iFaste Batteri, 2300 Kbh.S...... Dines Bogø ...........Webmaster: Dines Bogø
Omkring 1765 etablerede militæret sig mere permanent med et batteri på østsiden af nuværende Artillerivej på den nordlige del af Amager. Heraf navnet "Faste Batteri".
Fra batteriet kunne Det Kongelige Artillerikorps afprøve forskelligt skyts ud over arealet mod syd. Amagers vestkyst lå dengang langs nuværende Artillerivej.
Hundrede år senere blev der etableret et ”Nyt Batteri” øst for det gamle. Af hensyn til den nye bebyggelse omkring Njalsgade på Islands Brygge flyttede man omkring 1905 skydning med tungt skyts til det nye anlæg.
"Faste Batteri" blev anlagt på et øde areal, men da Islands Brygge fra omkring 1905 blev bebygget lå anlægget lige op af beboet område.
Nordøst for batteriet havde man i 1890 opført ”Artillerivejs Kaserne”, der fra 1973 blev en del af ”Serum Instituttet”.
1922. Islands Brygge, Langebro, Tøjhuset. A = Artillerivejens Kaserne. F = Faste Batteri. B = Ballonparken og ballonhal lige uden for kant af billede.
Baraklejr og ballonhal
Rekrutter ved artilleriregimentet, der skulle træne i batteriet, før Artillerivejs Kaserne blev opført, var om sommeren blevet indkvarteret i en teltlejr ved Artillerivej. Fra omkring 1870 begyndte man at opføre træbarakker til erstatning for teltlejren.
Indgang fra Artillerivej til Ballonparken. Postkort udlånt af Jan Jørgensen.
Under 1. Verdenskrig blev der i 1917 syd for barakkerne opført en større hal til opbevaring af observationsballoner for Hærens Ballonkorps.
Balloner blev primært brugt til at observere, hvor præcist kanonerne på Amager Fælled kunne ramme deres mål ude på Fælleden under øvelser. En officer, der stod i en kurv under ballonen, kunne via telefonforbindelse meddele, hvor nedslagsstedet var.
Ca.1918. Sydsiden af Ballonhal. På området er der i dag nogle bygninger, der anvendes af ridecentret. Bygningerne flyttes, så pladsen bliver genskabt, som dengang, hvor man kunne trækkes ballonerne ud. (Foto: Islands Brygge Lokalhistoriske Forening).
1999. Nyere bygninger foran Ballonhallen nedtages i 2020. (Arkiv: Hans Krog).
Mandskab, der skulle observere artilleriskydning fra ballonerne, blev indkvarteret i baraklejren. Hele området blev senere kendt som ”Ballonparken”.
Tysk militær angreb også denne kaserne om morgenen den 29. august 1943. Flere danske soldater og en civil blev dræbt i forbindelse med angrebet.
1946. Inskriptionen, man ser på væggen, er bevaret under renoveringen. (Foto: Kbh. Bymuseum).
Kort tid efter befrielsen blev tyske flygtninge indkvarteret i området bevogtet af lokale modstandsfolk fra AMPA, kompagni C1. 1. januar 1946 var der samlet indkvarteret 450 flygtninge i barakkerne og ballonhallen.
8. september 2009. På muren finder man mange hilsner fra flere perioder. (Foto: Dines Bogø).
De 10 balloner, udstyr og køretøjer som Hærens Flyvetropper havde haft i hallen, var forsvundet i den periode, hvor Den tyske Værnemagt havde området. Den danske ballonenhed blev i praksis aldrig genoprettet.
Pr. 1. januar 1946 havde Lejrchef Alex Brask Thomsen ansvar for 441 flygtninge i Ballonparken/Ballonhallen fra det tidligere østlige Tyskland. (Foto: Kbh. Bymuseum).
Et fristed for unge mænd
Den 18. september 1948 kunne boligminister og chef for administrationen af de tyske flygtningelejre, Johs. Kjærbøl overdrage hele området til et ungdomskollegie. Der var indrettet plads til 143 unge mænd fra provinsen. De 30 træbygninger og en muret bygning (tidl. køkken) blev til ”Kollegiebebyggelsen Ballonparken”.
