Citronen: Jørgen Haagen Schmith......... Webmaster: Dines Bogø
|
Citronen - bogen om Jørgen Artikel om Citronen i BT. I Artikel om Citronen i BT. II Citronen på Frederiksberg Citronen i Ørholm, Lyngby Anholdelsen 19. september 1944 Rekreation i Gentofte Aktionen Jægersborg Allé 184 Gestapomand på Jægersborg Allé 184 Mindeplader/Mindesten Villaen Jægersborg Allé 184 Citronens eftermæle I Citronens fodspor Citronens enke - Bodil Links Foredrag Medal of Fredom Stjerne Radio Kilder ................................................................... |
... Dines Bogø ... |
Mere om Flammen og Citronen
 CITRONEN: Jørgen Haagen Schmith. (18. december 1910 - 15. oktober 1944). Opvokset på Ahlmanns Allé 34 i Hellerup |
ANHOLDELSEN 19. SEPTEMBER 1944
"Citronen" arbejdede sammen med "Speditøren" og "Polsk-Engelsk Efterretningstjenste", men han var primært tilknyttet "Holger Danske". Han deltog i transporter og flere sabtotageaktioner. Citronen var med ved flere likvideringer. Citronen og Flammen udførte i alt 11 likvideringer.I september 1944 boede familien Bomhoff, Flammen og Citronen i kriminalkommisær Andsts sommerhus i Rågeleje.
"OPERATION MÖWE"
Tyskernes aktion mod det danske politi 19. september 1944 blev Citronens skæbne. Citronen, der som ofte før, var iført politiuniform kom kørende i sin Opel Kaptajn ad Nørre Allé på Nørrebro sammen med Helmer Bomhoff. De skulle ind til Politigården for at hente deres Ford V-8, som var til reparation efter et færdselsuheld på Strøget. Det var drabsafdelingens chef kriminalkommissær H.P. Andst, der havde sørget for at politiet betalte reparationen af vognen og derefter stillede den til afhentning.Citronen og Helmer Bomhoff blev stoppet i Nørre Allé lige før Sankt Hans Torv mellem kirken og skolen. Tyskerne troede, at de var danske politibetjente. De blev ført ind i en gård ved siden af Nørre Allé skole. Efter ca. ½ time blev de ført ind i passagen til den pigernes skolegård (senere "Lille gård"). Under flugtforsøg fra passagen blev Citronen såret af et lungeskud. Det lykkedes Helmer Bomhoff at flygte i forvirringen. Ældre foto af Nørre Allé Skole.
Jørgen Haagen Schmith var blevet skudt under højre skulder. Projektilet havde fulgt ribbenene, perforeret venstre lunge og gået ud under armhulen.
Citronen blev anbragt under bevogtning i gården til Nørre Allé Skole over for kirken.
Tæt ved det sted, hvor Jørgen Haagen Schmith og Helmer Bomhoff blev stoppet 19. september 1944, etablerer Københavns Kommune nedkørsel til et underjordisk P-anlæg.
Tv. 24. august 2009. Smøgen på nordsiden af Nørre Allé Skole. Op mod plankeværket (bag cyklen), der vender ind mod baggården til Ahornsgade 1, stod de skraldebøtter, som Citronen sprang op på. Th. 10. nov. 2011. Baggården, hvor filmen blev optaget.
ZONE-AMBULANCEN
Tyskerne stoppede en forbikørende ambulance fra Zone-Redningskorpset (ofte fejlagtigt benævnt Falck-ambulance). Her blev Citronen anbragt i bårerummet under bevogtning af en enkelt 19-årig Schalburg-mand. Tyskerne troede, at "Citronen" i politiuniformen var en tilfældig politibetjent, der var blevet såret under flugtforsøg.Chauffør på ambulancne var Zone-redder Kaj Carlsen. Ved siden af sad Zone-redder Erik Petersen. Citronen lå med ansigtet i kørselretning og kiggede på Schalburgmanden. Den unge Schalburgmand Erik A. T. sad i bårerummet med ryggen til Erik Petersen i førerkabinen.
