Flygtninge på Amager. Del 1.......Webmaster: Dines Bogø
| Sydamager: Generelt | ... Dines Bogø ... | Amager: Flygtningelejre |
I nyere tid er der skiftende fokus på den store opgave, som Danmark pludselig fik samtidig med befrielsen i maj 1945.
Man talte om "fratanisering", hvis der var kontakt mellem flygtningene bag pigtråden og vagter/civile uden for pigtråden. Oprindelig var der et stormasket trådhegn om lejrene, men det forhindrede ikke nærkontakt. Senere kom der tre rækker pigtråd.
I Danmark var der den 5. maj 1945 omkring 245.000 tyske flygtninge og lidt over 200.000 Værnemagtsoldater.
Et af de mange tyske skibe, der anløb danske havne. Her Frihavnen i København.
De fleste havde nok forestillet sig, at de tyske flygtninge ville blive sendt ud af landet samtidig med de tyske tropper. Men sådan skulle det ikke gå.
Østfronten
I januar-februar 1945 blev borgere i de østlige områder i det daværende Tyskland beordret i sikkerhed mod vest.
Den røde Hær nærmede sig og den tyske propaganda havde udmalet de grusomheder, som civilbefolkningen ville blive udsat for, når "Stalins sibiriske Horder" kom.
Evakueringen
Mange blev evakueret og andre måtte selv klare transporten. Borgerne blev opfordret til at søge til Østersøhavnene, hvor Kriegsmarinen ville sørge for evakueringen mod vest.
Mange skoler i de daværende hovedstadskommuner (København, Frederiksberg og Gentofte) blev beslaglagt af Den tyske Værnemagt.
Mange blev sejlet til Slesvig-Holsten og "hjemmetyskere" i Sønderjylland i Danmark modtog også flygtninge.
Flygtninge forlader et skib i Frihavnen. Mange var så syge og afkræftede, at de måtte bæres i land og køres direkte til tyske lazaretter.
På et tidspunkt blev skibene omdirigeret til danske havne og Værnemagten begyndte, at beslaglægge ejendomme i danske byer, når flygtningene blev sat i land.
Først blev flygtningene indkvarteret i Værnemagtens egne forlægninger, men hurtigt blev danske idrætshaller, forsamlingshuse og ikke mindst skoler beslaglagt.
Skoleelever blev flyttet til andre skoler, hvor man indførte "2-hold skift", så længe det kunne lade sig gøre. Omkring befrielsen var 90% af skolerne i København beslaglagt.
Det var ikke kun klasselokaler, der blev anvendt til indkvartering. Gymnastiksale, mødelokaler m.v. blev indrettet som sovesale. Først i foråret 1946 kunne de sidste skoler igen anvendes til undervisningsbrug.
Spændinger
Indtil 5. maj 1945 kunne flygtningene bevæge sig rundt i Det danske Samfund. Flygtninge fik penge til indkøb, men ofte opstod, der konflikter med de handlende, når flygtningene ikke havde rationeringsmærker til de særlig eftertragtede varer.
De fleste flygtninge, hvor hovedparten var kvinder, børn og helt unge eller ældre mænd, var ofte syge efter den lange transport. De tyske læger sygeplejersker og sanitetspersonale havde travlt.
Den tyske Rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best og andre tyske instanser forsøgte, at overbevise Lægeforeningen m.v. om, at dansk sundhedspersonel burde deltage i behandlingen af de tyske statsborgere. Værnemagten havde stærkt brug for deres eget sanitetspersonel på fronterne.
Det siger sig selv, at var et punkt, der dengang og senere var årsag til kraftig debat. Skulle man arbejde for tyskerne?
Da danske myndigheder fra den 5. maj 1945 kl. 08.00 overtog ansvaret for ca. 1/4 mill. tyske flygtninge, fandt man mange syge og døde i de beslaglagte bygninger.
Storkøbenhavn
Nogle uger efter befrielsen var der modtaget 90.000 tyske flygtninge via Frihavnen i København. Specielt i majdagene 1945 var situationen helt kaotisk.
Der er udgivet flere større bøger om De tyske Flygtninge. I 1950 udgav Staten en bog om de fire år og i 1987 skrev Henrik Havrehed sin version af, hvad der skete.
I oktober 2020 udgav Gyldendal "De uønskede" skrevet af Thomas Harder.
"De uønskede"
En bog, hvor forfatteren ikke bare beskriver begivenhederne i de store linjer, men han kommer hele vejen rundt, men beskrivelser af de mange forhandlinger, der foregik før og efter 5. maj 1945.
"De uønskede" ved Thomas Harder, Forlaget Gyldendal. 480 rigt illustrerede sider.
Der er beretninger fra flygtninge, der fortæller om flugten, ankomst til København og indkvartering i skiftende lejre.
Hvorfor blev de næsten 1/4 million tyskere så ikke hjemsendt sammen med De tyske Tropper? Hvordan kunne danske myndigheder med øjebliks varsel overtage ansvaret?
Hvorfor kom kun meget få flygtninge til deres hjemegn i Tyskland?
Hvorfor skulle der gå fire år før de sidste tyske flygtninge via Kolding Banegård blev sendt sydpå?
I bogen får man svarene på de spørgsmål og mange andre. Mange fotos i bogen er taget i flygtningelejre på Amager.