Gisselfeld- Fundats

Mere om Gisselfeld

Gisselfeld Kloster, drives efter en fundats der blev forfattet af Overkammerherre Christian Gyldenløve greve til Samsøe (1674-1703), der var illegitim kongesøn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth.  Den testamentariske bestemmelser for Gisselfeld, blev forfattet henholdsvis 19. september 1701 i Dresden, og 18. september 1702 i Verona. Han blev i 1703 angrebet af småkopper, og døde, natten til 16. juli i Odense, endnu ikke 30 år gammel.


Sophie Amalie Moth.

26. juni og 16. juli 1725 havde arvingerne ved konvention, stadfæstet og bekræftet faderens testamentariske bestemmelser. Christian Gyldenløves datter var blevet viet til hertugen af Augustenborg. Gyldenløves to sønner, lensgreve Christian og greve Frederik af Danneskiold-Samsøe havde dermed, for deres eget og deres efterkommeres vedkommende, givet afkald på ejendomsretten over Gisselfeld. De fastholdte Gyldenløves bestemmelse, at såfremt nogen fremmed blandede sig i dispositionerne, da skulle klosteret ophæves og ejendommen overgives til nærmeste arving.


Christian Gyldenløve.

Gyldenløves arvinger har forud for hans testamentariske klausuler, skrevet en kort indledning, hvori de erklærer følgende:

I Faderen, Sønnens og Helligåndens navn har vi, underskrevne, grev CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE etc., grev FREDERIK DANNESKIOLD-SAMSØE etc. og FREDERIKKE LOUISE KRAG, hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg etc. Truffet den faste beslutning og gensidigt aftalt, at ikke blot vi men også vore arvinger og efterkommere til evig tid helligt og alvorligt vil respektere og efterleve de testamenter, som vores elskede og kære afdøde fader, grev CHRISTIAN GYLDENLØVE af Samsø etc., har oprettet. I disse har han bestemt og befalet, at Gisselfeld og Assendrup gårde og gods efter vores mors, hendes høje nåde, fru DORTE KRAGS, død skal være et kloster for 16 jomfruer. De originale testamenters ordlyd er følgende:

Herefter gengives Christian Gyldenløves to testamenter, af 1701 og 1702:

Da jeg nu har oprettet en ægtepagt med min elskede og kære hustru Dorte Krag, hvori jeg har overdraget hende Gisselfeld, Assendrup med tilliggender på livstid, så er det - i overensstemmelse med de grevelige privilegier og den specielle tilladelse, jeg har fået af Kongen, til at oprette testamente - min alvorlige vilje, at nævnte Gisselfeld, Assendrup og alt tilliggende efter vores begges død skal tjene til underhold for 16 jomfruer. Disse må ikke være udlændinge, men skal stamme fra Sjælland, Jylland, Fyn og Norge. Hver af disse jomfruer skal betale 2000 rigsdaler, når de indskrives. Til gengæld får de ret til en årlig hævning ud af de 16.200 rigsdaler. Den enkelte jomfrus kapital forbliver i klosteret, selv om hun flytter; og de, der for fremtiden bliver indskrevet, betaler forholdsmæssigt mere eller mindre, således som det nærmere vil blive fastsat i fundatsen. Desuden skal der af den sum, jomfruerne betaler ved deres indskrivning, underholdes 50 fattige.