Citronen tilbød Schalburg-manden 10.000 kr. og en sikker transport til Sverige, hvis han lod ham flygte. Tilbuddet blev ikke modtaget. Citronen simulerede ekstra stærke smeter og bad om vand.
Ambulance fra Zone-Redningskorpset af den type, der transporterede Citronen til Frederiksberg Hospital og senere til Gentofte. (Foto fra filmen "Flammen og Citronen").
Ambulancen stoppede ud for Åboulardens Apotek og da Zone-redder Erik Petersen forlod ambulancen, lykkedes det Citronen at skyde Schalburg-manden, nu uden risiko for at ramme Zone-redderen.
Citronen havde en lille 6,35 mm pistol skjult i en stiklomme i sine benklæder. Han tømte magasinet i hovedet på sin uforberedte vagt. (Dræbt af skud gennem hovedet i.flg. ligsynsrapport). (Foto af apotek: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv).
Da Zone-redderen kom tilbage blev de af Citronen overtalt til at køre til Zonens hovedstation på Platanvej.
Efter personaleskift (driftleder Christian Kisling og overassistent Carlo Lundtoft overtog) kørte ambulancen med den døde Schalburg-mand og Citronen til skadestuen på Frederiksberg Hospital. Schalburg-manden blev afleveret rundt om hjørnet på Nyelandsvejs Lazaret.
JØRGEN HAAGEN SCHMITH HÅRDT SÅRET
Hvordan reagerede "Citronen". Først forsøger han i bårerummet, at overtale den unge Schalburgmand med penge og andre løfter om at komme i sikkerhed i Sverige.Det lykkedes ikke. Så planlægger han at flygte, men han skal have vagten væk. Det opnår han, da det lykkedes ham at skyde vagten uden at såre eller dræbte Zone-redderen, der sidder bag vagten.
Da han har dræbt vagten råber han til Kaj Carlsen, at han skal smide vagten ud på gaden. Carlsen og Petersen, der er kommet tlbage fra apoteket, bliver enige om, at det er for risikabelt. Tyskerne ved, at Zone-ambulancen kører til Det tyske lazaret med en vagt og en såret "politibetjent".
De to reddere er usikre, men gør det eneste rigtige. De kører til Zonens hovedstation på Platanvej for at tale med Kisling.
Som I andre tilfælde tager Kisling en hurtig beslutning, hvor han hjælper uden, at risikere hævnaktion fra Værnemagten over for Redningskorpset.
Kisling og Lundtoft måtte hjælpe personalet på lazarettet med at afsikre Schalburgmandens ældre gevær en dansk model 89, som personalet ikke kendte.
Den unge Schalburgmand fik den 23. september 1944 en heltebegravelse på Vestre Kirkegård (Heltemindekirkegården) med militær sørgemusik. Der var deltagelse af flere højtstående tyske officerer bl.a. "Den højere Pancke".
Fra Frederiksberg Hospital blev Citronen efter nødvendig hjælp (bl.a. blod fra sin bror) flyttet.
Han blev med en Zone-ambulance kørt til Aage Strøm Tejsens villa på Jægersborg Allé 184. Det var Zone-redder (senere Falck-redder) Christian Kisling, der førte ambulancen til Gentofte.
Christian Kisling og "OB"(chef for Holger Danske i 1944) i Zone-stationen på Bernstorffsvej. Se også Zonen i Gentofte.
REKREATION, JÆGERSBORG ALLE 184
I forbindelse med rekreationen lånte Jørgen Haagen Schmith soveværelset i konsulent, cand. polit. Aage Valdemar Strøm Tejsens villa, Jægersborg Allé 184.
Strøm Tejsen havde kontakt med modstandsorganisationen "Speditøren", som "Citronen" også havde haft.
A.V. Strøm Tejsens hustru Rigmor og datteren Margit var kommet til Sverige allerede i oktober 1943.
Fredag 13. oktober 1944 havde Flammen været forbi og deponeret en kuffert fyldt med våben (se nedenfor). Flammen skulle på en opgave i Århus.
