Bent Faurschou Hviid "Flammen": Mindesten
Flammen: Generelt"FLAMME" - "FLAMMEN" - Bent Faurschou Hviid.
OVERSIGT: MINDESTEN, MINDEPLADER, HØJTIDELIGHEDER
1: Gudstjeneste i Holmens Kirke 10. juli 1945.
2: Mindesten. Hjørnet af Nyvej 120 og Privatvej 58, Asserbo. Afsløret 22. juli 1945. Initiativtagere er lokale og landliggere fra Asserbo. Fornavn stavet Bendt og efternavn er stavet med bindestreg.
3: Mindelunden, Hellerup. Begravet 29. august 1945.
4: Mindeplade Bagsværd Kostskole. Opsat 1945 (evt.1946). Dato og initiativtagere er ikke klarlagt. Efternavn er stavet "Hvid" og med bindestreg til mellemnavnet.
5: Mindelunden, Hellerup. Gravsten indviet 5. maj 1950.
6: Mindeplade. Strandvejen 184, Charlottenlund, Gentofte Kommune. Mindeplade afsløret 18. oktober 1995 og opsat på initiativ af Frihedskampens Veteraner. "Flammes" fødselsdag og måned på pladen er ombyttet.
1945 HOLMENS KIRKE og ASSERBO
Tirsdag den 10. juli 1945. Flammens bisættelsen i "Holmens Kirke.
1945 MINDELUNDEN, RYVANGEN
29. august 1945. Bent Faurschou Hviids kiste blev 29. august 1945 ført fra Holmens Kirke via Christiansborg til Mindelunden i Ryvangen.
Flammen: Mindelunden1945-1946. MINDEPLADE, BAGSVÆRD KOSTSKOLE
På Bagsværd Kostskole er der opsat en tavle med inskriptionen: "Flamme" / Bent Faurschou-Hvid / faldt for Danmark / 7-1-1921 18-10-1944."
I forbindelse med etablering af en ny dør på det sted, hvor mindepladen oprindelig sad, blev pladen nedtaget.
Den blev genopsat 5. maj 1995 i overværelse af bl.a. "Flammens" svigerinde, bror og svoger: Helle, Jan og Stubbe Faurschou Hviid.
1950 MINDELUNDEN, RYVANGEN
Flammen blev fundet i begyndelse af juli 1945.
På det tidspunkt var det besluttet, at de afdøde man havde fundet i Ryvangen i maj-juli 1945 kunne blive genbegravet i den nye Mindelund.
Pårørende til de afdøde kunne også vælge at genbegravelsen blev foretaet på hjemegnen.
Alle gravsten (på nær en) havde Det danske Rigsvåben, fødenavn og dæknavn samt en evt. inskription.
Den officielle indvielse foregik først den 5. maj 1950. Areal, hvor Mindelunden er indrettet overgik fra Forsvarsministeriet til Kirkeministeret. I praksis hører Mindeluden under Holmens Kirke.
Senere blev de to henrettelsespladser en del af Mindelunden i Ryvangen (ofte fejlagtig benævnt Ryparken, der er et nærliggende beboelsesområde.
1995. MINDEPLADE, STRANDVEJEN 184, CHARLOTTENLUND
På Strandvejen 184 i Gentofte Kommune blev der 18. oktober 1995 opsat en mindetavle for frihedskæmperen "Flamme/Flammen" Bent Faurschou Hviid. Fødedato på mindetavlen er angivet til 1. juli 1921. Der burde have stået 7. januar 1921.
På muren til den genopførte villa (opført 1947-1948 af arkitekt Fritz Schlegel - villa er bevaringsværdig) blev der på 18. oktober i 50-året for befrielsen opsat en mindeplade. Initiativtagere var Frihedskampens Veteraner sammen med Flammens nu afdøde storesøster Marie-Louise Sonja Swanstrøm.
Der blev lagt en krans ved afsløringen, men der blev ikke holdt tale. I en del år fra 1995 lå der ofte mange blomster på fortovet ved mindepladen.
Mere om Strandvejen 184