Dette har jeg skrevet egenhændigt. Jeg har ikke anvendt stemplet papir; men det er fordi, jeg opholder mig i udlandet, og der kan altså ikke af den grund sættes spørgsmålstegn ved dette testamente - så meget mere som jeg allerunderdanigst beder Deres kongelige Majestæt om, at testamentet må blive respekteret. Skulle nogen uvedkommende imidlertid blande sig, eller skulle testamentet give anledning til hofintriger (testator var uægte kongesøn), eller skulle der blive foretaget ændringer i den fundats, som siden skal udarbejdes, da skal godset til sin tid gå til min nærmeste arving. Jeg håber altså, at ingen vil lægge mig hindringer i vejen. Man ved jo også, hvorledes det går den, der spænder ben for sådanne gode hensigter! Til skræk og advarsel nedkalder jeg en forbandelse over alle, der enten hemmeligt eller åbenlyst måtte handle imod min vilje. CLOTAK, der er hos mig, kender mine hensigter med dette testamente. Det pålægges derfor CLOTAK at udarbejde fundatsen som en samvittighedsfuld mand, såfremt jeg selv skulle afgå ved døden, før den er blevet udarbejdet. Endnu engang forbander jeg den i al evighed, som med ondt fortsæt blander sig; men velsignet være den, der fremmer mine planer. Med grevelig hånd og segl.

De første 16 jomfruer skal, i lighed med de følgende, tages dels af min egen gren af slægten, dels af min broders samt af min tidligere og min nuværende hustrus grene af slægten - dog kun med to fra hver af disse grene. Min ældste datter skal være abbedisse.

Skulle min hustru Dorte gifte sig igen, da skal ældste mand af min gren af slægten samvittighedsfuldt føre opsyn med, at godset ikke ruineres, da hun nok har det for livstid, men ikke må stifte gæld på det.

Dresden, den 19. september 1701

CHRISTIAN GYLDENLØVE

”I Faderen, Sønnens og Helligåndens navn. I starten af vores ægteskab oprettede jeg en ægtepagt med min kære hustru, DORTE KRAG. I denne har jeg overdraget hende Gisselfeld på livstid. Men da det ikke i ægtepagten er nøjere bestemt, hvad der skal ske med Gisselfeld efter hendes død, har jeg stillet følgende punkter op – i overensstemmelse med den tilladelse, jeg har fra Deres kongelige Majestæt til at gøre testamente:

  • 1. Skulle jeg afgå ved døden før min hustru, skal hun besidde godset på livstid, og skulle der ved min død være gældsposter, skal disse betales med huset i København og det deri værende sølvtøj, som skal gøres i penge. Da hun derved vil få sit rigelige udkomme og må kunne leve af det, er jeg overbevist om, at hun vil forblive ugift. Skulle hun ikke desto mindre alligevel gifte sig, skal en eventuel gæld ikke betales som just beskrevet, men huset og sølvtøjet skal tilhøre min søn, og i tilfælde af, at han er død: mit ældste barn. Og skulle Dorte gifte sig, skal min broder – eller min nærmeste mandlige slægtning - kontrollere, at der ikke stiftes større gæld på Gisselfeld, end indtægterne kan dække. Hvad enten hun er gift eller ugift, er hun ikke beføjet til at stifte større gæld på godset end nævnt, idet jeg for længst har besluttet, at det skal være kloster og faktisk afgav et højtideligt løfte herom, dengang jeg købte det.


  • 2. I øvrigt skal man forholde sig på den måde, som er bestemt i mit umiddelbart foregående testamente.


    • Under min hånd og mit segl

    Verona den 18. september 1702

    CHRISTIAN GYLDENLØVE

    CLOTAK skal for sin ulejlighed have 500 rigsdaler om året, skriver femhundrede rigsdaler.

    CHRISTIAN GYLDENLØVE

    Sammen med Christian Gyldenløves to testamentariske skrifter, henholdsvis fra 1701 og 1702, gjorde den, herefter tilføjede konvention - en slags forsegling af testamentet, det til den suverænt bedst skrevne og ”langtidsholdbare” fundats, nogen stiftelse kunne have.

