Fredningsstenen ved FærgevejBogø ...Webmaster: Dines Bogø

Artikler: Dragør Nyt Artikel bragt i Dragør Nyt, 26. januar 2016

Fredningsstenen ved Færgevej


Mandag den 19. oktober 1936 afholdt Dragør Kommunalbestyrelse sit ordinære møde.

Et af punkterne på dagsordenen drejede sig om inskriptionen på den sten, der var opstillet på Strandlinien.

Redaktør Chr. Nicolaisen foreslog teksten: "Minde om Hansemarkedet paa Dragør ca. 1300 til 1600".

Fisker Emil Jensen foreslog: "Til Minde om Dragør som Skipper-, Lods- og Fiskerby".

. Dines Bogø .
Dragør Nyt, Dines Bogø Fredningsstenen - Dragør - Dines Bogø

Det blev dog rutebilchauffør M.O. Jensens forslag, som man i dag kan se på stenen: "Den 14. oktober 1936 vedtog Dragør Kommunalbestyrelse at frede Byens Strandenge".



Fredningen

Dragør Kommunalbestyrelse og Amager Naturfredningsforening var den 14. oktober 1936 i princippet blevet enige om, at frede Dragørs sydlige strandarealer fra Strandlinien ud for Tulipanhuset til kommunegrænsen.

Ordlyden i selve Fredningsdeklarationen blev vedtaget den 2. februar 1938.



Lossepladserne

Arealet mellem Dragør havn og Badehotellet var i årene før blevet opfyldt. Dette området havde tidligere fungeret som byens losseplads med de ulemper det havde givet specielt for beboerne på Strandlinien.

Lossepladsen blev fyldt op med sand fra udgravningen af Kajakhavnen ved Badehotellet. Jord til tildækning af lossepladsen blev opgravet på Sydstranden, hvor der så fremkom nogle store huller.

Kommunen havde flyttet lossepladsen til Walløes havn, og senere skulle affald så fyldes i de huller på Sydstranden, hvor man havde hentet den omtalte jord.



Kajakhavnen

Ved udgravning af Kajakhavnen fandt man flere store sten. Det er den største af disse sten, der blev transporteret til Strandlinien ud for Søgade. Stenen kendes i dag som Fredningsstenen.

Kajakhavnen blev tilsandet og fyldt med tang, så den eksisterede ikke mange år.
Dines Bogø

Kajakhavnen, Dragør
Kajakhavnen, der i ca. 15 år lå ud for Dragør Badehotel.



Uddrag fra bog af lods Hans Bach Jeppesen (1925-2015).

I det lavtliggende stenede og mudrede, ofte oversvømmede område, en snes meter øst for Badehotellet, blev anlagt en lille havn. Mig bekendt havde den ikke noget navn under opførelsen. Senere blev den kendt som Kajakhavnen.

Hele området fra Tulipangade langs Strandlinien til Kajakhavnen og fra dennes molehoved tilbage, langs en nyslået spuns, til en position ca. 100 m øst for Tulipangade, blev renset og tilført det opgravede materiale fra Kajakhavnen.

På spunsen blev bygget en bølgebryder, der over vandet havde et flot, let skrånende stenglacis af tilhugget granit.

Udgravningen af havnebassinet foregik på land og sluttede ved kystlinjen, hvor man slog en spuns til beskyttelse mod indtrængende søvand.

Havnens dybde skulle være en meter. Udover det opgravede materiale blev også sand fra Sydstranden spredt over området øst for Strandlinien, den tidligere losseplads.

Under udgravningen til havnen stødte man på en del store sten, der sammen med stenene fra den gamle kystsikring, her i blandt "motorcyklen", blev bragt hen midt i området udfor Søgade. En opgave man selv løste. Så vidt jeg husker, ved at få bakset stenene op på nogle træslæder og med heste slæbt derover.

Kajakhavnen, Dragør
Den 11 årige Hans Bach Jeppesen kiggede på, da man over flere dage knoklede med den store sten. (Alle fotos fra aktionen er udlånt af Teknisk Museum - Zone-Samlingen).