Medens Citronen var på Jægersborg Allé fik han besøg af flere af kammeraterne og et par gange fik han også besøg af sin datter Anne Elisabeth, der var i pleje hos svigerforældrene. Naboejendommen i nr. 186 blev først opført 1946. I baggrunden til venstre skimtes villaen Tinglevvej 4, der er opført 1930. (Foto taget af villaejeren A.V. Strøm Tejsen tidlig forår 1944).
Villaen i filmen "Flammen og Citronen", hvor "Citronen" bliver fundet ved et tilfælde.
Villaen er i 2019/2020 sat til salg. (Danbolig, der er ejd.mægler, har udlånt foto).
Sygeplejerske Ellen Marie Christensen 1913-1998. (Tildelt Florence Nightingale-medaljen af Internationalt Røde Kors 22. maj 1953). I beskrivelsen i bladet Gestapofangen fra juli 1953 er der et par mindre fejl. Villaen lå ikke i Charlottenlund, Ellen Christensen skød ikke mod tyskerne og hun forsvandt fra villaen inden Gestapo fik forstærkning af politisoldater. Læs Sygeplejersken.
AKTIONEN, JÆGERSBORG ALLE 184
Om aftenen lørdag 14. oktober 1944 havde Tysk Sikkerhedspoliti foretaget razzia i København mod medlemmer af transportorganisationen "Speditøren". Bl.a. havde de fundet frem til organisationens hovedkvarteret på Gammel Mønt, Kbh.K., hvis officielle ejer var A.V. Strøm Tejsen, Jægersborg Allé 184, Gentofte.Strøm Tejsen havde spist til middag med Citronen og sygeplejersken, da han modtog en telefonopringning. Han fik kort besked om, at han straks skulle komme til møde i København. Ingen begrundelse. En time senere kom der endnu en opringning. Denne gang en kodet meddelelse til Citronen om, at Gilbert var blevet skudt samme dag. Ved 23-tiden ringede Strøm Tejsen til villaen og sagde, at han var på vej hjem, men først kunne være hjemme en times tid senere.
Da det bankende på døren lidt over midnat, troede Ellen Christensen, at det var Strøm Tejsen, der var kommet tilbage. Hun mente også at kunne genkende hans stemme. Det var dog to medlemmer af Det Tyske Sikkerhedspoliti, der ville undersøge om villaens ejer A.V. Strøm Tejsen var hjemme. Det var Arvid Waltenstrøm og en tysk gestapomand, der forlangte at komme ind i villaen. Citronen havde hørt samtalen og da den første mand nærmede sig soveværelset, åbnede han ild.
Tilkaldt af den efterfølgende skudduel med Citronen kom der yderligere to Gestapofolk. Da alle fire hurtigt var engageret, lykkedes det sygeplejersken at forsvinde. Inden Ellen Christensen forsvandt havde hun givet tyskerne indtryk af, at der var flere personer i villaen.
Det kom til en mere end to timer lang skudduel mellem Citronen og tilkaldt tyske politisoldater fra den nærliggende Jægersborg Kaserne. Sygeplejersken Ellen Christensen kunne høre kampen fra en nærliggende villa, hvor hun havde søgt tilflugt.
A.V. Strøm Tejsen havde taget en taxa fra Gentofte station. Da han nærmede sig villaen hørte han skyderiet. Han bad chaufføren om at køre hurtig væk og senere på aftenen opsøgte han vennen direktør i D.F.D.S. Georg Andersen i Charlottenlund. Georg Andersen skaffede næste dag Strøm Tejsen til Sverige.
Strøm Tejsen var periodevis i Danmark inden befrielsen.
Jægersborg Allé 184 med mindesten for "Citronen" til venstre. I baggrunden skimtet Jægerborg Kaserne.
Ud over at beskyde villaen med lette og tunge våben skød tyskerne også fosforbrandbomber mod villaen.
I nabovillaen mod øst (nr. 182) blev vinduer sprængt og flere vandrør i en tilbygning op mod 184 smeltede pga strålevarmen. Gentofte Brandvæsen fik forbud mod at nærme sig.
