Kriegslazarett Kopenhagen på FrederiksbergiiiiWebmaster: Dines Bogø
Lazaret: GenereltBygning 34
Maj 1909. Tv. set fra øst. Bag bygning ligger Stockflethsvej. Yderst til venstre ses portbygning 25. Th. set fra Stockflethsvej. Nord for bygning 34 ligger Børneoptagelseshjemmet (bygning 33).
Tv. 1909. Det sydligste soveværelse på 1. sal ud mod Stockflethsvej. Th. Bygning 34 kort tid før beslaglæggelsen.
Tv. Nordsiden, hvor operationsrummene lå. Th. Medlemmer af Nationalsocialistisk Ungdom (NSU) besøger såret. Foto fra Frihedsmuseet gengivet i Mikkel Kirkebæks bog "Beredt for Danmark".
Dagbladene skrev en del om de tyske læger på Nyelandsvej. Dagbladet Politiken 23. juni 1945.
Januar 2004. Østsiden af "Vestervang", Stockflethsvej 4. Den ene af de oprindelige indgange i midterpartiet er fjernet. Mellem midterpartiet og nordfløjen er der bygget en mur lang det oprindelige nordlige tyske beskyttelsesrum.
Tv: Januar 2004. Tv. Nedgang til beskyttelsesrum Nord anlagt 1943. Midt: Juli 2013. Nedgang til beskyttelsesum Syd. Th. Januar 2004. Gang i den oprindelige kælder.
Alderdomshjemmet er opført 1903 i gammel gothisk stil med 2 endefløje og en midterbygning. To fulde etager samt tagetage.
I stuen var der oprindelig gynækologisk afdeling. Den nordlige del af 1.sal blev benyttet til tuberkuløse patienter. Den sydlige halvdel af 1. sal og hele 2. sal var alderdomshjem.
Da man byggede hospitalet i 1903 etablerede man samtidig et tunnelsystem mellem de større byninger. Via damprør indlagt i tunnelsystemet blev bygningerne opvarmet fra Frederiksberg Forbrændingsanstalt på Nyelandsvej. Andre tekniske installationer blev også ført via tunnelsystemet. Tunnelsystemet er ikke beregnet til transport af senge o.l. eller som direkte forbindelsegange, som kendes fra nyere hospitaler.
Fra 1924 indgik bygningen som en del af Frederiksberg hospital (kaldet bygning F). I bygningen lå før besættelsen kommunens fødeafdeling (F5), Barselsafdeling (F6) og gynækologisk afdeling (F7). Da fødeafdelingen blev oprettet i 1924 var der på 1.sal 4 2-sengsstuer, en 4-sengsstue og en enestue samt 2 fødestuer. På 2. sal blev der indrettet venteværelser m.v.
Pr. 1. november 1940 overtog Værnemagten hele bygningen og fødeafdelingen blev flyttet til Diakonissestiftelsen. Øvrige afdelinger blev flyttet til andre ikke beslaglagte bygninger. Operationsrummet lå i den nordlige del af stueetagen.
I 1943 anlagde Værnemagten 2 store beskyttelsesrum i kælderplan på hver side af midterfløjen. Beskyttelsesrummene var forbundet med den oprindelige kælder. Det sydlige rum var ligeledes forbundet med trappe (nu blændet) til stuetagen. Begge "bunkeranlæg" var forbundet med udvendige endnu eksisterende trapper på østsiden af bygningen.
Bygning 34 var den sidste at de 3 større bygninger, der blev afgivet. Værnemagten rådede herefter over 260 sengepladser.
Efter 1947 flyttede kommunens fødeafdeling tilbage til bygningen.
I 1959 blev bygningen indrettet som plejehjem for kronisk syge og fra 1967 almindeligt plejehjem under navnet Vestervang.
Siden er der foretaget flere om- og tilbygninger, bl.a. med en festsal i 1987-1988 bygget oven på det sydligste tyske beskyttelsesrum.
I november 2004 kunne Vestervang fejre 45 års jubilæum.
Bygningen er ombygget til brug for "Sundhedscentret Stockflethsvej 4".