Bodil Berg Jørgensen: Citronens enkeBogøWebmaster: Dines Bogø
Mere om Citronen
Tv. 1945. Bodil Haagen Schmith, født Berg Jørgensen. Th. 2008. Mille Hoffmeyer Lehfeldt som Bodil i filmen "Flammen og Citronen".
Bodil, der er født 1921, blev i 1941 gift med Jørgen Haagen Schmith. Året efter fødte hun datteren Anne Elisabeth.
Bodil og Jørgen boede 1944 illegalt flere steder i den nordlige del af København. I 1944 var Jørgen Haagen Schmith "Citronen" meget optaget af sit illegale arbejde for modstandsorganisationerne "Speditøren" og "Holger Danske".
Af sikkerhedsmæssige grunde måtte Bodil i juli 1944 flygte på en fiskekutter til Sverige. "Citronen" havde arrangeret transporten. Anne blev passet af Bodils forældre i Bobakken 14, 1.sal, Vanløse. Jens Lillelund tog sig af Bodil, da hun kom til Sverige.
Jørgen Haagen Schmith døde i ildkamp med tyske politisoldater i Gentofte 15. oktober 1944 kl. ca. 02.30.
Bodil boede forskellige steder i Sverige. I december 1944 boede hun i Bromma syd for Stockholm Lufthavn.
To måneder før befrielsen fødte hun datteren Lone på en fødselsstiftelse i Stockholm.
Bodil boede i kort tid efter befrielsen med døtrene hos sin mor og far: Karen og Orla Berg Jørgensen Bobakken 14 i Vanløse. Alle flyttede senere til familiens sommerhus i Hvidovre, hvor Citronen ofte havde boet.
I en kort periode omkring årskiftet 1943-1944 brugte Citronen svigerforældrenes sommerhus i Hvidovre som illegalt logi. Efter befrielsen boede Citronens enke Bodil med sine døtre i sommerhuset.
I november 1945 fik Bodil sin egen lejlighed på Frederiksberg ved K.B. Hallen.
Enkerne og børnene blev sejlet til Malmø på en af Marinens minestrygere. Her hjælpes Bodil og Jørgen Haagen Schmiths ældste datter Anne Elisabeth ombord.
19. august 1945 var Bodil og 6 andre danske enker efter modstandsfolk inviteret på 3 ugers ferie i Göteborg. Danske og svenske privatpersoner og organisationer havde skaffet midler til opholdet. Sammen med de 7 danske kvinder var der 11 børn.
Bodil ca. 1945. (Fotoarkiv: Bodil og Jørgen Haagen Schmiths ældste barnebarn).
Bodil. Børnene Anne og Lone 1945-1946. (Fotoarkiv: Bodil og Jørgen Haagen Schmiths ældste barnebarn).
I slutningen af 1946 blev Bodil gift med fabrikant Hansen og kort tid efter flyttede familien til et nybygget rækkehus i Søborg. Bodil og hendes mand levede deres eget liv. Kontakt til familie, venner, bekendte og naboer var yderst beskeden.
Bodils første hus i omegnen af København. Nyopført i 1947. (Foto fra 2009).
Tv. og midt: Det første hus på Midtsjælland, hvor Bodil boede 1953-1955. (Nyere fotos via lokalhistoriker Elisabeth Mogensen). Th. den nærliggende købmand, hvor der stadig er forretning.
Pigerne gik i skole på den store centralskole. (Foto via Lokalarkivet).
Maj 2009. Bodils første hus på Midtsjælland eksisterede til 2022, hvor det blev nedrevet. (Foto: Dines Bogø).
I ugebladet "Alt for damerne nr. 18"; ultimo april 1955 fortæller Bodil om sit møde med "Citronen" i 1940. Hun fortæller om den hektiske tid 1943-1944 og livet efter krigen med de to små piger. Bodil Haagen Schmith fortæller også, at hun er enebarn, hendes mor er død (DB: Bodils mor døde februar 1947) og hendes far ofte kommer og hjælper hende i huset.
Bodil må have haft et formål med at fortælle om forældrene på den måde. Hendes forældre flyttede i 1944 til Vanløse. Bodils mor døde i 1947. Orla giftede sig igen. Karla (hustru nr. 2) og Orla er begravet i askefællesgrav, Birkelunden, Søndermark Kirkegård (hendes far døde i 1964 og hendes stedmor døde i 1980).
Nogle år efter besættelsen havde Bodil stoppet kontakten til forældrene. Citronen havde saboteret vogne på svigerfaderens arbejdsplads "Citroën i Sydhavnen" og sluttelig den 24. juli 1943 været initiativtager og deltager i sprængningen af nogle vogne på den tyske afdeling i værkstedet. Måske vidste svigerfaderen, at Citronen havde deltaget i aktionerne.
Enkelte gange deltog Bodils døtre som voksne i mindearrangementer for Citronen. Bodil deltog selv kun i det omtalte arrangement i Sverige et par måneder efter befrielsen.
Fra 1951 boede de i mindre huse flere steder på Midtsjælland. Bodil flyttede fra sin mand i tresserne, men holdt forbindelse med ham til hans død i 1979. Fabrikant Hansen fortsatte med at bo i deres tidligere fælles hus.
I 1965 flyttede Bodil og hendes mand til et andet mindre hus på Midtsjælland. Kontakten mellem Bodil og hendes mand var dog allerede på det tidspunkt meget sporadisk og Bodil boede kun periodevis i huset. Huset blev delvis moderniseret og udbygget af senere ejere. På egnen opstod de mest besyndelige rygter, fordi man kun så Bodil af og til.
Efter Bodil mands død i 1979 blev huset solgt til en lokal ejendomsmægler for 80.000 kr. Efterfølgende viste det sig, at denne ualmindelig groft havde snydt sine kunder. F.eks. solgte han få måneder efter huset for 337.000 kr. Bodil var så syg, at hun ikke orkede at møde i retten, da han blev dømt. Huset blev eksproprieret i 2007 og nedrevet i august 2008.
Bodils sidste adresse, hvor hun døde i slutningen af 1982.
Bodil havde også boet på flere forskellige adresser i Østsjælland og senere bl.a. kort tid hos en veninde i Herlev. I 1976 mødte hun en ny ven, der boede i en lille lejlighed på Østerbro. De flyttede 1980 sammen i et hus på Amager.
Bodil døde efter længere tids sygdom i hjemmet på Amager i slutningen af 1982. Hun er begravet i København.
Bodil og børnene (til de var 18 år) fik med virkning fra 15. oktober 1944 udbetalt et årligt erstatningsbeløb (Ulykkesforsikring - tab af forsøger). Ligeledes fik Citronens enke og børn tilkendt en årlig hædersgave.