Brandvæsenets beretning
Plan af stueetage Jægersborg Alle 184. Citronen opholdt sig i soveværelset, der ligger mod syd ud mod haven. En af gestapofolkene gik fra entreen ned gennem gangen mod soveværelset. Han blev ramt af Citronens første skud, hvorefter han trak sig tilbage til entreen. Citronen sprang ind i påklædningsværelset og fortsatte derfra skudveksling med de øvrige gestapomænd. Fra påklædningsværelset kastede han også en håndgranat ud i entreen. Da gestapofolkene havde trukket sig tilbage fortsatte han med at skyde mod de tyske politisoldater fra andre værelser.
Tyskerne skød også fra nr. 182 mod Strøm Tejsens villa. Et legehus i nr. 182 bar tydelig spor af nattens træfninger. Familien i nr. 182 var gået i dækning i kælderen. Nabogrunden mod vest (nr. 186) stod tom og herfra blev der også skudt. Nuv. villa i nr. 186 er først opført året efter befrielsen.
Da villaen ved 3-tiden var helt omspændt af flammer fortsatte Citronen meget kortvarigt kampen foran huset. Han forsøgte forgæves at flygte gennem hækken ind til nr. 186, men faldt om ramt af to skud (et gennem højre arm og et gennem brystet). I hækken fandt en nabo dagen efter rester fra en pyjamas. Tyskerne havde mindst 5-6 døde og et stort antal sårede.
Efter kampen henvendte en gestapomand sig til naboen i nr. 182. Gestapomanden var for at berolige nabofamilien ledsaget af en brandmand fra Gentofte Brandvæsen. Det tyske Sikkerhedspoliti ville vide, hvordan Strøm Tejsen så ud. På det tidspunkt vidste tyskerne stadig ikke, hvem den dræbte var, som de havde kæmpet mod i flere timer.
1944. A.V. Strøm Tejsens villa, Jægersborg Allé 184. Vinduer i nabovilla t.h. i nr. 182 sprang og flere rør i tilbygningen smeltede. En brandmand fra Gentofte kiggede på skaderne i villaerne et par dage efter.
Villaen, der var opført 1939 udbrændte helt, men den blev genopbygget i lyntempo. Allerede i slutningen af december 1944 er indkøb af nyt bygningsmateriale godkendt. I begyndelsen af januar 1945 godkendte Gentofte Kommune ansøgning om genopførsel af huset. Det var A.V. Strøm Tejsens bror Mogens og hans far Johannes, begge arkitekter, der sørgede for den hurtige genopbygning.
Villaen blev genopført i samme stil og arbejdet var færdigt i sensommeren 1945. Eneste umiddelbare forskel var, at de oprindelige sorte tagtegl blev erstattet af røde tegl. Der blev ændret en detalje ved en trappe. Det røde tegl har været et "krigsprodukt". Taget måtte udskiftes i 1967.
Sydside af Jægersborg Allé 184: 1939 og 1945. Ved genopbygningen anvendte man kopier af de tegninger, der var lavet 6 år før.
I dagene efter 15. oktober 1944 blev der lagt blomster ved havelågen.
17. oktober 1944 udsender Pancke en pressemeddelelse om, at det er husejeren, der er blevet skudt. Pudsigt fordi tyskerne allerede kort tid efter Citronen var blevet skudt i ahven var klar over, at det ikke var Strøm Tejsen.
Oktober 1944. Illegalt blad (tv) og tysk pressemeddelelse (th) om Citronens død.
Lige efter befrielsen kom A.V. Strøm Tejsen tilbage fra Sverige og et par uger efter fulgte hustruen Rigmor og datteren Margit.
Rigmor og A.V. Strøm Tejsen blev skilt i 1947. Rigmor Strøm Tejsen giftede sig igen 1951. Hun boede med sin nye mand overretssagfører Poul Simonsen i villaen indtil 1967.
Aage Valdemar Strøm Tejsen blev gift igen 1948. Han fik to drenge med sin nye hustru Grete Christensen, som han havde mødt 1945 under sit ophold i Stockholm.
Direktør Aage Valdemar Strøm Tejsen døde 1974.