    Eftersom det er vores skyldighed og pligt at se til, at vores afdøde faders testamentariske bestemmelser til sin tid bliver ført ud i livet, så kundgør og erklærer vi for det første

    1. at hverken vi, vore arvinger eller vore efterkommere vil gøre krav på nogen arvelod, arveret eller arverettighed i Gisselfeld og Assendrup gårder og gods - eller hvad deraf måtte flyde - efter vores moders, hendes høje nåde, fru DORTE KRAGS død. Det nævnte gods skal til evig tid være og forblive et kloster for 16 jomfruer, der stammer fra Sjælland, Jylland, Fyn og Norge, og som er født af adelige eller adlede forældre.

    Gårdene og godset skal indrettes hertil efter vores moders død, efter at den derpå hæftede gæld fuldt ud er betalt, jfr. Højesteretsdom af 16. april 1715. På den måde kommer Gisselfeld og Assendrups gårde, gods og kirker aldrig til at indgå i bodelinger eller skifter. Og hverken vi, vore arvinger eller vore efterkommere vil nogensinde få personlig gavn heraf - medmindre man da skulle tilsidesætte vores afdøde faders testamente, der er gengivet oven for og dateret Dresden den 19. september 1701, men det hverken forventer eller antager vi - for i så fald skal hans testamentariske bestemmelser alligevel i enhver henseende respekteres.

    Vores kære afdøde fader har frit kunnet gøre testamente, dels i kraft af de rettigheder, som alle grever allernådigst har fået tildelt, dels i kraft af en særskilt kongelig bevilling. Af hans to testamenter ser vi klart, at det har været hans utvetydige bestemmelse, at Gisselfeld og Assendrups gårde og gods skal være et kloster. Derfor har vi - for at have fuld vished for, at hans testamentariske bestemmelser også føres ud i livet - udfærdiget denne aftale i kraft af den bemyndigelse, som også vi har til at oprette testamente i medfør af de grevelige privilegier. Hensigten er at vise vore arvinger og efterkommere, født som ufødte, at vi i enhver henseende er til sinds at respektere vores faders testamenter for således at befordre hans gudelige værk. Ingen af os hverken kan eller vil forandre hans testamenter. Gud bevare os fra risikoen for, at de i testamenterne opregnede forbandelser skulle ramme os eller vores efterkommere!

    1. For det andet har vi villet forklare, hvorledes man skal forholde sig med hensyn til direktionen ved dette kloster, når det en skønne dag behager Gud at kalde vores moder til sig – Når det sker, skal direktionen varetages som følger:

    Overdirektøren ved klosteret skal altid og til evig tid være det ældste medlem af den ældste gren af slægten og dennes arvinger. Samtlige ansatte lyder udelukkende den pågældende overdirektørs ordrer.

  • Den første overdirektør er undertegnede, CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE, og hvervet går i arv til mine arvinger. Både jeg og de skal have magt til at bestemme og styre samt til at træffe alle foranstaltninger, der er til nytte og gavn for Gisselfeld Kloster. Foranstaltningerne skal træffes såvel i overensstemmelse med fundatsen som med en ren samvittighed over for Gud. Dette skal – på den herefter nærmere specificerede måde – stedse blive overholdt af mig selv og af dem, der siden lovligt overtager hvervet efter mig. Desuden skal dette indføres i de statutter eller den klosterfundats, der til sin tid skal udarbejdes, og på hvilket der skal søges Kongens bekræftelse. En sådan bekræftelse, skal give fuldstændig sikkerhed for, at fundatsen bliver respekteret af alle, uanset hvem de måtte være. I øvrigt skal hvervet som overdirektør altid gå lige i arv og ikke forsøges overført fra een gren af slægten til en anden. Dette skal være aldeles forbudt, så for at forebygge og forhindre enhver misforståelse og strid om, hvem der skal efterfølge hvem i fremtiden, har vi hver for sig givet afkald på sådanne forsøg.


    • Samtidig præcisere vi: at før undertegnede, CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE og mine arvinger i mands og kvindelinie er uddøde, da kan direktionen og dermed den fulde magt (plein pouvoir) over Gisselfeld – således som allerede nævnt – ikke overgå til undertegnede, FREDERIK DANNESKIOLD-SAMSØE og mine arvinger. Og den kan ikke overgå til undertegnede, FREDERIKKE LOUISE KRAG, før mine to ældre brødres grene af slægten er fuldstændig uddøde.

