Angrebet på Lundtofte Flyveplads...........Webmaster: Dines Bogø
Bent Nielsens beretning
Detaljer om aktionenLørdag den 25. november 1944 angreb en stor styrke Holger Danske folk Lundtofte Flyveplads i Lyngby.
Bent Nielsen i Holger Danske og Den danske Brigade, født 1922. I 2007 skrev han bl.a. om sit indtryk af aktionen i Lundtofte.
Aktionen i Lundtofte
Den fandt sted den 25. nov. 44. Ligesom aktionen mod Nordwerk er denne aktion omtalt udførlig i alle bøger der er udgivet om "Holger Danske", idet stort set alle i organisationen deltog i disse aktioner.
Der hvor "Danmarks tekniske højskole" ligger i dag, var der dengang en lille flyveplads. Der var en hangar hvori der skulle være nogle tyske fly og der var en vagtbygning hvor et antal "Sommerfolk" som skulle passe på pladsen var indlogeret.
"Sommerkorpset" bestod for en stor del af tidligere "Frikorpsfolk" og det havde gjort sig grundigt upopulært på grund af den terror det udøvede overalt, hvor det opererede.
Det var så meningen. at vi skulle angribe vagtbygning en, skyde så mange af Sommerfolkene som muligt og sprænge hangaren, med indhold, i luften.
Der deltog en 40-50 mand og vi samledes på en villavej, tæt ved Dyrehaven. Derfra listede vi forsigtig gennem en masse villahaver indtil vi kom til selve flyvepladsen. Det var tidlig på aftenen, men det var buldermørkt og ingen bemærkede os.
Om der var hegn omkring pladsen, husker jeg ikke, men vi krøb på maven frem mod vagtbygningen, en 5-600 meter, indtil vi kom til en slags skyttegrav der gik rundt om bygningen.
Der var ingen vagter at se udenfor og da alle var nået frem råbte "Kaj", som ledede den ende jeg var i,: Så hoster vi!. og et enormt knalderi begyndte, med maskinpistoler, geværer og håndgranater.
Jeg og et par andre fra min gruppe havde fået til opgave at sprænge hangaren og så snart skyderiet begyndte, listede vi væk fra vagtbygningen og hen til hangaren. Den var selvfølgelig låst, men vi fik brækket porten op og kunne så se at der kun stod små svævefly derinde.
Dem var der jo ikke nogen grund til at ødelægge og det var heldigt nok, for "Berg", som skulle komme med sprængstoffet, havde enten glemt eller ikke kunnet skaffe noget lunte, så vi kunne ikke rigtig gøre noget.
Skyderiet var imidlertid stilnet af og der blev råbt at vi skulle trække os tilbage. Det foregik hurtigt og uden forsigtighed, alle i omegnen var vist vågne nu, vi fik fat i vore cykler og kørte i en lang kolonne ind i Dyrehaven.
Bortset fra at et eller andet fjols kom til at affyre et skud, midt inde i Dyrehaven, som sendte os alle ned i grøfterne og afventede tyskerne, kom næsten alle godt hjem, der var kun to mand der blev taget på vej ind til byen. Den ene lykkedes det at flygte, men den anden endte i en KZ-lejr.
Vi i min gruppe kørte hjem til "Lejf" og afleverede maskinpistoler og håndgranater. Jeg beholdt min pistol, som jeg ikke havde brugt, og lod min cykel stå, da jeg havde fået den ide at det nok var det sikreste, ikke at rende ind i en razzia, på cykel.
Ind til byen skulle jeg imidlertid, mit forhold til Elin var nyt og hedt, så jeg gik op til Lyngbyvejen og tog en sporvogn.
Da sporvognen nærmede sig viadukten, lige før Hans Knudsens plads, kunne jeg se at der var livlig aktivitet der.
Det var Sommerkorpsfolk der havde oprettet en vejspærring og undersøgte alle der kom ind mod byen. Der stod jeg, møgbeskidt af kryberiet over flyvepladsen, med en pistol i lommen. Jeg har aldrig, hverken før eller siden, været så bange. Jeg kunne intet gøre.
Sporvognen kørte langsomt forbi Sommerfolkene og vi blev ikke stoppet. Den næste sporvogn, som kun var en ca. 50-100 meter efter den jeg var i, blev stoppet og alle passagerne jaget ud på gaden. Jeg stod helt bag i sporvognen og så det ske.
Hvornår mit hjerte faldt på plads og begyndte at slå igen, husker jeg ikke, men det tog lang tid at komme over det chok.
Ham der blev taget, blev for øvrigt taget netop ved denne spærring.
Det var først bagefter at det gik op for mig at det havde været en regulær "straffeekspedition" og at de fleste af Sommerfolkene faktisk var blevet dræbt.