Flamme - Flammen - Bent Faurschou Hviid

Dines Bogø
Dines Bogø

Tv. Bent Faurschou Hviid (7. januar 1921 - 18. oktober 1944). (Foto i privateje). Th. Thure Lindhardt som Bent Faurschou Hviid i filmen "Flammen og Citronen".

Flammen og Citronen: Generelt Flammens familie Birkegården Asserbo Et sommerhus i Asserbo Elisabeth og Helmer Bomhoff Strandvejen 184, Gentofte Mindeplader/Mindesten Beslaglagte villaer, Strandvejen Artikel i BT, 6. juli 2015, I Artikel i BT, 6. juli 2015, II Hotel Nordland Ketty Selmer Sagen om Horst Gilbert Flammens eftermæle Flammens æresbevisninger Commercial Wine Company A/S Kilder Links

FLAMMENS FAMILIE

Dines Bogø
Dines Bogø

Louise Marie Diderikke Faurschou Hviid født Larsen (1895-1945) og Vilhelm Faurschou Hviid (1887-1945). (Foto i privateje).

Vilhelm Faurschou Hviids bror Karlo rejste til USA, hvor hans efterkommere stadig bor. Af praktiske grunde ændrede man familienavnet til Weed.

Dines Bogø
Louise Marie Faurschou Hviid døde 50 år gammel, 12. januar 1945, ½ år før hendes ældste søn blev fundet i Ryvangen. (Foto i privateje).
Dines Bogø
Flammens søskende: Marie-Louise Sonja Swanstrøm (1918-2007) og Jan Faurschou Hviid (1934). (Foto i privateje er taget på Frihedsmuseet 1996).

BIRKEGAARDEN, ASSERBO

Dines Bogø
Flammen" Bent Faurschou Hviid er født og opvokset på Birkegaarden i Asserbo.
Dines Bogø
Et skilt der gjorde så meget indtryk på Bent Faurschou Hviid, at han fotograferede det, da han var i Thüringen i Tyskland. På foto er noteret 1938, men foto kan være fra 1941, hvor han i.flg. rapporter på Rigsarkivet var i Tyskland for at arbejde. (Foto i privateje).

ELISABETH OG HELMER BOMHOFF, HJORTEKÆR

Dines Bogø
Lis og Helmer Bomhoffs villa "Langs Hegnet 28B, Hjortekær", som Flammen og andre benyttede som illegalt logi

I september 1944 havde Lis og Helmer Bomhoff, Flammen og Citronen lånt kriminalkommissær H.P. Andsts sommerhus i Rågeleje. Da Helmer Bomhoff og Citronen blev anholdt blev Lis Bomhoff og Flammen flyttet til et andet sommerhus i Tisvildeleje. Ophold i sommerhusene var arrangeret af prokurist Erik Elliott Nyegaard.

Avisomtale af Lis Bomhoff's bisættelse fra Gentofte Kirke i 2014.

Villa Sødal, Strandvejen 184, hvor Flammen omkom

Dines Bogø
1936. Villaer med badebroer på Gl. Strandvej før Kystvejen blev anlagt 1936-1938. Familien Nyegaards høje store hvide "Villa Sødal" er markeret med gul cirkel. (Foto: Ingeniør J. Chr. Islefs arkiv).
Dines Bogø
1939. Flammen var onsdag 18. oktober 1944 på besøg hos Elsa og Erik Elliott Nyegaard (1905-1992). Flammens venner ægteparret Lis og Helmer Bomhoff samt Helmers far Gunnar Bomhoff var ligeledes til kaffe i villaen.
Dines Bogø
Nyegaards villa opført 1905, sprængt af Gestapo 18. oktober 1944.
Dines Bogø
1938. Strandvej 184 efter at Kystvejen var anlagt og haven var blevet udvidet.
Dines Bogø
Udsnit, hvor man også ser det nyanlagt svømmebassin, der kunne fyldes med vand fra Øresund.
Dines Bogø
Ældre tegning af Villa Sødal udlånt af Jens Elliott Nygaard. Flammen var oppe på det flade tag, hvor han kunne se, at hele villaen var helt omringet. Ella og Erik Nygaards soveværelse, hvor Flammen tog sin giftpille, ligger på 1.sal til højre.