  • Skulle det imidlertid indtræffe, at direktionen tilfaldt et af vore børe eller en af vore arvinger, mens den pågældende endnu er umyndig, da fungerer den pågældendes formynder som overdirektør. Han er dog ikke overdirektør på egne vegne, men på arvingens, og kun indtil vedkommende bliver fuldmyndig og som rette arving får fuld magt og autoritet over Gisselfeld på samme måde som vedkommendes forfædre har haft det.


    • Skulle det blive ældste kvinde af ældste, dvs. CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØES, gren af slægten, der arver hvervet som overdirektør, skal hun varetage direktionen over klosteret, indtil hun bliver gift. Herefter skal hun intet have at gøre med hverken klosteret eller dets direktion. Såfremt hun har søstre, da skal hendes ældste lillesøster straks overtage direktionen og varetage opgaven, så længe hun er ugift. Og således fortsætter man nu i denne, ældste gren af slægten, så længe der findes ugifte kvindelige arvinger, der både vil og kan stå i spidsen for klosteret.

  • Hvis der ikke længere er ugifte, kvindelige arvinger i den ældste gren af slægten, der kan blive overdirektør – enten fordi ingen er i live, eller fordi de ikke kan varetage opgaven – da overgår hvervet som overdirektør således som det er beskrevet oven for til grev FREDERIK DANNESKIOLD – SAMSØE og hans mandlige arvinger; og når alle disse er døde, forholder man sig med hans kvindelige arvinger på præcis samme måde, som der er redegjort for med hensyn til CHRISTIAN DANNESKIOLD – SAMSØES, ældste, gren af slægten.


  • Hvis der heller ikke er flere ugifte kvinder i FREDERIK DANNESKIOLD-SAMSØES gren af slægten, er der ikke andre i den Danneskiold-Samsøe’ske slægt til at varetage direktionen end de, der nedstammer fra den tredje og yngste gren af slægten, hvis hovedperson er hertuginde FREDERIKKE LOUISE KRAG. Hun er imidlertid gift og burde derfor lige så lidt som de gifte kvinder i de to første grene af slægten være overdirektør. Men da hun som os andre, CHRISTIAN og FREDERIK, er arving efter vores afdøde fader, accepterer vi, at hun og hendes gren af slægten skal føre direktionen over klosteret – først inden for mandslinien og siden inden for kvindelinien, således som beskrevet ovenfor - når vore mandelige og kvindelige arvinger enten alle er døde eller har forladt direktionen på grund af giftermål. Hun forpligter sig imidlertid til, at såvel hun som hendes arvinger vil respektere ikke blot testamenterne og denne aftale, men også de af undertegnede, CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE eller mine arvinger udarbejdede statutter.


    • Hvis hvervet som overdirektør arves af en kvinde, skal der udnævnes en kurator. Kurator er den ældste i mandslinien i den næstældste gren af den Danneskiold-Samsø’ske slægt. Såfremt han ikke længere lever, skal den ældste i mandslinien i den Krag’ske familie på vores moders side være kurator. Skulle han heller ikke længere være i live eller have lovligt forfald, bliver det ældste medlem af mandslinien i den Danneskiold-Laurvig’ske familie kurator.

  • Skulle den Danneskiold-Samsøe’ske familie uddø i såvel mands- som kvindelinien i den oven for opregnede orden, tilfalder hvervet som overdirektør ved Gisselfeld Kloster descendensen af døtrene i den ældste gren, dvs. grev CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØES døtres børn. Direktionen varetages af deres efterkommere af mands- og kvindelinien på samme måde som oven for er bestemt om vores nuværende grene af slægten: først arver ældste søn hvervet og efter ham ældste søn; men når der ikke længere er sønner, arver døtrene, den ene efter den anden, lige så længe der er ugifte døtre. På nøjagtig samme måde arver FREDERIK DANNESKIOLD-SAMSØES og FREDERIKKE LOUISE KRAGS døtres børn i al evighed.


