CPH: Lufthavn Syd, 2791 Dragør....Webmaster: Dines Bogø
Lufthavnen: GenereltSom det fremgår af kortet ligger en mindre del af Københavns Lufthavn i Dragør Kommune. Måske mere overraskende er at en stor del af lufthavnen ligger i postdistrikt 2791 Dragør (rød linje).
Medens Københavns Lufthavn eller Hærens Flyveplads for mere end 100 år siden lå på "Kløvermarken / Christianshavns Fælled" arbejdede man med planer om, at flytte flyvepladsen længere væk fra hovedstaden.
Den nye lufthavn skulle opfylde flere krav. Tæt ved København, men alligevel tilpas langt væk. Ved vandet, da vandfly ville være det man ville satse på og der skulle også være god plads til to luftskibe ad gangen. Man åbnede officielt den 20. april 1925, men allerede inden var luthavnen i brug.
Jorde til gårdene Petersdal og Østergaard i Maglebylille var velegnede og man havde eksproprieret dem i 1921. Petersdal, der lå nordligst blev nedrevet, da det var det areal man først tog i brug.
Østergaard overlevede til maj 1943, hvor Luftwaffe havde brug for arealerne i syd op mod Ryvej i Store Magleby kommune.
Med Amagerbanen hentede Luftwaffe brændstof på Prøvestenen og kørte det via banelinjen og stiksporet til Lufthavn Syd. Ved endesporene var aftapningsområdet kamufleret.
I øvrigt græssede ca. 200 får på Østergaards jorde for at holde græsset nede. Fårestalden var indrettet i krudthus nr. 5, der til ca. 1949 lå 500 m nord for kommunegrænsen.
Luftwaffe Hele området, der i dag kendes som "Lufthavn-Syd", blev i 1943-45 udbygget med hangarer, lagerbygninger, kontorbygninger og brændstofdepoter.
2. august 1945. Som det tydeligt fremgår er Lufthavn-Syd betydelig større end området mod nord. Begynder man at forstørre dele af området dukker der mange detaljer frem. Bl.a. ser man de tyske underjordiske brændstoftanke og flere jernbanespor ind i lufthavnen. En forgrening mod nord til brændstofvogne og et andet spor langs Ryvej til sydvagten.
Det lidt halvdårlige luftfoto viser den store aktivitet, der har været i den sydlige del af lufthavnen. Yderst mod vest ses af de store flykirkegårde.
Amagerbanen blev pålagt at lave en afgrening syd for Tømmerup station. Bl.a. fik tyskerne ad det jernbanespor transporteret brændstof til de store underjordiske tanke, der lå langs rullebanerne.
Mange af bygningerne eksisterer i dag. Har en bygning et nr. i interval 101-199 er det en tysk bygning.
Oprindelig havde Luftwaffe tildelt hangarer særlige numre med romertal, men det blev ændret så de fik numre i det øvrige nummersystem.
For at sikre de tyske fly mod allieret angreb var der anlagt en 12 m bred rullebane syd for lufthavnen. Her kunne man køre fly i sikkerhed til de mange felthangarer (jordvolde med sløringsnet).
Maj 1945. Udsigt fra Ryvej ind i Tårnby Kommune (Københavns Lufthavn Syd). Til højre den nu nedrevne bygning 109, der på et tidspunkt var "Dansk Brandstation Syd".
Det danske Flyvevåben Danske militær overtog store dele af Lufthavn-Syd umiddelbart efter befrielsen. Fra 1950 blev Hærens Flyvetropper og Marinens Flyvevæsen samlet i det nye tredje værn. Bevogtning af den militære del blev bl.a. foretaget af mandskab fra Bådsmandstrædes Kaserne.
Ved vagten i syd stop menig John Lundgren fra Bådsmandsstræde Kaserne ved det "velholdte" skilderhus.
1953. Hangar 117 er en del af Eskadrille 721. En nyere nabohangar blev senere kendt, da det var her i 1983, at en kendt rejsekonge holdt sit bryllup nr. 4. Yderst til højre den senere Ringbakkevej, nu A.P. Møllers Allé.
I 1957 blev Flyvestation København nedlagt og mandskab og materiel overført til Værløse.
Inden havde der været mange planer om, at nedrive flere af de tyske bygninger og ombygge Lufthavn-Syd til en større militærbase.
Flyselskaber Ofte hører man lokale fortælle om dengang det og det flyselskab havde kontorer og hangarer i Lufthavn-Syd. Det blev også til en del sammenlægninger og navneskift.
I dag er der fortsat livlig aktivitet i den sydelige del af Københavns Lufthavn, der ligger i Tårnby Kommune, men i postdistrikt 2791 Dragør.