Det tyske Sikkerhedspoliti med SS-Hauptsturmführer, Kriminalrat Erich Bunke i spidsen omringede villaen ca. 21.30.

18. oktober 1944. Flammen havde på Bellevue Strandhotel efter middagen talt i telefon med prokurist Erik Nyegaard, Strandvejen 184 i Skovshoved. Flammen ville have Nyegaard til at komme til møde samme aften, men Nyegaard foreslog, at man skulle komme til kaffe hjemme hos ham. Med i villaen til kaffe var også ægteparret Elisabeth (Lis) og Helmer Bomhoff, samt Helmer Bomhoffs far Gunnar Bomhoff.

Lidt før kl. 22 omringede Gestapo villaen og forlangte at døren blev åbnet.

Kriminalrat Erich Bunke tvang, som et skjold, Elsa Nyegaard og Lis Bomhoff foran sig op ad trappen. Da de passerede 1. sal, på vej op til det flade tag, så de ind i børnenes soveværelse. Drengene sad med dynen op foran ansigtet og kiggede forskræmt ud.

Da Flammen var ubevæbnet og han konstaterede at flugt var umulig, valgte han på 1. salen at tage sin giftpille (blåsyre). Familien Bomhoff og prokurist Erik E. Nyegaard blev anholdt.

Senere på aftenen ankom medlemmer af Petergruppen (bl.a. "Waldenburg", "Rømer", "Ludwig") samt lederen "Peter" Otto Alexander Schwerdt og Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Der deltog også 4-5 tyske gestapofolk fra Bunkes afdeling. Peter-gruppen, der var iført tyske SS-uniformer, ankom i en mørkeblå Opel Kaptajn og Bunkes folk kørte i en Mercedes. Folk fra Peter-gruppen gik ind i villaen og Bunkes folk omringede haven og den store hvide villa. Der blev anbragt ca. 30 kg type P.E.2. sprængstof i dagligstuen.

Naboerne, direktør Busch Petersen og hustru, var kommet til stede. Elsa Nyegaard fik 20 minutter til at samle børnetøj og så forsvinde fra huset med sine to drenge (8 og 10 år). Naboerne hjalp med bære tøj ud.

Bunkes folk afspærrede Strandvejen og "Peter" antændte sprængstoffet. Villaen, der var opført 1905, blev fuldstændig ødelagt. Bovensiepen havde givet ordre til sprængningen.

Der er mange modstrindende udsagn om, hvorfor der blev foretaget en razzia den aften! Flere med indgående kendskab til begivenhederne siger, at tyskerne kom efter husejeren Erik Nyegaard. Andre inkl. Lis Bomhoff siger, at tyskerne efter et tip helt sikkert målrettet kom efter Flammen.

Prokurist Erik Elliott Nyegaard (dæknavn Tomaten) var også tilknyttet modstandsbevægelsen og han havde tæt kontakt til kriminalkommissær H.P. Andst.

23. september 1945 skriver Berlingske Tidende, at Gestapo var på jagt efter Gunnar Bomhoff og at det var derfor villaen blev stormet.

I bogen "Holger Danske vågner" fra 1946 nævner forfatterne, at telefonsamtalen på Strandhotellet kan være overhørt på en eller anden måde.

Det er fortsat meget usikkert, hvad der fik Gestapo til at storme villaen? Kom de efter Flammen, Nyegaard eller Bomhoff? Hvorfor skete aktionen netop den aften? Tip om hvem der var i villaen eller ville Gestapo undersøgte om Nyegaard opbevarede våben?