På denne måde kunne man ikke klare den største af stenene, en flot, jævn, glat cylinderagtig kæmpe på tre meter. Den opgave blev overladt til Zonens Redningskorps.

Med en lille kranvogn kom de slæbende med en stor blokvogn, hvor selv hjulene var af jern.

Kajakhavnen, Dragør
Zonen kom med en blokvogn og flere kranvogne fra stationerne i Sundby og på Frederiksberg.

Et stort treben med differenstalje og den store blokvogn blev hurtigt bragt i stilling ved stenen. Jeg tror de regnede med at operationen var udført inden fyraften.

Hele dagen gik dog med at få stropperne anbragt, stenen løftet og blokvognen skubbet ind under den, så den stod klar til at blive trukket op af udgravningen næste morgen.

Kajakhavnen, Dragør
Vognmand Carlo Sørensen fra Sundby var tilkaldt til selve transporten ad Strandlinien.

Blandt ungerne, der havde hjulpet med at hale og skubbe, var min nye ven Amdi.

Næste dag så ud til at bliv spændende. Vi stod klar fra morgenstunden. Den lille kranvogn kom og bakkede hen til slæbestedet. Bremserne blev trukket og der blev lagt sten bag hjulene. Kranbilens spil blev forbundet med blokvognen og koblet til. Wiren strammede op og så skete der ikke mere. Intet rokkede sig ud af flækken.

Så lod man kranbilen trække alt hvad den kunne, eneste resultat var, at den arbejdede hjulene længere og længere ned i jorden. Hele dagen forsøgte man at løse problemet uden held.

Om aftenen lå stenen hvor den lå om morgenen, og hvor den lå i går, og hvor den havde ligget siden sidste istids ophør for ca 12.000 år siden.

Tredje dag kom Zonen med to biler. Den lille kranbil blev placeret som dagen før. Den anden blev med jernkæder fortøjet til et stort træ i badehotellets have, og med Wiren fra sit spil fastgjort i den lille kranbil. Ved fælles hjælp begyndte blokvognen med stenen endelig at bevæge sig.

Hele dagen gik med at få den store sten op af udgravningen, og først næste dag var den på plads. De mindre sten blev lagt i en kreds rundt om den og området fyldt op, så det blev en meter højere end selve strandengen.

Kajakhavnen, Dragør
Nu skal stenen bare trækkes på plads.

Nu kan jeg ikke lige huske rækkefølgen, men det hele blev tilsået og en stenhugger mejslede øverst på den store sten Dragørs Bys Segl og inskriptionen.

Der havde været mange andre gode forslag, alt andet lige blev området i daglig tale altid kaldt "Det grønne". Samtidig med ovennævnte tiltag blev der bygget bolværk i havneudgravningens sider. Vestenden blev slæbested, og indsejlingen blev udstyret med to flotte granit stenglacis molehoveder.

Kajakhavnen, Dragør
Kranvogn fra Zonen i 1936 på Strandlinien ved Søgade og kranvogn fra Falck placeret samme sted i 1992.

Ved bolværket i sydsiden blev etableret en lang broplatform en halv meter over vandoverfladen ved daglig vande.

Her skulle kajakkerne lægge til. De var bygget over et træskelet beklædt med sejldug og kunne ikke tåle at røre bunden. Robådene sejlede til slæbestedet og trak på land der.

I efteråret 1936 oprandt så dagen hvor spunsen i havnehullet blev fjernet og vand, og møgtang fra den permanente ca.25 m brede bundskudte bræmme af råddent stinkende tang, lystigt strømmede ind i havnen, hvor det forblev og på sigt var årsagen til Kajakhavnens alt for korte levetid, på omkring en snes år, tror jeg.

Hans Bach Jeppesen



Kajakhavnen, Dragør
Er Fredningsstenen flyttet, da Færgevej blev anlagt? Ligger de mindre stadig under græsset?