  • Såfremt ingen descendens af døtrene i de tre grene af slægten længere er i live, skal hvervet som overdirektør ved Gisselfeld, om hvilken der talt ovenfor, tilfalde den Krag’ske familie på vor moder, DORTE KRAGS, brødres side; først inden for mandslinien, siden inden for kvindelinien, fra den ældste til den ældste. De skal efter deres samvittighed være forpligtet til at fremme klosterets gavn og bedste, og i øvrigt skal de i enhver henseende respektere vores afdøde faders testamenter samt denne aftale. Med hensyn til hvem, der skal arve hvervet som overdirektør, gælder samme regler som for vores egen slægt.


  • I tilfælde af, at den Danneskiold-Samsøe’ske slægt er næsten uddød, så der kun er een eneste kvindelig arving tilbage af de tre grene af slægten, når hvervet som overdirektør skal gå i arv, og samme kvinde - enten fordi hun er forlovet eller måske allerede gift - ikke selv kan blive overdirektør, skal hvervet tilfalde hendes kvindelinies descendenter, så snart kvinden får børn. I så fald fungerer den ældste repræsentant for mandslinien i den Krag’ske slægt alene som kurator for rette arving, indtil arvingen selv bliver myndig, og hvervet som overdirektør går herefter i arv som oven for beskrevet.


    • Forudsat der ikke lever repræsentanter for den Krag’ske slægt, hverken i mands- eller kvindelinien, anmodes det ældste medlem af den Danneskiold-Laurvig’ske slægt om at påtage sig direktionen af hensyn til klosterets gavn og evige beståen. Vi beder om, at det må ske på de vilkår og med den iver og nidkærhed, som forudsættes i testamenterne og i denne aftale. Hvervet som overdirektør går i arv på samme måde som der oven for er bestemt om vores egen og den Krag’ske slægt.

    Formyndere, som lovligt måtte blive beskikket for en af vores arvinger, skal – foruden deres øvrige formynderskab - påtage sig hvervet som overdirektør, indtil arvingen bliver myndig. Og de skal administrere således, at de kan stå til ansvar for både Gud og øvrigheden. Dog ejer formynderen - uanset hvem han måtte være – lige så lidt som den egentlige indehaver af direktørhvervet magt til at forandre, ophæve eller tilsidesætte noget som helst af det, der er bestemt. Det, der er bestemt, skal i lighed med klosterfundatsen gælde evigt og efterkommes og efterleves uden ændringer.

    I det øjemed har undertegnede, grev FREDERIK DANNESKIOLDSAMSØE og hertuginde FREDERIKKE LOUISE KRAG, for vores eget vedkommende samt vores arvingers og efterkommeres vedkommende fra dags dato overdraget vores kære broder, grev CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE og hans arvinger - som den ældste gren af slægten – magt og myndighed til at bestemme alt med hensyn til klosterets indretning og fundatsens udarbejdelse. Desuden skal han og hans arvinger varetage direktionen af klosteret i alle henseender - det være sig ved præsters og degnes lovlige kaldelse til embede; det være sig ved ansættelsen af samtlige klosterets medarbejdere fra den højeste til den laveste:

