Flammen og Citronen
Jørgen Haagen Schmith (18. dec. 1910 - 15. okt. 1944).
Efter anlæg af skæg, farvet hår m.v. blev de illegale fotograferet til brug for deres falske identitetspapirer.
Det mest kendte foto af "Citronen" Jørgen Haagen Schmith er fra hans falske papirer. (Foto: Frihedsmuseet. Privat farvelagt senere).
Facebook: Flammen & Citronen
Mere om Flammen og Citronen
Foredrag om Flammen og Citronen
Artikel i BT om Citronen
Nye detaljer giver et nuanceret indblik i den fascinerende fortælling om modstandsmanden Jørgen Haagen Schmidt, der gik under navnet Citronen.
Hele Danmark lærte en side af ham at kende i succes-filmen Flammen og Citronen fra 2008, men Citronenes korte liv rummede meget mere.
Flammen og Citronen fortalte om to af de mest kendte modstandsfolk. Filmens viste dog kun begivenheder fra 1944 og i flere tilfælde bevægede man sig et stykke væk fra de faktiske forhold.
Den ældste af de to modstandsfolk, der optræder som et par i filmen, er Jørgen Haagen Schmith, kendt som "Citronen". Han er født i 1910 på Østerbro, København.
I 1912 flytter familien til Hellerup samtidig med Jørgen får sin første lillebror, Ole. Yngste lillebror Hans Birger bliver født to år senere. Faderen prokurist Johs. Haagen Schmith dør, da Jørgen er ni år.
Olga Haagen Schmith og de tre sønner bliver boende i villaen, der ligger lige op ad Øregård Gymnasium, hvor Jørgen går i skole.
Aktiv ungdom
Jørgen får Realeksamen, men når også at være på langfart med en skonnert og arbejde fire måneder som landvæsenselev i Jylland. De bor så tæt ved skolen, at han bare hopper over hegnet og står i skolegården inden klokken er færdig med at ringe ind.
Han er selvfølgelig aktiv spejder. I en længere periode er han medhjælper på en yacht og han er også arbejdsmand på en kulbåd.
Jørgen er fire år i lære hos en isenkræmmer i København og han prøver også at etablere et mindre avisudsalg. Han forsøger sig desuden som bilsælger.
Umiddelbart virker det som, at der hvor han føler sig bedst tilpas, er fra 1936 som portner, elektriker og senere overregissør i etablissementet Zigeuner Hallen på Jagtvej ved Nørrebros Runddel.
Her møder han bl.a. entertaineren og pianisten Børge Rosenbaum (Victor Borge), violinisten Wandy Tworek, sangerinden Raquel Rastenni og sangeren Holger "Fællessanger" Hansen.
Bodil Berg Jørgensen
Under en turne med Wandy Tworek møder han den 11 år yngre Bodil. Hun bor hjemme hos sine forældre på Nørrebro tæt ved Zigeuner Hallen.
De bliver gift på Københavns Rådhus i efteråret 1941 og flytter til en mindre lejlighed ved Aagade, hvor Bodil føder, deres første datter. I filmen virker datteren Anne Elisabeth ældre, men hun er først født 30. august 1942.
Jørgen Haagen Schmith bliver i 1942 bedt om at gå ned i løn eller gå på deltid, da man skal spare. Hans indtægt kan ikke betale familiens udgifter og han bliver modvilligt nødt til at søge nyt arbejde.
Bodils far Orla Berg Jørgensen er værkmester på Citroëns fabrik i Sydhavnen. Her er 35 mand beskæftiget med at reparere Værnemagtens køretøjer. Et mindre værksted hos Citroën tager sig af danske køretøjer.
Da Jørgen Haagen Schmith bliver ansat som arbejdsmand hos svigerfaderen, flytter han samtidig med Bodil og datteren til en ny billigere taglejlighed tæt ved Frederiksberg Svømmehal.
Sabotage mod Citroën
Mens han arbejder på værkstedet i Sydhavnen, kan han ikke lade være med, at ændre lidt på mekaniske dele på flere køretøjer i håb om, at det kan være med til at genere Værnemagten.
I foråret 1943 henvender han sig på Vesterbro i Istedgade 31 hos Stjerne Radio. Han er nok ikke ubekendt med, at indehaverne, Brdr. Munck og bestyreren Josef Søndergaard, alle er meget antinazistiske. Han vil officielt gerne købe en radiomodtager til familien. Hurtigt kommer han i kontakt med den modstandsgruppe, der bruger forretningen som kontaktsted. Gruppen bliver senere kendt som den første Holger Danske organisation.
Han fortæller i gruppen, at han arbejder i et firma, der udfører arbejde for tyskerne og han fortæller om arbejdsforhold, vagter m.v.
Resultatet lader ikke vente på sig. Natten til lørdag den 24. juli 1943 bliver Citroënfabrikken i Sydhavnen saboteret. Flere køretøjer bliver ødelagt og Jørgen Haagen Schmith deltager selv i aktionen.