Hvis Gestapo havde fået et tip, hvem var stikkeren? Personale på hotel, taxichauffør eller en bekendt til en af de tilstedeværende? Der har været mange gæt på forskellige muligheder. Ketty Selmer og vinhandler Svend Jensen er nævnt flere steder, som dem, der gav Gestapo tip om, hvor de den aften kunne finde "Flammen".

Dines Bogø
Oktober 1944. Tysk pressemeddelelse bl.a. om Flammens død.
Dines Bogø
Kaj Henning Bothildsen Nielsen oplyste under afhøring 21. september 1945, at man flere gange var rykket ud efter tip om, at "Flammen" opholdt sig der og der.

Elsa Nyegaard og drengene kom ind til naboen. Elsa Nyegaard flyttede senere hen til en søster sammen med sine drenge.

Dines Bogø
Dines Bogø

Den oprindelige villa lå i det nordvestlige hjørne af grunden. Svømmebassin lå i den nordøstlige del af haven ned mod Kystvejen. Th. grundplan af nuv. villa færdigopført 1949.

Dines Bogø
Strandvejen 184. Da Kystvejen blev anlagt 1936-1938 på østsiden blev grunden udvidet med opfyld (blåt areal). I forbindelse med, at det nye hus blev bygget i 1949 købte Erik Nyegaard et stykke af nabogrunden (grønt areal). Mørkerødt angiver grundareal for den nye villa i 1949. Nord-syd gående linie i haverne er den gl. kystlinie fra før 1936. Yderst til højre ligger "Kystvejen" adskilt fra haverne af smalt fællesareal.
Dines Bogø
1940. Nyanlagt svømmebassin Strandvejen 184. Husejerne på østsiden af den gl. Strandvej måtte undvære den direkte adgang til Øresund efter at Kystvejen "Vandstrandvejen" var blevet anlagt 1936-1938. Til gengæld fik husejerne større haver og flere anlagde svømmebassin i haven. Gentofte Kommune havde givet tilladelse til, at man kunne fylde bassinet med havvand via rør under Kystvejen. (Foto: Ingeniør J. Chr. Islefs arkiv).
Dines Bogø
Sprængkommandoen fandt stearinlys frem, tændte alle lys og lod villaen sprænge kl. 01.05. Naboer var beordret til ikke at tilkalde Gentofte Brandvæsen.Foto af Strandvejen 184 set fra vejen 7 timer efter sprængningen.
Dines Bogø
Begge fotos er taget fra haven mod vest. Bag resterne af villaen ligger Strandvejen og i baggrunden ses den endnu eksisterende villa Strandvej 247A.
Dines Bogø
I forgrunden det ødelagte svømmebassin.

Familien indrykkede denne annoncetekst i aviserne: Vor kære søn Bent Faurschou Hviid er pludselig død. 18. oktober. Familien

I en del år efter geninflytning i 1949 satte fru Nyegaard hver 18. oktober tre stearinlys til minde om John, Flammen og Citronen i et vindue ud mod vejen.

Dines Bogø
Dines Bogø

24. maj 2008. Strandvejen 184. Svømmebassin ligger næsten samme sted, som det oprindelige, der var anlagt 1940-1941. Nuværende villa er opført tæt ved vejen, som den oprindelige villa fra 1905.

Dines Bogø
16. oktober 2008. Strandvejen 184. (Foto: Hans Holtmann).

MINDEPLADE PÅ STRANDVEJEN 184

Dines Bogø
Flere stedet er der mindesten/mindeplader for Flammen, bl.a. på Strandvejen 184 i Gentofte, hvor Flammen døde.