    Godsinspektør, forvalter, skovrider etc. Alle disse stillinger kan han give bort efter forgodtbefindende, og han kan frit udstede ansættelsesbrev på stillingerne, uden at noget menneske har ret til at gøre noget som helst indsigelse. Tværtimod er ikke blot vi, men også vores arvinger og efterkommere, forpligtet til at efterleve og udføre vore kære broders og hans arvingers ordrer og befalinger, som om vi selv havde medunderskrevet og medbeseglet dem. Vi erklærer og bekræfter, at hverken vi eller vores arvinger og efterkommere nogen sinde vil handle imod det, som står skrevet ovenfor. Ej heller vil vi nogensinde gøre eller udpønse noget, der kan underminere eller ødelægge denne aftale, hvis hvervet som overdirektør lovligt skulle tilfalde vore grene af slægten. Vi vil respektere vores afdøde faders testamenter samt denne aftale i alle ord, punkter og bestemmelser. Det samme gælder vores arvinger, efterkommere og deres formyndere, som er forpligtet til ikke at komme med indvendinger - uanset hvilke påskud den menneskelige fantasi ellers kunne finde på i tidens løb.

    Dog har vi truffet den aftale, at når en af de oven for omtalte stillinger ved klosteret bliver ledig, skal overdirektøren ved stillingens genbesættelse være opmærksom på, om der imellem tjenestefolkene i samtlige tre grene af slægten kunne være en, der var kompetent til at bestride stillingen.

  • 1. Hvad udvælgelsen af kloster-jomfruer angår, forbeholder undertegnede, grev CHRISTIAN DANNESKIOLD-SAMSØE - som den ældste af slægten - mig og mine arvinger retten til frit at vælge klosterets abbedisse fra min egen gren af slægten. Hvis der ingen findes i den ældste gren af slægten, vælger overdirektøren en abbedisse fra den næstældste eller den yngste gren af slægten. Hvis der heller ikke her er emner, har direktøren forpligtet sig til at udpege vores halvsøster, frk. ANNE JOACHIMINI VON AHLEFELD, til abbedisse. Såfremt hun ikke længere er i live - eller har giftet sig - besættes pladsen med et medlem af den Krag’ske slægt på vores moders side, da det efter vores afdøde faders testamenter synes at være hans vilje, at pladsen som abbedisse altid skulle beklædes af et medlem af hans nærmeste slægt.


    • Når den ældste gren af familien således har udnævnt abbedissen, har den næstældste gren af slægten, nemlig grav FREDERIK DANNESKIOLD-SAMSØE’s gren, ret til at lade tre jomfruer indskrive i klosteret, efter eget valg. Tilsvarende har den yngste gren af slægten, nemlig hertuginde FREDERIKKE LOUISE KRAG og hendes arvinger, ret til at lade tre jomfruer indskrive, også efter eget valg. I den fundats, som til sin tid skal udarbejdes, får hver af disse to grene af slægten anvist de pladser - med navn og nummer - som de frit kan disponere over ved ledighed og frit kan genbesætte med hvem, de vil, så længe de pågældende honorerer de standsmæssige betingelser i testamenterne og denne aftale. I valget af de øvrige jomfruer skal de overhovedet ikke blande sig. De resterende jomfruer udvælger og indskriver overdirektøren, som er vores kære broder eller hans arvinger, indtil testamenternes fulde tal på 16 er nået. Dog skal overdirektøren, uanset hvem vedkommende er eller bliver, altid være forpligtet til først at vælge to jomfruer fra den Krag’ske slægt på vores moders side. Hvis sådanne jomfruer er i live, skal han give dem plads i klosteret. De øvrige kloster-jomfruer udvælger og indskriver overdirektøren på egen hånd, og uden at hverken overdirektørens søskende eller andre eventuelle efterfølgere skal have indflydelse herpå, før de selv engang lovformeligt måtte overtage direktionen. Jomfruerne i klosteret skal ej - heller have nogen som helst indflydelse på udvælgelsen og indskrivningen. Det er en fuldt tilstrækkelig rettesnor for slægten, at udvælgelse og antal skal være i overensstemmelse med testamenterne.

