Dines Bogø - Skanderborg

Luftwaffe i Skanderborg 1944-45Dines BogøWebmaster: Dines Bogø

"Luftwaffes danske hovedkvarter"

Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg. Forlaget Turbine. Forfatter Leif Juul Pedersen. 170 sider. Indbundet. Pris ca. 279 kr.

I april udgav forlaget Turbine en bog om Luftwaffes danske hovedkvarter. Den 170 sider flotte velillustrerede indbundne bog overrasker på flere måder.

Når man omtaler Luftwaffe i Danmark vil mange med lidt kendskab til Besættelsestiden sige. Nå ja det er noget med Karup i Midtjylland. Var det ikke den store lufthavn, som tyskerne byggede og som var hovedkvarteret?

Andre vil måske sige. Jamen var der ikke noget med, at det tyske hovedkvarter lå i Silkeborg?

Overraskende er det, at forfatteren Leif Juul Pedersen kan fortælle læserne, at Luftwaffes danske hovedkvarter lå i Skanderborg. Cand. mag Leif Juul Pedersen har skrevet andre bøger om Skanderborg, hvor han er arkivar og museumsinspektør.

"Sølund" blev som det første beslaglagt af Luftwaffe og "Dyrehaven, Skanderborg" beslaglagt af Luftwaffe.

Skanderborg
Bogen er opbygget med kapitler, der kronologisk fortæller ikke bare om Luftwaffe i Danmark, men også generelt om optakten til besættelsen af Danmark.

Der er noter, kilder, litteraturliste og navneregister og dermed mulighed for at læserne kan søge yderligere oplysninger.

På den anden side er det nok de færreste, der efter at læst bogen, i første omgang har brug for flere oplysninger. Der er så mange generelle oplysninger om Skanderborg under besættelsen og i særdeleshed mange detaljer om de tyske anlæg, at man er mættet. Tilbage er kun et besøg i Skanderborg.

For mange år siden besøgte jeg Skanderborg, da jeg havde hørt om, at der var mulighed for at besøge nogle tidligere tyske bunkeranlæg. En privatmand kunne under navnet "Frihedsmuseet" fremvise en stor samling med relation til Besættelsestiden.

Allerede dengang var det en imponerende, hvad der var samlet og udstillet. Efter 1995, hvor anlægget indgik i Museum Skanderborg, er der nu også mulighed for at følge hele besættelsestiden på samme måde som bogen beskriver.

Kapitlerne
I indledningen fortæller forfatteren, at Tyskland havde flere interesser i Danmark i 1939-40. Sikre en flyveplads i Danmark, så man havde en mellemstation, når man skulle sende fly til Norge. Ved at besætte hele Danmark kunne man også bedre sikre indsejlingen til Østersøen og ikke mindst sikre landbrugseksport gik til Tyskland.

I første kapitel berettes om Luftwaffes organisation. Bl.a. at flyvevåbnets hovedformål var at bemande fly og sørge for antiluftskyts. Desuden havde Luftwaffe ansvar for faldskærmstropper og luftbårne tropper.

I begyndelsen af krigen var Luftwaffeafdelingerne i Danmark underlagt Norge og Tyskland og først fra 1944 som et selvstændigt værn i Danmark med hovedkvarter i Skanderborg.

Tidligere havde Luftwaffe haft kvarter i København og en kort periode i Karup.

Forfatteren nævner, at man i Luftwaffe havde en administrativ opdeling i "fredstid" og en anden opdeling, hvis der direkte skete en invasion i Danmark.

Nord for Skanderborg lå radarstation "Adler".

I et kapitel fortælles om de tidlige mindre anlæg Værnemagten havde på Skanderborgkanten og om opbygningen af det tyske netværk af radarstationer.

Radarstation "Adler" lå i den nordlige del af Hemstokvej ca. 9 km fra Skanderborg. Signaler fra radaranlæggene blev samlet i Karup (Grove).

Det var allerede i efteråret 1943 besluttet at Luftwaffe egentlige danske hovedkvarter skulle ligge i Dyrehaven ved Skanderborg. Tæt på Værnemagtens hovedkvarter i Silkeborg, FLUKO's kommandocentral (luftovervågning og antiluftskyts) i Aarhus og Kriegsmarinens hovedkvarter også i Aarhus.

I begyndelsen af 1944 flyttede man ind på Sølund (en statslig forsorgsinstitution) og efterfølgende begyndte man at bygge bunkeranlæg m.v. i Dyrehaven.

Fra Skanderborg var der telefon- og fjernskriverforbindelse til andre Luftwaffeinstallationer og de øvrige tyske værn.

Forfatteren beretter om modstandsbevægelsens observationer og de mange danske entreprenører og arbejdere, der tjente gode penge på byggeriet.

På et stort oversigtkort i bogen er der markeret bunkeranlæg, barakker, skyttegrave, spærringer m.v. Flere anlæg nåede ikke at blive taget i brug inden kapitulationen.

Ud over flere bunkeranlæg er der mulighed for at finde mange spor i skoven.

Værnemagten og deres hjælpekorps i Danmark
Som bekendt var der tilknyttet mange danske korps til Den tyske Værnemagt og Det tyske Politi. I bogen får man fin oversigt med beskrivelse af de forskellige korps. Det var "Sommerkorpset", der normalt havde bevogtning af tyske flyvepladser.

Luftwaffe-personel under og efter Besættelsen.

I efterfølgende kapitler beskrives dagligdagen i Skanderborg og de sabotager, der også blev foretaget. Modstandsbevægelsen havde en agent inde på selve anlægget i Dyrehaven, men dennes identitet blev desværre afsløret af Aarhus-stikkeren Grethe Bartram og det kostede ham livet.

Fototekst 10: Kommandobunkerne, der ligger ved Skanderborg Vandrehjem.

Kapitulationen
Noget andet overraskende er, at meget af Luftwaffes personel ikke fik marchordre til Tyskland lige efter Befrielsen, men forblev i deres stillinger efter ordre fra De Allierede.

Først i december 1945 forlod de sidste Luftwaffefolk Dyrehaven/Sølund ved Skanderborg.

Selv om bogen omhandler Skanderborg sørger forfatteren for, at læserne hele tiden får et indblik i "samspillet" generelt mellem Den tyske Værnemagt og danske myndigheder. Desuden følger man krigsudvikling set med "Skanderborg-øjne"

På den måde er bogen et flot supplement til litteratur om tyskernes tilstedeværelse i Danmark 1940-45.

Bogen kan varmt anbefales til alle med interesse for Besættelsestiden.

Maj 1945. Indkørsel til "Dyrehaven". Luftwaffe-personel er stadig i hovedkarteret, nu under opsyn af britisk opsyn.