15. juli 2009. Fra et de mange besøg i Ballonparken. (Foto: Dines Bogø).
At den tyske værnemagt havde haft området i mere end 1½ år var man ikke i tvivl om. På meget inventar var der stemplet ”Deutsche Wehrmacht”. Formelt afgav militæret først området i 1951.
I halvtredserne og tresserne var det ikke kun unge fra provinsen der kunne få et værelse. Nu hed området ”Københavns Kommunes kollegium for enlige unge mænd under uddannelse”.
Den kommunale opsynsmand, der havde tjenestebolig i området i mange år, sørgede for at de unge mænd passede studierne og at de ikke blev lokket i uføre på værelserne af personer af det andet køn.
Beboerne snød selvfølgelig opsynsmanden. Man smuglede gæster ind bl.a. via den lille sti (kaldet "Ho Chi Minh stien”), der går langs Artillerivej.
Barakkerne i Ballonparken var fra 1963 ejet i fællesskab af Københavns Kommune og Staten. Fra 1971 var det en selvejende institution, der havde ansvar for udlejning af bygningerne i Ballonparken.
”Fonden Ballonparken” overtog området med barakkerne med henblik på at sikre bygningernes fortsatte anvendelse til beboelse. I dag bor der 100-150 personer i bebyggelsen, der primært ligger langs ”Hovedgaden”.
Bygningerne i den sydlige fjerne ende af området op mod hallen benævnes ofte ”Sibirien”. Flere gange har der været brand i de ældre barakker og som en del af den nye aftale, blev bygningerne brandsikret.
Ballonlejren blev anlagt til indkvartering af det mandskab, der skulle træne ved de forskellige kanontyper, der permanent var opstillet. Dele af "Faste Batteri" er bevaret. I dag ligger Njalsgades "forlængelse" hen over den vandgrav, der lå på sydsiden af "Faste Batteri". (Postkort udlånt af Jan Jørgensen).
Ballonhangaren
I 1961 blev ballonhallen indrettet til ridehal og med udbygninger er den del af området fortsat i brug som ridecenter.
Den sent fredede hangar var efterhånden i en dårlig forfatning. Bygningen er nu blevet restaureret og dermed sikret for eftertiden.
Militæret havde forskellige anlæg i området og efterhånden rykkede man med det tunge skyts længere væk fra bebyggelsen på Islands Brygge. (Foto: Ballonparkens Historiske Selskab).
Siden 2017 har hangaren været en del af Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme. Afslutning på restaurering af hangaren blev markeret med et større arrangement i december 2019.
Realdanias samling repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og har til formål at fremme den levende bygningskultur.
Ingeniørregimentet, Pionergården, Dragør
Ingeniørregimentets ammunitionsrydningscenter Sjælland i Farum, bomberydderrne med "Rullemarie", senere Ammunitionsrydningskompagniet under 3. Ingeniørbataljon hedder i dag ”2. EOD-bataljon”. (EOD = Bortskaffelse af eksplosive stoffer).
Mandskab fra bataljonen er nu fordelt på Skive kaserne og på Aflandshage i Pionergården på Fælledvej 251 i Dragør.
Fra Pionergården varetager man opgaven med at fjerne ammunition, bl.a. på Amager Fælled, når der af og til dukker noget mere op. Inden et byggeri eller udgravning påbegyndes undersøges området evt. også af private firmaer. Det er dog altid mandskab fra Pionergården, der foretager bortfjernelse eller sprængning af ammunition.
På det store areal har man fundet håndgranater, panserværnsraketter, mortergranater, artillerigranater, brandrør og kanonkugler.
Har man lyst til at høre mere om det tidligere militære område, er det muligt, at lave aftale med ”Ballonparkens Historiske Selskab” om en rundvisning.
23. juni 2019. Islands Brygge, de tidligere militære områder ved Artillerivej/Njalsgade. Yderst Ørestads Boulevard og Metro M1 fra 2002. (Foto: Kortforsyningen).