CITRONEN - Jørgen Haagen Schmith
| Mere om "Citronen" | Dines Bogø | Mindesten m.v. |
MINDESTEN PÅ JÆGERSBORG ALLÉ
1969 og 2009. Jægersborg Allé 184. (Fotos: C.K. Hansen og Dines Bogø).
Værelset hvor Citronens opholdt sig, da Gestapo trængte ind i villaen.
1945-1958. MINDESTEN, JÆGERSBORG ALLE 184
På Jægersborg Allé 184 i Gentofte Kommune er der opsat en mindesten for frihedskæmperen "Citronen", Jørgen Haagen Schmith.
Jægersborg Allé 184. Villabyernes Blad 19. oktober 1961 omtaler mindestenen. Det er redaktionschefens datter, der lægger blomsterne.
15. oktober 1969 deltog Citronens ældste datter Anne Elisabeth i højtideligheden ved stenen. Sygeplejersken Ellen Chrisensen deltog også, men hun ønskede ingen opmærksomhed.
I 1975 blev der opsat en lille plade ved mindestenen. Tryk på foto og læs historien om piloten Walther Bruce, som Citronen reddede i august 1944.
Mere om Bruce Walter her.
Raftehegn og stensætning var synlige indtil ca. 1980. Havelågen, der er den oprindelige, er senere udskiftet. (Foto af Jægersborg Allé 184 gengivet med tilladelse af Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune).
Ved haveindgangen til Jægersborg Allé 184 er der opstillet en mindesten.
Inden stenen blev opsat var der en del drøftelser omkring teksten. Bl.a. var et af forslagene, at der skulle have stået "Her faldt Citronen", men ordsammensætningen var måske ikke så heldig. Derfor kom der den formulering man ser i dag.
Stenen står midt i en stensætning, men p.g.a. den måde hækken er klippet på, er det i dag svært at se stensætningen.
Gentofte Kommune oplyste tidligere på nedenstående side, at mindestenen var opstillet 1984! Flere kilder fortæller, at mindestenen er opsat meget tidligere end 1960.
Historik:
Dines Bogø (DB) gør Gentofte Kommune opmærksom på, at årstallet 1984 på kommunens hjemmeside ikke kan være rigtigt.
Gentofte Kommune Park og Vej finder opl. om, at der findes en tinglysning.
DB kontakter Tinglysningskontoret i Gentofte, der oplyser detaljer om tinglysningen fra januar 1970.
Gentofte Kommune Park og Vej fjerner årstallet 1984 fra deres hjemmeside.
DB spørger mange lokale, tidl. modstandsfolk, naboer m.v.
DB spørger Gentofte Lokalarkiv, der henviser til at man selv må gennemlæse aviser.
DB spørger lokalbladet Villabyerne, der henviser til, at de har skrevet om Flammen og Citronen flere gange.
DB spørger Politikens Oplysning, der spørger Gentofte Lokalarkiv.
Dagbladet Politiken omtaler mindestenen.
Gentofte Lokalarkiv efterlyser nu årstallet på Gentofte Kommunes internetside. Man oplyser her, at man nu har gennemgået aviser, at man har haft kontakt til mange og at man har fundet en tinglysning fra 1970. (Se dokument her).
DB gør Gentofte Lokalarkiv opmærksom på, at Citronen ikke blev født 1919 og han ikke faldt 15. oktober 1945 efter krigen.
Gentofte Lokalarkiv retter ikke de faktuelle fejl på internetsiden.
Lokalavisen Villabyerne gentager efterlysningen fra Gentofte Lokalarkiv, men har dog i deres artikel ikke gentaget fejlene.
DR P4 København bringer 4. maj 2008 flere gange efterlysningen i nyhedsudsendelser og henviser til lokalavisen Villabyerne. Efterlysningen bringes også på DRs internetside.
TV2 Lorry efterlyser 5. maj 2008 i deres nyhedsudsendelse 19.30 oplysninger om "mysteriet".
5. maj 2008. Gentofte Lokalarkiv korrigerer deres efterlysning på Internet.
Gentofte Lokalarkiv har gennemgået Villabyernes Blad fra årene 1945-1951, samt udvalgte datoer i samme blad 1952-1961.
Dagbladet Politiken bringer december 2008 en efterlysning af årstallet.
Februar 2009. Flere beboere i ejendommen på Jægersborg Allé over for nr. 184 siger, at mindestenen var opsat, da de flyttede ind i april 1958.
Arpil 2017. Via elektronik opslag i danske dagblade finder man en notis i 1969 om, at stenen er opsat 1945.
Noget, som flere mente var en ligegyldig detalje, er nu stof til DR P4 og TV2 Lorry's nyhedsudsendelser.
Nu må årstallet da kunne findes? Se "Formodning".
Flamme/Flammen hedder: Bent Faurschou Hviid.
Citron/Citronen hedder: Jørgen Haagen Schmith.
Deres navne bliver fortsat stavet på flere måder.
