavn udviklede sig herefter med større styrke, og byen oplevede et højdepunkt under stormen på København i februar 1659, hvor byen forsvarede sig succesfuldt mod de svenske stormtropper.
Byens befolkning var forstærket med de mange bønder fra Amager, der var flygtet ved svenskernes fremrykning. Det er ingen overdrivelse at påstå, at Christianshavn ved den lejlighed reddede Danmark. For hvis Christianshavn var faldet ville hele byens hovedstad være faldet, og det ville være slut for Danmark med at være en selvstændig nation.
Christianshavn ophørte som købstad på Amager i 1674, da byen mistede sit selvstyre efter pres fra Københavns Magistrat, ved at Kong Christian den 5. enevældigt "inkorporerede" Christianshavn som hovedstadens 11. kvarter.
I 1648 fik Amager sit eget segl visende en hvid kirke med rødt tag og et lille spir. Karakteristisk for dette segl er en krone på kirkens tag som tegn på, at hollænderne hævdede, de hørte ind under kronen og var "Kongens Amagere". Selve kirkens udformning er af symbolsk art, og hidrører ikke til en bestemt kirke.
Seglet er betegnet som Amagers våben og er gengivet blandt andet i fanen for Sundbyernes Handelsforening.
Amagerlands segl anno 1648. (Historisk Arkiv, Dragør).
Amagerlands segl i smuk udførelse på Sundbyernes Handelsforenings fane. Fanen blev givet som gave af foreningens første formand Hermann Ebert ved foreningens 25 års jubilæum i 1918. Hermann Ebert startede som urtekræmmer og oparbejdede gennem årene Amagerbrogades absolut flotteste forretning. Hermann Ebert var nok mest kendt som bygherre. Han stod for opførelsen af hundredvis af boliger på Amager, hvoraf de mest kendte er "Eberts Villaby" og de to markante ejendomme på hjørnet af Amagerbrogade og Holmbladsgade.
Ligeledes i 1648 kan man tidsfæste Hollænderbyens segl. I seglet er omskriften "Grote Maglebiv". Det viser en engel, der foran holder et skjold med et anker i sølv på blå bund. Ankeret kendetegner et af byens erhverv i søfarten.
Hollænderbyens segl fra 1648 med teksten Grote Maglebiv og englen med ankeret er opbevaret på Amagermuseet.
Et særligt segl er det såkaldte amtssegl som blev anvendt ved underskrivning af domme og alt, hvad der hørte ind under birket dvs. retskredsen. Det siges, at amagerhollænderne fik deres segl på en ejendommelig måde.
Hollænderbyens Schout ville ikke rette sig efter en kendelse fra amtmanden, "da han ikke kendte amtmandens segl". Amtmanden gav derfor amagerhollænderne et særligt segl, "som de måtte kendes ved". Det viser en "Amager i fuld Corpore", dvs. man ser en mand i fuld skikkelse.
"Amager i fuld Corpore". Hollænderbyens amtssegl. Seglet er siden mest kendt i ny udformning fra Amagerbankens Logo.
Dragør hørte ind under hollænderkoloniens retsvæsen, men fik i første omgang kommunalt selvstyre. Efterhånden skaffede hollænderne sig myndighed over byen, også med hensyn til skibsfarten. I 1674 havde Hollænderbyen og Dragør sogn, menighed og birk fælles. Først i 1717, næsten 200 år efter hollændernes ankomst, blev Dragør endelig selvstændig.
Dog var Store Magleby og Dragør ét sogn helt frem til 1954. Altså 70 år efter opførelsen af Dragør Kirke.
Tårnby fik først sit byvåben i 1952. Det store tårn, der dominerer byvåbenet, henviser til kommunens navn. Ifølge Tårnby kommune har man tidligere troet, at Tårnby var opkaldt efter et middelalderligt fæstningsværk, som biskop Absalon skulle have anlagt på Amager.
Det er ganske vist ikke korrekt. Kommunenavnet "tårn" stammer fra ordet torn eller tjørn. Tårnby betyder formentlig "tjørnebyen" eller "bebyggelsen ved tjørnekrattet". Men for et så karakteristisk navn som Tårnby er det naturligvis oplagt at bruge et tårn som bomærke. Det giver en klar og enkel sammenhæng mellem byvåben og kommunenavn.
Byvåbenets to kirkeklokker symboliserer de to kirkesogne, Tårnby og Kastrup, som fandtes, da byvåbenet blev tegnet. Byvåbenets farver har ingen særlig symbolsk værdi.