Jørgen Haagen Schmiths hustru Bodil (gift 1941) var kommet til Sverige, medens deres 2-årige datter Anne Elisabeth var i pleje hos Bodils forældre. I Stockholm i marts 1945 fødte Bodil datteren Lone (død 1984).
På internetsiden Nordisk-Våbenforum kan man bl.a. læse, at Flammens kuffert bl.a. indeholdt to STENguns, en 9mm Luger P08, en kaliber .25ACP og en del håndgranater og ammunition. I 1982 fandt man i haven Jægersborg Allé 184 en FN Browning pistol Model 1910 kaliber .32ACP. Pistolen , der er stærkt beskadiget af varme, opbavares i dag på Frihesmuseet. (Foto: Anders Thygesen).
Efter at Citronens lig var fundet i Ryvangen 2. juli 1945 og efterfølgende identificeret på Universitets Retsmedichinske Institut, blev der afholdt en mindehøjtidelighed 6. juli 1945 i Hellerup Kirke på Margrethevej, Hellerup.
Jægersborg Allé 184 og Jægersborg Kaserne.
Jægersborg Allé 184. 2008-2009. Haveindgang med mindesten og hovedindgang via "Lille vej" på nordsiden af huset.
CITRONEN PÅ FREDERIKSBERG
MINDESTEN OG MINDETAVLER
MINDESTENEN PÅ JÆGERSBORG ALLÉ 184
CITRONENS EFTERMÆLE
I Vilhelm la Cours bogværk fra 1946 "Danmark under Besættelsen" omtales Citronens kammerat Bent Faurschou Hviid stadig med det oprindelige dæknavn "Flamme".
I CITRONENS FODSPOR
VINTERKRIG FINLAND 1939-1940
Illustreret Tidende - Historie bringer i nr. 1-2010 en omtale af Vinterkrigen i Finland 1939-1940.
I en faktaboks nævnes det, at "Citronen" Jørgen Haagen-Schmidt (der rettelig hedder Jørgen Haagen Schmith) skulle have deltaget som frivillig i Vinterkrigen. Ingen andre kilder nævner, at han skulle have været med. Måske har man sammenblandet beskrivelser af "Tom" Josef Søndergaard og "Citronen" Jørgen Haagen Schmith.
NOTER FRA "BOGEN OM JØRGEN"
Noter fra bogen om Citronen
LINKS
Læs mere om ambulancen og kampen ved villaen på Zone-Redningskorpset.
Nimbus Film fik hjælp ved flere optagelser af Zone-Redningskorpsets museum.
Læs mere om sygeplejersken Ellen Marie Christensen på Sygeplejersken.
Læs mere om Citronen i "Villabyerne 25. marts 2008 side 4."
Læs mere om Citronen i "Villabyerne 25. marts 2008 side 5".
MEDAL OF FREDOM
I 1947 fik "Flammen" den amerikanske orden "Medal of Freedom". "Citronen" fik medaljen 4 år senere.
Citronens mor Olga Haagen Schmith og lillebror Ole Haagen Schmith modtager også "Medal of Freedom" på USAs ambassade den 24. februar 1951. Kongresen havde forlænget loven om tildeling af medaljen.
KILDER
Familiemedlemmer til Jørgen Haagen Schmith.
Familiemedlemmer til A.V. Strøm Tejsen.
Tidligere ejere af Jægersborg Allé 184.
Lokale fra Jægersborg, Nørrebro, Vanløse, Hvidovre og Midtsjælland.
Prins Knuds søn greve Ingolf.
Medlemmer af Holger Danske og Lysglimt.
Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 (1970 og 1990).
Krigens Monumenter (1999).
Dag- og ugeblade.
Bogen om "Speditøren".
Frihedsmuseet.
Zone-Museet.
Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland, Folkeregistre, byarkiver og kirkebøger.
Riksarkivet i Stockholm.
Gentofte Kommune, Park og Vej.
Gentofte Kommune, Bygningsmyndigheden.
Frederiksberg Stadsarkiv.
Frederiksberg Hovedbibliotek.
Gentofte Lokalarkiv.
Bernstorff-Jægersborg grundejerforening.
Retten i Gentofte. Tinglysningskontoret.