Taarbæk Strandvej 40, Klampenborg. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø

Lyngby: Generelt ... Dines Bogø .. Region VI - Nord


Dines Bogø
Sydlige del af Taarbæk Strandvej set mod vest. I midten ligger grunden Taarbæk Strandvej 40, der i 1944 nogle måneder blev anvendt af Holger Danske som kommandostation. (Foto: Det Kgl. Bibibliotek).

Dines Bogø
Sydlige del af Taarbæk Strandvej set mod øst. I midten ligger grunden Taarbæk Strandvej 40. Tryk på foto og se markering af, hvor tunnel var gravet fra smøregrav under garage. I buskads på vestsiden af vejen skulle tunnel føre op i en lodret skakt. Da tyskerne sprængte villaen blev omkringliggende villaer stærkt beskadiget og tunnel blev også ødelagt. Noget af vejen skred efterfølgende sammen.

Omkring 5. september 1944 oprettede modstandsorganisationen Holger Danske 14 mindre hovedkvarterer "Mobiliseringssteder", primært nord for København.

En af villaerne man benyttede lå på Taarbæk Strandvej 40, i dag kendt som "Bombegrunden". "Mobiliseringen" blev bibeholdt ca. 14 dage, men netop villaen på Taarbæk Strandvej fortsatte man med at anvende.

Gestapo gennemsøgte villaen natten mellem 9. og 10. november 1944. De fandt geværer, håndgranater og en liste med forskellige navne. "Bombegrunden" fik senere sit tilnavn fordi besættelsesmagten dagen efter, 11. november 1944 sprængte huset.

I.flg. en ældre bestemmelse blev Bombegrunden og andre nærliggende grunde fredet.

Peter-gruppen, der arbejdede for tyskerne, fandt bl.a. en liste med navne og 4-cifrede tal. Et gæt var, at det drejede sig om telefonnumre. Der var ikke anført centralnavne.

Gestapo undersøgte, hvem der var ejere af telefonnumrene, når man kombinerede tal med forskellige sandsynlige centralnavne. Et stort arbejde. I Ny Adelgade fandt man i en lejlighed et våben. Denne lejlighed blev sat under opsyn. Desværre var der gevinst.

Seks HD-folk blev anholdt og efterfølgende sendt til KZ-lejren Neuengamme. Tre modstandsfolk undslap bagholdet. I første omgang troede Holger Danske, at det var en af deres kontakter, nemlig Hanne Dindler, der havde røbet adressen. Hun var en af de få, ud over gruppen, der kendte adressen.

Først efter Befrielsen fik man under afhøring af en dansk tyskansat klarhed over, at hun ikke var årsag til aktionen i Ny Adelgade.

Hanne Dindlers omdømme var dog ødelagt og i pressen var der i sommeren 1945 mange negativer avisartikler om hende bl.a. at hun havde arbejdet sammen med værnemageren Wagge-Andersen. Denne spionerede dog sideløbende med sit arbejde for Modstandsbevægelsen og han skaffede mange penge til deres organisation.

Både Hanne Dindler og entreprenør Poul Wagga-Andersen leverede også oplysninger om tyske anlæg til den Polsk-Engelske Efterretningstjenstes danske afdeling.

Dines Bogø
Hanne Dindler blev tilbageholdt af Holger Danske og sendt til Sverige, da man fejlagtigt mistænkte hende for, at have stukket en gruppe.



Der er nu (2014) fundet et foto fra havesiden af den villa, der lå på grunden indtil november 1944. På et matrikelkort kan man se beliggenhed af villa og garage.

Dines Bogø Dines Bogø
Ældre og nyere matrikelkort, med angivelse af garage og villa. Det ældre kort angiver bygninger, medens man på det nyere har indtegnet bygninger mere korrekt.

Dines Bogø Dines Bogø
1945 og 2011. Taarbæk Strandvej 40. I 2010 blev der opsat et handicaptoilet på grunden og et skilt ved indgangen fortæller kort om grunden. Bombning af huset og nuværende fredning.


