Ringsted Kaserne, Sjælland
Omkring år 2000 blev kasernen solgt til Ringsted Kommune.
Kasernen ligger i den nordøstlige del af det ældre Ringsted.Besættelsen
Under besættelsen var kasernen besat af Den tyske Værnemagt og fra 1944 også kaserne for Schalburgkorpset (dansk militærkorps i tysk tjeneste).
Ved befrielsen var man i Ringsted meget opmærksom på, at der kunne opstå problemer med Schalburgkorpset, der ikke skulle marchere med til Tyskland.
Mandskabet i Schalburgkorpset ønskede, at forlade kaserne sammen med de tyske tropper, men det var ikke en del af kapitulationsaftalen.
5. maj 1945
Modstandsbevægelsens bykommandant samlede store styrer fra Ringsted og opland. Samtidig tilkaldte man forstærkninger fra Roskilde, Holbæk og Sorø.
Modstandsfolkene blev samlet på flere lokalitationer i Ringsted, men hovedstyrken lå på Dampmøllen.
Maj 1945. Ringsted Dampmølle.
I Ringsted var der oprettet flere kvarterer, bl.a. på Rådhuset og det nærliggende hotel Børsen.
Kommandostrukturen var ikke helt kommet på plads og kommunikationen foregik af og til med ordonans, da telefonnettet kunne være overbelastet.
Ved frokosttid modtog man et opkald fra Roskilde med besked om, at en hurtigkørende kurerbil med modstandsfolk var på vej hen over Sjælland via Ringsted, Sorø, Slagelse til Korsør.
Næsten samtidig observerede man på rådhuset, at der passerede flere vogne med mandskab.
På en eller anden måde blev meldingerne blandet og man sendte besked til Sorø om, at to vogne var på vej og måske var det "fjender" forklædt som modstandsfolk.
På en eller anden måde blev meldingerne blandet og man sendte besked til Sorø om, at to vogne var på vej og måske var det "fjender" forklædt som modstandsfolk.
Meddelelse blev enten misforstået eller forvansket.
Fra kommandocentralen i Sorø gik der besked til mandskabet om, at flere vogne med Hipo-folk forklædt som modstandsolk, var på vej mod Sorø.
Denne besked udløste en større aktion i Sorø, der endte med tragedien i Albertikrydset. Læs her om: Tragedien i Albertikrydset
6. maj 1945
7. maj 1945
Den 7. maj 1945 forlod de tyske tropper Ringsted Kaserne og efterlod Schalburgkorpset.
Tyske tropper forlader Ringsted Kaserne.
Britiske tropper passerer Ringsted. Samtidig med, at tyskerne forlod Ringsted, passerede de britiske tropper byen på vej mod København. De britiske tropper ankom sent til København om eftermiddagen, da de overalt blev hyldet og lige skulle forbi det lokale torv eller rådhus for at modtage blomster og lytte til taler.
Mandskab og officerer fra Schalburgkorpset blev efter visitation interneret på kasernen. Officererne klagede over at de i flere tilfælde blev interneret i samme lokale, som deres mandskab.