    Man kan ikke formode, at det fulde antal jomfruer kan indskrives straks ved klosterets stiftelse; i stedet må de indskrives, efterhånden som klosterets kapital vokser. For udvælgelsesproceduren betyder dette, at såfremt der ved klosterets oprettelse kun kan indskrives otte jomfruer, så indskriver overdirektøren - ud over abbedissen - i alt fire jomfruer, herunder de to af den Krag’ske slægt. Den næstældste og den yngste gren af slægten indskriver hver to jomfruer, indtil klosteret som sagt bliver i stand til at modtage flere, hvorefter man talmæssigt forholder sig som specificeret oven for. Hver gren af slægten skal ifølge testamenterne erlægge 2000 rigsdaler i rede penge for hver jomfru, de indskriver, indtil klosterets kapital har en sådan størrelse, at overdirektøren finder det forsvarligt, at hver gren af slægten kan disponere over een eller flere fripladser.

    Såfremt nogle af vores arvinger eller efterkommere, som beklæder overdirektørhvervet, skulle forespørge at overtræde de testamentariske bestemmelser eller ændre i aftalerne eller træffe modstridende bestemmelser, er det de andre arvingers pligt at følge deres samvittighed og modsætte sig dette; og de skal efter bedste evne se til, at de allerede trufne foranstaltninger vitterlig bliver respekteret, forsvaret og håndhævet. Den, der varetager hvervet som overdirektør, skal respektere de aftaler, bestemmelser og foranstaltninger, som er foreskrevet af forfædrene. Hvis det kan bevises juridisk, at han har overtrådt en eller flere af de testamentariske bestemmelser eller bestemmelserne i denne aftale, er han ikke blot erstatningspligtig; han har også forbrudt sin ret til at være overdirektør. I stedet skal hans arving overtage direktionen.

    Sidst men ikke mindst: overdirektøren skal varetage sit hverv på forsvarlig vis. Over for efterfølgeren skal hans arvinger altid være forpligtet til at gøre fuldstændigt og nøjagtigt regnskab for alle klosterets midler og indtægter.

    Alt det, som oven for skrevet står, forpligter vi hermed samvittighedsfuldt os selv, vore arvinger og efterkommere, fødte som ufødte, til at respektere og efterleve til evig tid.

    Denne aftale grunder sig på vores afdøde faders oven for gengivne testamenter, hvori indiskutabelt er bestemt, at Gisselfeld og Assendrups gårde og gods skal være et kloster. Han afgav nemlig løfte herom, dengang han købte godset. Med Guds hjælp og så vidt det står i menneskelig magt skal hans testamentariske bestemmelser da også til sin tid blive ført ud i livet. Til skræk og advarsel minder vi om, at den, der handler herimod eller træffer andre beslutninger, pådrager sig alle de forbandelser, som vores fader i sit testamente, dateret Dresden den 19. september 1701, har nedkaldt over den, som blander sig med ondt forsæt. Vi håber, at de velsignelser, vores omtalte kære afdøde fader ønsker dem, der befordrer hans gode hensigter, skal times os og vores efterslægt. Vi formaner derfor med alvor alle vores børn, arvinger, efterkommere og deres eventuelle formyndere om, at de ubrydeligt skal respektere og efterleve vores afdøde faders testamenter og denne aftale, således at de kan stå til ansvar over for Gud.

    For bestandighedens og den ekstra sikkerheds skyld har vi ladet denne aftale udfærdige i tre eksemplarer, hvoraf hver modtager eet, som er egenhændigt underskrevet af os alle på vores egen, vores arvinger og vores efterkommeres vegne. Og vi har forsynet aftalen med vores fyrstelige og grevelige segl.

    Desuden forelægger vi allerunderdanigst aftalen for Hans kongelige Majestæt for at opnå vores allernådigste arvekonge og herres allernådigste bekræftelse.

    København den 26. juni og Augustenborg den 16. juli 1725

    C. DANNESKIOLD-SAMSØE.............F. DANNESKIOLD-SAMSØE

                                                                                      
    Som kurator
    F.H. HOLST
    DANNESK.SAMSØE
    C AUGUST HOLSTEIN