Tårnby Kommunes byvåben er fra 1952, og anvendes som et markant "brand" på kommunens officielle brevpapir.
Det byvåben som hænger i Festsalen på Københavns Rådhus uden navneangivelse er Amagers våben. Men hvordan er det gået til, at Amagers våben indgår som en del af byvåbnerne for Danmarks Købstæder? Og at våbenet har været ophængt i Festsalen?
Amagers våben som hænger i Festsalen på Københavns Rådhus uden navneangivelse.
fortsættes
Del 4. Hollænderbyens segl og bomærker
| Del 5 om Bysegl m.v. | ... Dines Bogø ... | Del 4: Omtalt: DragørNyheder |
Hollænderbyen Store Magleby fik sit segl i 1648, som byens forstander schouten benyttede som signatur på officielle papirer. Motivet var et anker, der sad på et skjold, som blev båret af en såkaldt "skjoldholder", som en halvgudinde eller engel med vinger.
Motivet i Schoutens segl for Hollænderbyen stammer helt fra 1648.
Motivet stammer fra Store Magleby Kirke, hvor det i forskellige udformninger er angivet på kirkestole og som motiv på lampetter.
Tv. Motiv fra en af kirkens lampetter. Th. Motiv på kirkestol i Store Magleby Kirke. (Fotos: Dines Bogø).
I Hollænderbyen var et særligt retssystem, hvor slægtsgården blev videregivet til den ældste søn og i nogle tilfælde ældste datter.
De øvrige børn i de ofte store børneflokke måtte ernære sig på anden vis. Nogle flyttede til den lille landsby Frederiksberg lidt vest for København, og ernærede sig ved jordbrug, som de havde lært på deres fødegård.
Andre slog sig ned i Dragør som søfolk.
Livet på havet har altid været farefuldt, og det er nærliggende at antage, at den beskyttende engel, der holder ankeret, er et symbol om at være nådig mod de sønner, der drog på søen.
Motivet i forskellige udformninger er efterfølgende også brugt som et kommunevåben for Store Magleby, senest helt op til 1971.
Det seneste kommunevåben for Store Magleby inden sammenlægningen er fra 1960. I stiliseret form er ankeret brugt alene som byvåben for Store Magleby.
Endvidere er det brugt som byvåben i mere enkel form, og kun med ankeret.
Ved Hollænderbyens 450 års jubilæum i 1971 fik Store Magleby kommune som gave et stort skibsanker, som er placeret i et vandbassin foran det nybyggede rådhus ud mod Kirkevej.
29. juni 2018. Det store anker i bassin foran rådhuset i Store Magleby blev doneret af den konservative vælgerforening ved byens 450 års jubilæum i 1971. (Foto: Dines Bogø).
På et skilt ved ankeret i bassinet stod: "Skænket Hollænderbyen ved 450 års jubilæet 10-9-1971. Det konservative folkeparti Store Magleby".
De enkelte gårde i Store Magleby havde hver sit bomærke. Disse blev benyttet til at mærke ting, der tilhørte gården. Først og fremmest kvæg og heste, der kom på græs på Saltholm om sommeren. Bomærkerne indbrændtes i hovene på hesten og i hornene på køerne.
De mange bomærker er gengivet i fornem udførelse på borgmesterkæden, der blev båret første gang af borgmester Albert Svendsen ved 450 års jubilæet i 1971.
Kæden består af 32 bomærker, deriblandt de to Dragørgårdes, samt to kongekroner rundt om det gamle bysegl.
Den imponerende borgmesterkæde blev båret første gang af Borgmester Albert Svendsen ved byjubilæet i 1971. Midlerne til kæden var indsamlet blandt kommunens borgere samt ved bidrag fra Hovedstadskommunernes Samråd. (Foto: Historisk Arkiv).
22. maj 2019. På Langhøigaards grisehus ud mod Møllegade i Store Magleby fremtræder gårdens bomærke, så alle kan se det. (Foto: Dines Bogø).
Dragør brugte fra omkring år 1800 et segl, som havde et sejlskib som motiv. De oprindelige farver kendes ikke, men senere er seglet gengivet, så den blå fuldrigger står på hvid baggrund.
Da byen Dragør opførte sit nye rådhus i 1914 på Stationsvej lige over for jernbanestationen, blev der øverst i facaden indmuret seglet som en naturlig og smuk dekoration.
Dragö Byes Segl er blevet brugt fra omkring år 1800.
Seglet fremtræder på den smukke facade på Dragørs "nye" rådhus fra 1914. (Foto: Historisk Arkiv).
Endvidere er byens segl indhugget på fredningsstenen ved strandengen ved Strandlinien/Færgevej.
