Ove Sprogøe. Del 1. Et hus i Tømmerup Stationsby........Webmaster: Dines Bogø

Ove Sprogøe: Del 2 Mød Sprogøe-sønnerne ... Dines Bogø ... Generelt: Midtamager Generelt: Nordamager ... Dines Bogø ... Arkitekturpris: 2023


De fleste ved, hvor Tømmerup ligger. Ikke mindst, fordi vi ofte passerer den markante bygning, hvor Tømmerup Kro lå på Tømmerupvej 75. Hjørnet af Englandsvej. Men hvor lå Tømmerup Jernbanestation og Tømmerup Stationsby? Det østligste af Tømmerup ligger ved Amager Landevej og her lå Amagerbanens station i årene 1907-1957.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
I 1906 udgav Amagerbanen en bog med detaljerede tegninger af den planlagte jernbane. Man kan se, at sporene, der går videre til Store Magleby skal hen over Albert Zibrandtsens (1857-1909) grund.

I 1920-21 solgte man stadig grunde i området, der blev omtalt som "Tømmerup Stationsby". I 1914 blev villaen "Remmerhus" opført i området tæt ved Tømmerup Station. Her boede en særdeles kendt dansk skuespiller.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
Eva Sprogøe med Sven og Jørgen. I baggrunden Tømmerup Station og til højre overskæringen med to spor. (Fotoarkiv: Familien Sprogøe).

Da Amagerbanen åbnede i 1907 var det også en personbane. Ved projektering af strækningen, var der taget meget hensyn til godstrafikken.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
16.500 m2 til salg i 1913. 1 kr. pr. 0,4 m2. Sælger var Peter Cornelius Zibrandtsen, Villa Grænsen, Kirkevej i Dragør. Annoncen er fra april 1913. Så Marius Remmer har givet 3.162 kr. for de 1.246 m2. Omregnet til 2020-værdi svarer det kun til ca. 195.000 kr. Som Kathrine Larsen siger i Matador. Det kan betale sig, at sætte pengene i jord. Jordpriser steg betydelig mere end næsten alt andet.

Fra kysten i Kastrup slog banen et sving over markerne til Maglebylille. Tømmerup Station lå tæt ved Amager Landevej. Banen forsatte stik syd på til Store Magleby Station.

Store Magleby Jernbanestation var magen til stationen i Tømmerup. I Tømmerup var det gavlen og ikke facaden, der vendte mod perron og sporareal. På postkort er de to stationer ofte ombyttet.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
Juli 1937. Stationsområdet set mod øst. Mod øst ligger grusvejen til Maglebylille. Den store fabrik er meget dominerende. På den anden siden af jernbanen ses "Remmerhus" og yderst ved Amager Landevej ligger "Amager Mølle". Over for Amager Mølle på hjørnet af Amager Landevej ligger "Jordemoderhuset".



Remmerhus


Skibstømrer Marius Theodor Remmer (1876-1953) købte i 1914 en parcel på Tømmerup Stationsvej 6, hvor der blev opført en villa, der selvfølgelig skulle hedde "Remmerhus". Marius Remmer blev senere vognmand og hustruen Ellen ansat i et forsikringsselskab.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
Ellen og Marius Remmer blev fristet af et tilbud om attraktiv byggegrund ved Tømmerup Station. I 1914 opførte de "Remmerhus", som familien havde i over 40 år. (Fotoarkiv: Familien Sprogøe).

De havde den 4-årige datter Erna, da de flyttede ind og senere blev familien forøget med Eigil (1917) og Elisabeth (1922).

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
Huset på Tømmerup Stationsvej 6, som det så i 1955, da familien Sprogøe flyttede ind. (Fotoarkiv: Familien Sprogøe).

Da enkefru Ellen Remmer solgte huset i 1955 var det til familien Eva og Ove Sprogøe fra Carl Johans Gade på Østerbro.

Allerede, da Eva og Ove Sprogøe så huset første gang, blev de begejstrede. De fandt også ud af, familien Remmer altid havde været glade for at bo i huset. Der var en helt særlig stemning.

I 2001 besøgte et barnebarn til oprindelig bygherre huset i Tømmerup. Eva og Ove Sprogøe fik en meget klar fornemmelse af, at huset havde betydet særlig meget for familien Remmer på samme måde, som det havde for familien Sprogøe.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
I 2001 var der besøg fra USA og Canada. Efterkommere af familien Remmer var på besøg. (Fotoarkiv: Familien Sprogøe).

Familien Sprogøes to ældste drenge var spændt på, hvad det var, da de i 1955 hørte, at nu skulle de flytte i hus, frem for at bo i lejlighed. Sven og Jørgen husker, at de flyttede fra 4. sal til en stor ejendom med mange bygninger og en meget lang have.

159 m2 med flere tilhørende bygninger. På alle måder et spændende sted, men jernbane langs hækken. En gammel stationsbygning tæt ved. Amager Mølle lige ved siden. Elizabeth Ardens fabrik lige på den anden side af jernbanen. Landsbyen Maglebylille til den ene side og Tømmerup til den anden side.

Ove Sprogøe og et hus i Tømmerup Stationsby - Dines Bogø
Nu var Amagerbanen ikke stærkt trafikeret, så stationsforstander Larsen havde tid til også at fremvise grunde til interesserede købere i det område, man havde fundet på at kalde "Tømmerup Stationsby". I juni 1920 var det offentliggjort, at den nye flyveplads (indviet 1925) skulle ligge syd for Kastrup. Annoncen er fra november 1920, så nyheden er med som salgsargument. Lufthavnen kom til at ligge langt fra området helt ude ved Øresund, Først omkring 1970 blev man direkte nabo til den kraftigt udvidede lufthavn.