En historie fra det virkelige liv i Nørrejylland.
En dengang meget kendt kunstner besøgte Aalborg. Et lynbryllup blev arrangeret og vielsen foregik på Aalborg Raadhus. Portræt af de nygifte blev gemt i mange år og ved et tilfælde hørte jeg, at de fotografier eksisterede. Til brug for en biografi ønskede jeg at anvende fotografier og det var helt i orden sagde ejeren. Men kan du ikke skanne eller kopiere fotografierne for min regning, så der ikke sker noget med dem, hvis de sendes med PostDanmark?
3 uger efter spurgte jeg til fotografier. De var afleveret til lokal fotograf, der skulle ordne det praktiske.
Flere uger efter var det stadig ikke sket noget og den lokale fotograf forklarede nu, at han var blevet skilt og alt var pakket hurtigt ned, men det hele skulle snart være på plads.
1 måned senere var svaret, at nu kunne man ikke lige finde de omtalte fotografier. Der var så meget og sådan.
1 måned senere igen var svaret, at man ville lede og så sende.
Efter gentagne kontakt gennem det næste halve år fremkom der meget forskellige svar og løfter om at ringe tilbage.
Fotos lå i en blå plastikpose, men vi leder stadig. Vi ringer.
Efter et par måneder. Nu har vi fundet en blå plastikpose, men det var ikke den. Vi har flere plastikpsoer, som vi kigger i.
Ca. 1 år efter starten. Nu er vi flyttet igen, men har nu fundet plastikposen og vi sender fotos.
1 måned efter. Har du ikke modtaget? Underligt. Jeg taler med en af mine mange medarbejdere, der har "sagen".
2 uger efter. Du burde have modtaget originalfotos samt en CD med de skannede fotos. Vi sendte det som B-post, men alligevel. Det har vist også været storm, så posten er sikkert forsinket. Har I en kopi af det skannede? Ja selvfølgelig. Det er klart?
1 uge efter. Nu må jeg tale med den medarbejder, der har sagen. Han arbejder altid på andre tidspunkter end de tidspunkter du ringer. Men vi ringer tilbage senere på dagen, som vi har lovet tidligere et utal af gange (de ringer aldrig tilbage).