Næste dag bliver hele personalet afhørt af dansk kriminalpoliti, men ingen kender noget til noget som helst. Jørgen "er meget overrasket". Han fortæller til politiet, han havde været i Platan Bio fredag aften og var taget direkte hjem til lejligheden for at sove. Han skulle jo være frisk og veludhvilet, når han skulle på arbejde lørdag morgen.
Svigerfar, Orla Jørgensen, der er på ferie i sommerhuset i Hvidovre, har en kraftig fornemmelse af, hvordan det hænger sammen. Han trøster sig med, at firmaet er forsikret og nu er der arbejde fortsat med at reparere ødelagte køretøjer.
Efter aktionen får Jørgen dæknavnet "Citroën-Schmith", der senere bliver forkortet til "Citron" og "Citronen".
Flugten til Sverige
Efter at Holger Danske gruppen har saboteret Forum måneden efter, føler gruppen, at tyskerne er på sporet af dem. De forsøger den 10. september 1943 via Taarbæk at flygte til Sverige, men det mislykkedes. Først 19. september lykkedes det Jørgen og flere fra gruppen at komme over.
I Sverige fortæller han til "Polisen", hvad han hedder, at han er chauffør og hvor hans hustru og datter bor samt, at han ikke har været soldat, fordi han på session i 1929 trak for højt nummer.
Han keder sig, da han sendes på skovarbejde og i slutningen af december 1943, flygter han tilbage til Danmark.
Julen 1943
Han er klar over, at der hos Det svenske Politi i Malmø er utætheder og mange oplysninger er videregivet til Gestapo i Danmark, evt. hans privatadresse. Han tør derfor ikke opsøge Bodil i lejligheden i Bjarkehus på Yrsa Plads 1 (som adressen er dengang). Han aftaler med en medarbejder i svømmehallen, at Bodil skal have en kodebesked om, at han er kommet tilbage til Danmark.
Hans mor i Hellerup tror stadig, at han er i Sverige og hun modtager jævnligt breve fra ham afsendt fra Sverige.
Bodil og Jørgen tør ikke flytte sammen i lejligheden og de vælger, at leje sig ind i et rækkehus i Lyngby. Det passer Bodil fint, da hun gerne ser, at Jørgen holder sig væk fra illegale aktiviteter i København. Hun håber, at Lyngby er så langt væk, at det er løsningen.
Lyngby og Gentofte
Rækkehuset i Ørhom beholder de i fire måneder. Det lykkedes ham en søndag i februar 1944, hvor familien går tur i nabolaget, at sabotere madrasfabrikken Lama.
Ved fraflytningen fra rækkehuset opstår der nogle forviklinger. "Citronen" må efterlade et stort skab fyldt med våben og forskellige uniformer. Uniformerne beslaglægger Lyngby politi, men våbnene sørger de får at kanalisere til illegale kredse.
Bodil og Jørgen flytter til en større villa ved Bernstorffsvej. Villaen er tom, da familien er flygtet til Sverige. Citronen forskanser sig og beliggenheden er fin, da det er tæt på den Zone-redningsstation i Gentofte, som Holger Danske har et nært samarbejde med.
Kun få kammerater kender hans nye opholdssted. Midt på sommeren sender han Bodil i sikkerhed i Sverige og datteren bliver passet af svigerforældrene, der er flyttet til Vanløse.
Aktioner i København
Ud over kendte og mindre kendte sabotager, likvideringer m.v. i København deltager "Citronen" i stor udstrækning med, at hjælpe nedskudte allierede piloter til Sverige. Meget ofte foregår dette i tæt samarbejde med organisationen "Speditøren".
Den 19. september 1944 skal han sammen med Helmer Bomhoff hente en Ford V8, som kriminalkommissær H.P. Andst har fået repareret til dem på Politigårdens værksted.
De kører i deres Opel Kaptajn fra Andsts sommerhus i Rågeleje ad Kongevejen, Lyngbyvej og Nørre Allé. Lige før Skt. Hans Torv bliver de stoppet ved en vejspærring.
"Citronen" er iført politiuniform som så ofte før, men den dag, er det en dårlig idé. Kl. 11 starter tyskerne operation "Möwe", der netop går ud på, at anholde "politiet" og efterfølgende deportere ca. 2.000 politifolk til Tyskland.
Rekreation
Det lykkedes Helmer Bomhoff at flygte fra Nørre Allé Skole, hvor de er tilbageholdt i skolegården. "Citronen" forsøger at springe over et plankeværk, men nedskydes af en Schalburgmand.
Hårdt såret bliver han anbragt i en Zone-ambulance, der tilfældigt passerer torvet. På vej til Det tyske Kriegslazarett på Nyelandsvej lykkedes det ham på Aaboulevarden at skyde den Schalburgmand, der bevogter ham i bårerummet.
"Citronen" bliver hastebehandlet på Frederiksberg Hospitals skadestue og inden tyskerne har opdaget, hvad der er sket, bliver han kørt i sikkerhed i en villa i Gentofte.