BESLAGLAGTE VILLAER PÅ STRANDVEJEN

Lidt længere mod nord, på samme side af Strandvejen boede SS-General Pancke. SS-Obergruppenführer Dr. Best boede skårt over for Pancke på "Rydhave

COMMERCIAL WINE COMPANY A/S, NIELS BROCKS GADE

Flammen havde haft en del møder i Svend Jensens firma Commercial Wine Company A/S i Niels Brocks Gade 3 tæt ved Politigården. Ofte har der været talt om, at det var via kontakter i det firma, at han var blevet stukket. Vinhandler Svend Jensen, med dæknavnet "Solbærret", var kendt for at have kontakter til alle sider og til alle kredse.

Dines Bogø
Rekonstruktion
Dines Bogø
1935. Commercial Wine Company A/S.
Dines Bogø
1935. Commercial Wine Company A/S.
Dines Bogø
Niels Brocks Gade 3, Kbh. V. (tæt ved Politigården).
Dines Bogø
Niels Brocks Gade 3-5, Kbh. V. (Foto marts 2002: Dines Bogø).
Dines Bogø
Commercial Wine Company A/S i filmen "Flammen og Citronen".
Dines Bogø
1946. Vilhelm La Cour skriver om "Solbærret" i "Danmark under Besættelsen"

I Flammens Fodspor

Dines Bogø
Læs mere om Hotel Nordland og Ketty Selmer.
Dines Bogø
Læs mere om telegrambureauredaktør Horst Gilbert.

FLAMMENS EFTERMÆLE

Dines Bogø
Bent Faurschou Hviid som 12-årig.
Dines Bogø
I Vilhelm la Cours bogværk fra 1946 "Danmark under Besættelsen" omtales Bent Faurschou Hviid stadig med det oprindelige dæknavn "Flamme".
Dines Bogø
På grundlag af arkivalier tegner Industrimuseet i Frederiksværk et portræt af "Flammen".

Flammens æresbevisninger

Dines Bogø
Dines Bogø
Dines Bogø

"Flammen" Bent Faurschou Hviid blev i 1947 tildelt Medal of Freedom. Dokumentet fra General Clay, Headquarters European Commander er udlånt af Industrimuseet i Frederiks Værk.

Dines Bogø
Dines Bogø

10. juni 1948 underskrev Field Marshal, Commander in Chief, 21st Army Group Bernard Law Montgomery "Certificate of Service" til Bent Faurschou Hviid. Æresbevisningen blev formidlet til familien via den britiske ambassade, Kastelsvej 38 i København. Bemærk at Faurschou er stavet med et ekstra "e". (Kopi af certifikatet og medfølgende brev tv. er farvelagt og ikke målfast). Medal of Freedom. Flammens medalje, der blev tildelt posthumt, ligger på Frihedsmuseet.

Foto, film m.v. om Flammen på Øresundstid.

Omtale på Timelapse.

Frihedsmuseet.

Ny bog af Martin Q. Magnussen, 18. okt. 2024: Jagten på Flammen.

KILDER

Familie til Bent Faurschou Hviid, Familie til tidl. ejer af Hotel Nordland, Familie til prokurist Erik Nyegaard, Lokale i Gentofte, Lokale i Asserbo, Landliggere i Asserbo, Nuv. og tidl. beboere på Strandvejen, Charlottenlund, Medlemmer af Holger Danske, Bagsværd Kostskole og Gymnasium, Frihedsmuseet, Industrimuseet i Frederiksværk, Nimbus Film, Kort- og Matrikelstyrelsen, Halsnæs Kommune, Halsnæs Posten, Frederikssund Avis, Bog: The Giant-Killers (1975), Bog: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 (1970 og 1990) og Bog: Krigens Monumenter (1999).

Halsnæs Posten 26. marts 2008,

Frederikssund Avis 27. marts 2008.

2. april 2008

9. april 2008.

Villabyerne 25. marts 2008 side 4.

Villabyerne 25. marts 2008 side 5.

Læs også om "Panservognen" V3 i Asserbo.

Læs også om "Lorentzen-banden" i Asserbo.

23. september 1945 skriver Berlingske om "Flammen".

Link til Gentofte