28. juli 2003. Fredningsstenen på Færgevej. (Foto: Dines Bogø).
Del 5. Kommunesammenlægning og nyt byvåben
| Del 5: Omtalt: DragørNyheder | ... Dines Bogø ... |
En ny branding af Dragør Kommune kan måske råde bod på dette!
Indtil den store kommunalreform i 1970 blev den kommunale administration varetaget af ca. 1.400 kommuner over hele landet.
I 1970 blev mange kommuner sammenlagt til større enheder, således at kommuneantallet blev reduceret til 275 og amternes antal reduceret fra 24 til 14.
Dragør og Store Magleby deltog ikke i kommunalreformen i 1970. Men efter pres fra myndighederne, hvor de to kommuner blev truet med sammenlægning med Tårnby, blev man enige om en sammenlægning med virkning fra 1974.
I 2007 blev strukturreformen gennemført, hvor kommuneantallet blev reduceret fra 275 til 98. Dragør Kommune undgik med nød og næppe en sammenlægning med Tårnby ved den såkaldte "kattelem", som betød at kommunen kunne bevare sin selvstændighed mod at indgå et forpligtende samarbejde med nabokommunen Tårnby.
Ved strukturreformen i 2007 blev de 14 amter erstattet af 5 regioner.
Dragør Kommune er i dag med en befolkning på godt 14.000 landets mindste kommune bortset fra de særlige ø-kommuner.
Inden kommunesammenlægningen den 1. april 1974 var der stor strid om den nye kommunes navn og kommunevåben.
Man foreslog lokalt, at den nye kommune skulle navngives Dragør-Store Magleby Kommune. Det sammensatte navn kunne ikke godkendes af indenrigsministeriet, og efter lange diskussioner enedes man om navnet Dragør Kommune.
Dragør og Store Magleby havde hver sit byvåben, og som et kompromis og en kompensation for navnet Dragør, enedes man om at bruge Store Maglebys bomærke med engel og anker i en nytegnet udgave.
Ved kommunesammenlægningen i 1974 blev der nytegnet et kommunevåben på basis af Store Maglebys byvåben. Englen fik et mere anonymt ansigt og kiggende ligeud. Farverne blev ændret, så ankeret er i guld på blå baggrund, mens bundfarven på selve våbenet er rødt.
Endvidere blev borgmesterkæden udvidet med det gamle bomærke for Dragør by, så kæden dermed signalerer, at der er sket en sammenlægning af de to kommuner.
Ved kommunesammenlægningen i 1974 blev borgmesterkæden justeret. Bomærkerne for de to Store Magleby-gårde, der fra gammel tid havde ligget i Dragør, blev placeret øverst i kæden. Som samling nederst på kæden blev Dragö Byes Segl placeret sammen med det nytegnede kommunevåben. Som et kuriosum skal det nævnes, at borgmesterkæden blev stjålet i 1977 ved et indbrud på rådhuset. Den dukkede dog lykkeligvis op igen i uskadt stand. Den blev fundet i en plasticpose under en sofa på Dragør Kro!
Måske kan kæden igen blive tilføjet et fællessymbol for de to gamle samfund!
Efter en større udbygning af rådhuset i Store Magleby i 2001 blev den kommunale administration samlet på ét sted.
Gennem århundreder har der eksisteret et åbenlyst modsætningsforhold mellem Dragør med et lille areal på 156 ha ved havnen og Store Magleby med et mere end ti gange så stort areal på 1.601 ha.
Modsætningsforholdet skyldes i vid udstrækning de to helt forskellige måder at leve på: Én, hvor man overvejende fik sit udkomme på havet og én, hvor man levede af jorden - to forskellige kulturer, to forskellige livssyn.
Igennem tiden er de to kulturer smeltet mere og mere sammen både administrativt, økonomisk og familiemæssigt. Men de historiske rødder og den historiske identitet er fortsat af betydning i den lokale selvforståelse.
De historiske rødder fremgår ikke af det fælles kommunevåben, som ved sammenlægningen i hast blev vedtaget.
Det fremgår derimod med tydelighed i det nyudviklede "brand", som de lokale kunstnere Flemming Brylle og Jens Winding har udviklet.
Ved brug i markedsføringen kan det fremover måske blive et fælles stærkt symbol, som befolkningen kan tage til sig.
Det nyudviklede "brand" for Dragør og Store Magleby kan måske med tiden blive et nyt fællessymbol. Et symbol som kan blive af betydning, hvis der engang skulle ske en sammenlægning af kommunerne på Amager.