Det er zone-redderen Christian Kisling, der kører ambulancen. Kisling kender Citronen fra dengang han var stationsleder på Zone-stationen i Gentofte.
Direktør Aage Strøm Tejsen, der arbejder for organisationen "Speditøren", har stillet sin villa på Jægersborg Allé 184 til rådighed for patienten, der daglig passes af sygeplejersken Ellen Christensen. Hun var særdeles aktiv, da specielt Bispebjerg Hospital hjalp med transporter til Sverige i de hektiske oktoberdage året før.
15. oktober 1944
Gestapo er den 14. oktober kommet på sporet af flere medlemmer af "Speditøren" og de har fundet frem til Strøm Tejsens privatadresse i Gentofte. Lidt over midnat bliver der sendt fire gestapofolk til Gentofte for at lave husundersøgelse og anholde Strøm Tejsen.
Ellen Christensen, der er hos "Citronen" åbner, da to af Gestapofolkene henvender sig ved hoveddøren.
Da de forsøger at trænge ind i villaen bliver de beskudt af "Citronen". Det lykkedes Ellen Christensen at flygte. Gestapofolkene trækker sig tilbage.
En flere timer lang kamp udvikler sig, da der bliver tilkaldt næsten 200 politisoldater fra den nærliggende Jægersborg Kaserne.
Efter at villaen er skudt i brand, forsøger "Citronen" via en havedør, at løbe gennem haven til nr. 186, men han bliver skudt og dræbt. Tyskerne tror, at det er Strøm Tejsen, men naboen, der er tvunget ind for at kigge på den dræbte, kan oplyse, at det ikke er direktør Strøm Tejsen, men en mand han ikke kender.
Villaen brænder ned til grunden. Mange år efter finder man en revolver i haven. Den kan have tilhørt kammeraten "Flammen", der havde deponeret sine våben i villaen, da han skulle på en opgave i Jylland.
Tre dage efter dør "Flammen" i kamp med tysk sikkerhedspoliti. Det sker også i en villa med husnummer 184, men i den stik modsatte ende af Jægersborg Allé på Strandvejen 184.
Mindelunden i Ryvangen
Tyskerne skriver triumferende i en tvangsindlagt pressemeddelelse, at de har fanget flere sabotører fra gruppen "Holger Danske", bl.a. to personer med tilnavnene "Flamme" og "Citron".
Man fortæller intet om, at de dræbte og henrettede i Storkøbenhavn er begravet på Ingeniørregimentets øvelsesplads i Ryvangen ved Tuborgvej. I maj-juni 1945 bliver alle gravet op. "Citronen" som en af de sidste. Han bliver bisat fra Hellerup Kirke den 6. juli. Sammen med 105 andre bliver han genbegravet i Mindelunden i Ryvangen den 29. august 1945.
"Citronens" eftermæle
På Øregård Gymnasium bliver der opsat en mindetavle den 15. februar 1946 for faldne i Modstandskampen. 17. april 1951 modtager "Citronens" mor fru Olga Haagen Schmith, på vegne af sin afdøde søn, USA's Frihedsmedalje "Medal of Freedom".
På foranledning af Prins Knud opstilles der i midten af halvtredserne en mindesten for "Citronen" på Jægersborg Allé 184. 9. maj 1975 opsætter den tidl. amerikanske pilot Bruce Walther en mindeplade ved stenen. I august 1944 var hans Lancasterbomber blevet nedskudt ved Ringsted efter et togt over Stettin. Bruce Walther fortæller under besøget, at "Citronen" hentede ham og skjulte ham en uge inden han kunne komme til Sverige.
Netop "Citronens" aktive rolle både i "Speditøren" og "Holger Danske" var årsag til det tragiske sammentræf, hvor han blev fundet i villaen i Gentofte.
Bodil Haagen Schmith (1921-1982)
Hans enke Bodil kom aldrig over tabet af sin mand. Hun har kontakt med enkelte medlemmer af Holger Danske i en del år.
Datteren Lone er født i Stockholm 6. marts 1945. I august 1945 er Bodil og den ældste datter inviteret på ferieophold i Gøteborg sammen med andre enker og børn efter danske modstandsfolk.
Bodil holder sig senere fra pressen og først på 10 års dagen for befrielsen. I maj 1955 deltager hun i det eneste kendte interview.
Filmen "Flammen og Citronen"
Giver filmen om de to modstandsfolk, så det rigtige billede af forholdene i 1944? Det er et forsøg fra instruktør O.C. Madsen på at lave en spændingsfilm, der bygger på virkelige begivenheder.
Der blev lavet research i mange år, så det er ikke fordi man ikke ved, hvad der foregik. Af hensyn til publikum har man tilpasset flere begivenheder. Der er gjort meget ud af detaljer, våben, køretøjer og uniformer.
Flammen og Citronen er senere omtalt som et par i større udstrækning end de var. De var begge meget selvstændige og arbejdede ofte hver for sig eller sammen med andre.