Tv. Et af flere fotos af denne villa er afleveret til Frihedsmuseet angivet som Taarbæk Strandvej 40. Det er IKKE villaen i Taarbæk, men villaen Strandvej 32C på Østerbro. Th. Villa Søvang, Taarbæk Strandvej 40 set fra haven ca. 1900 (Foto i Taarbæk Samlingen).

Bemærk brandkøretøjet, der er fra Københavns Brandvæsen. Bemærk sporvognsskinner i forgrunden. Taarbæk Strandvej 40 ligger i Lyngby-Taarbæk kommune og der har aldrig kørt sporvogne i Taarbæk. Foto tv. har været gengivet i bøger, der omtaler "TS 40".




Villaen på Taarbæk Strandvej 40 tilhørte fru Mathilde Heckscher. Hun var flygtet til Sverige i 1943 og "Eigil" Povl Falk-Jensen flyttede ind i villaen med sine folk under den såkaldte "Mobilisering".

Overalt i huset kunne man se fru Heckschers jødiske tilknytning. Der var symboler og skriftsteder.


Frihedsmussets Forlag fik lov til i 2010, at udgive "Eigil", Povl Falk-Jensen's, erindringer, hvor han bl.a. fortæller om villaen på Taarbæk Strandvej. (Foto fra 2010 er i.flg. Scanpixs inkassobureau taget af en prof. fotograf). Erstattes snarest af et foto taget af en fotograf, der kan stave navnet på personen korrekt.

En officer fra hæren var tilknyttet organisationen og han stod for tunnelgravningen og ændring af huset til en "fæstning".

Fra smøregraven i garagen anlagde man en tunnel, der førte under vejen til en lodret skakt i noget buskads på vestsiden af Taarbæk Strandvej.



Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse, mandag 13. november 1944.

Sprængning af Strandvejsvilla.

Villaen Taarbæk Strandvej 40, som det tyske Politi i Lørdags Middags sprængte i Luften, tilhørte Fru Mathilde Heckscher, som for Tiden opholder sig i Sverige.

Det tyske Politi anholdt for 14 Dage siden nogle unge Mennesker, som havde boet i Villaen. Det er disse unge Menneskers Færden i Ejendommen, man ønskede at efterfølge med Repressalier af den Art, som bragtes i Anvendelse.

Beboerne i de omliggende Ejendomme og Villaer fik Ordre til at lukke Døre og Vinduer op, da en Eksplosion skulde finde Sted. Bombens Virkning var imidlertid saa kraftig, at 3 Naboejendomme beskadigedes stærkt ved Rystelsen, der paa sine Steder delvis ødelagde Etageadskillelserne. Desuden sprængtes en Række Vinduer i Kvarteret trods alle Forsigtighedsregler.



Sprængning af TS40 omtalt i dansk censureret avis.
Tyskerne forlangte, at de danske censurede aviser skulle omtale aktionen.

Taarbæk Strandvej 40 - Dines Bogø Taarbæk Strandvej 40 - Dines Bogø Taarbæk Strandvej 40 - Dines Bogø
Taarbæk Strandvej 40 umiddelbart efter, at villaen var blevet sprængt.



Danmark på film:

Lørdag i bedstemor Mathildes sommerbolig "Søvang" i Taarbæk.

Filmen er fotograferet af Knud Heckscher. På grunden i Taarbæk, hvor Søvang lå, er der i dag placeret et skilt med følgende indskrift: Her lå indtil 1944 landstedet Søvang. Under 2. verdenskrig valgte husets ejer, Mathilde Heckscher, at tage til Sverige, da den tyske besættelsesmagt i oktober 1943 agtede at deportere danske jøder.

Mathilde Heckscher lod i 1944 modstandsgruppen Holger Danske benytte det tomme hus. Det tyske politi bombesprængte imidlertid huset i november 1944, og i 1948 overdrog Mathilde Heckscher ejendommen til Staten, og Lyngby-Taarbæk Kommune anlagde den nuværende lille badestrand og park. Se filmen her