Hvornaar?
I bogen "Dem skylder vi vor frihed" af S.N. Holck fra 1946 er mindestenen IKKE omtalt. (Bogen skulle være udgivet 26. april 1946).
I bogen "Faldne i Danmarks Frihedskamp" (første udgave fra maj 1970) omtaler redaktøren Ib Damgaard Petersen en mindesten på Jægersborg Allé 184.
Ejendommen blev igen solgt i december 1969. De nye ejere lod på foranledning af den tidligere ejer 21. januar 1970 tinglyse et dokument om en mindesten. I dokumentet forpligtes nuværende og senere ejere til at bibeholde mindestenen i skellet ud mod vejen. Påtaleret har Gentofte Kommunalbestyrelse. Se deklaration.
Skibsreder C.K. Hansen køber villaen i 1967 og på det tidspunkt er mindestenen opstillet. Dengang stod stenen "uden for hækken". D.v.s. der var ikke nogen hæk dengang. C. K. Hansen køber villaen af de "oprindelige ejere", så vi ved nu, at stenen er opsat i "fru Rigmor Strøm Tejsens tid". Fru Strøm Tejsen blev lige efter krigen skilt fra A.V. Strøm Tejsen og senere gift med overretssagfører Poul Simonsen.
19. oktober 1961 omtaler lokalbladet "Villabyernes Blad" mindestenen på Jægersborg Allé 184.
En omtale af Citronen i FV-bladet december 1959 nævner ikke mindestenen i Jægersborg.
C. B.-P. Jeg boede på Ridebanevang indtil 1956 og da jeg flyttede havde jeg deltaget i flere mindehøjtideligheder ved stenen, så den er helt sikkert opsat inden 1956.
I.flg. Greve Ingolf var det lederen af modstandsgruppen Lysglimt, kriminaloverbetjent Kaj Hansen (død 1961), postmester Einer Larsen, Klampenborg (død 1978) samt hans far Prins Knud (død 1976), der var initiativtagere til opsætning af mindestenen.
Prins Knud kom i mange år på befrielsesdagen 4. maj til forskellige mindesteder, herunder mindestenen på Jægersborg Allé.
12. april 2017. Morten Flint Larsen søger elektronisk i dagblade efter oplysning om opsætning. I en artikel i Berlignske Aftenavis 15. oktober 1969 nævnes det, at "mindestenen rejstes året efter af Prins Knud". 1969: Berlingske Aftenavis Tidligere formodning. Grev Ingolf var med 4. maj året efter opsætningen af stenen. Han måtte ikke være med ved opsætningen, da han endnu ikke var konfirmeret. (Det blev han i Lyngby Kirke 26. marts 1955).
Formodning:
Mindesten er indviet i 1954. Enten 4. eller 5. maj. Måske på Jørgen Haagen Schmiths fødselsdag 18. december, men mere sandsynligt 15. oktober for årsdagen for hans død.
En ældre Gentofteborger siger, at mindestenen blev opsat 1948 og en anden med lokalkendskab siger, at stenen stod der i 1952!
15. oktober 1969 var der en højtidelighed ved mindestenen. Ved den lejlighed blev der talt om, at man ikke vidste, hvem der har opsat stenen og hvornår den var opsat. Flere kunne oplyse til en tilstedeværende journalist fra Ekstra Bladet, at Prins Knud bl.a. havde været initiativtager. Citronens ældste datter Anne Elisabeth deltog i højtideligheden det år. En reporter fra Berlingske Aftenavis skriver samme dag, at stenen blev opsat året efter. Der menes sikkert 1945?
Udsnit fra Berlinske Aftenavis 15. oktober 1969. Side 1.
Flere lokale siger, at de flyttede ind i nyopført ejendom på Jægersborg Allé i april 1958. På det tidspunkt var mindestenen allerede opsat ud for nr. 184 og de kan huske, at Prins Knud kom til en højtidelighed hvert år.
En anden lokal fortæller. I tresserne på årsdagen i oktober holdt der gerne 6-7 biler på vejen og deltagerne i mindehøjtideligheden var også på besøg inde hos villaejeren.
Eksempel på højtidelighed ved mindestenen (ukendt år).
Ved mindestenen står to frihedskæmpere (uniformerede med armbind). Mange mennesker med tændte fakler står tæt ved. Når der bliver lagt blomster ved stenen skifter de to frihedskæmpere ved stenen fra rør til retstilling. En lille pige kom til at lægge sine blomster oven på selve stenen. Hun blev smilende bedt om, at lægge sin buket nede foran stenen.
I oktober 2004 blev "Citronen" mindet ved en sammenkomst på Jægersborg Allé. Bl.a. fortalte Lis Bomhoff om "Flammen og Citronen" og en tidligere nabo fra nr. 182 fortalte om, hvordan familien fra kælderen i nabovillaen havde hørt tyskernes aktion 60 år før.
Fotos fra Jægersborg Alle 184 (2002-2009).