Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund...........Webmaster: Dines Bogø

Thorsvang: Generelt ... Dines Bogø ... Fotos fra 14. juni 2018 ... Dines Bogø ... Museets egen side


Syd for Sjælland ligger øen Møn. På lidt under 1½ time er man på Møn. Aktivitetshuset havde igen i år arrangeret skovture til fire lokaliteter.



Skovturene


I år kunne man vælge mellem Orø og Nationalpark Skjoldungens Land. Der var en tur til Sofiero ved Helsingborg. Tredje tur gik til Nordsjælland (Helsingør, Hellebæk, Gurre og Fredensborg).

På den sidste tur 14. juni 2018 var målet Møn. Her havde arrangørerne aftalt besøg på det forholdsvis nye "Samlermuseum Thorsvang", der ligger ved Stege.



Thorsvang


På det store samlermuseum, der kan markere 5 års fødselsdag i år, var der flere guider, der fortalte om de mange forskellige lokaliteter.

På udearealerne er der ældre luftgynger, en benzinstation og en sikringsbunker fra 1944-45 med en særlig udstilling.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
Thorsvang Samlermuseum. Gennem årene er det også blevet til en større samling af udstyr fra forskellige omrejsende Tivolianlæg. Og gynger, vipper m.v. virker. Foto: Dines Bogø

Deltagerne havde også mulighed for selv at fordybe sig i udstillingerne, hvad enten det var en skolestue, bilværksted, bagerbutik, købmand, smedje, frisør, legetøjsbutik, installatør, radioforretning eller en byrådssal. Meget mere.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
I Steges gamle byrådssal lykkedes det med lidt mild overtagelse, at få Eik Bidstrup til at indtage borgmesterstolen. Foto: Dines Bogø

På et passende tidspunkt kan man indtage frokost, kaffe og kage i Palmehaven eller i "Paradis". Sidstnævnte er et overvældende lokale, der også er indrettet som ølmuseum.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
Langs alle vægge i salen "Paradis" var der reoler til loftet med ølflasker med indhold. Gæsterne fik serveret friske aftapninger og lokale snaps til det store kolde/lune bord. Foto: Dines Bogø

Flere nåede også et besøg i sikringsbunkeren, hvor man med lyd og billeder fik beskrevet forholdene på Møn under besættelsen.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
På automobilværkstedet ved elbilen fra 1914 blev det til lidt snak med borgmesteren om førerløse elbusser. Vil det virke i praksis? Sikker nok, der er sket en kraftig udvikling over 100 år også på det område. Foto: Dines Bogø

Som en af guiderne sagde. 80% af gæsterne kommer hurtigt igen, fordi der var lige noget, man gerne ville have kigget nærmere på og desuden kommer der nyt til museet hele tiden.

Det hele er startet af den nu 57 årige Henrik Hjortkær, der allerede som 8-årig begyndte at samle på "alt". Det hele er indrettet i en tidligere stor tørmælksfabrik, hvor mange lokale frivillige hjælper gæsterne tilrette.



Liselund have og Elmelunde Kirke


Vejret var særdeles perfekt til en tur i parken ved Liselund lystslot. Anlagt i 1700-tallet af franskfødt adelsmand til ære for hustruen Lise. Park og bygninger har været i privateje til 2005, hvor det blev en del af Nationalmuseet.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
Der var tid til en tur i parken ved Liselund Slot. Foto: Dines Bogø

Ikke langt fra Liselund ligger Elmelunde Kirke. En af de kirker på Møn, hvor det er muligt at se mange flot restaurerede kalkmalerier. Man ved, at der findes flere malerier i kirken. De vil ved en senere lejlighed blive restaureret, når teknik og økonomi tillader det.



Arrangører


Jytte Zaar og Helle Bjorholm tilrettelægger turene, som kommunen yder tilskud til. Hanne Berthelsen og Bente Tersbøl hjælper også med det praktiske og deltagerne får mulighed for at møde borgmester Eik Bidstrup under hyggelige og afslappede former.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
Helle Bjorholm fortæller om de mange kalkmalerier i Elmelunde Kirke. Foto: Dines Bogø

Alle gav udtryk for, at de ture skal fortsætte på den vellykkede måde, det hele fungerer på.

Dragørborgere besøgte et andet lokalsamfund - Dines Bogø
Jytte Zaar havde også her sørget for en lille forfriskning inden en hyggelig tur tilbage via Sjælland til Amager. Man følte sig helt hjemme på stenene, som på Strandlinen på fortovet over for Strandhotellet. Foto: (Hvordan gjorde du det Dines Bogø?)