Københavns Lufthavn 1940-45........Webmaster: Dines Bogø
Tyskerne overtager
| Sydamager: Generelt | ... Dines Bogø ... | Kbh. Lufthavn: Generelt |
I de første besættelsesår foregik der en del samarbejde mellem danske og tyske myndigheder i København Lufthavn. Fra dansk side forsøgte man, at få det til at glide uden at virke for overivrige.
I området ved Ugandavej / Kongelundsvej havde tyskerne bygget en "Dummy-lufthavn" eller Attraplufthavn. Tidligere havde man haft træfly stående på isen ved lufthavnen under de strenge vintre. Man oplevede, at "flyene" ret hurtigt ikke rigtig illuderede mere. Københavnerne hentede brædderne, som de brugte til brænde.
Tyskerne overtager lufthavnen
I praksis administrerede danske og tyske myndigheder Københavns Lufthavn.
Lufthavnens havnechef Leo Sørensen havde haft forskellige episoder, hvor han prøvede kræfter med tyskerne.
Havnechef Leo Søresen kigger på tyskerne halmmåtter sammen med lufthavnens interne brandkorps.
Han blev rasende, da tyskerne satte hagekorsflaget op på den officielle flagmast. I første omgang tilbød tyskerne, at Leo Sørensen kunne opsætte en ny flagstang med dannebrog ved siden af den officielle nu med hagekorset. Det afviste Leo Sørensen og denne sag endte med, at Dannebrog igen kom op på den off. mast og hagekorset kom op på en nyopsat mast.
Denne episode og en anden, hvor tyskerne var blevet rasende på en af lufthavnens danske medarbejdere, bevirkede, at Leo Sørensen blev hentet til en alvorlig "kammeratlig samtale" på Dagmarhus.
29. august 1943
Fra 29. august 1943 overtog tyskerne i praksis hele administrationen og danske myndigheder, inkl. den legendariske chef Leo Sørensen, blev bedt om at forsvinde.
12. maj 1944. Tysk foto via Jørn Junker.
Gestapo "Grenzpolizeistelle" rykkede med en ind i Lufthavnen i slutningen af 1943.
1944. Fliegerhorst Kastrup. General der Luftwaffe in Dänemark Walter Schwabedissen på inspektion. (Foto via Jørn Junker).
Der var stadig civiltrafik, men ruterne var begrænset til Rønne, Malmø, Berlin og Wien. Selv om både Berlin og Wien ofte var under allieret luftangreb forlangte tyskerne, at ruterne blev bibeholdt.
Leo Sørensen og hans stab flyttede ind i bygninger på Løjtegårdsvej tæt ved lufthavnen, hvor de kunne følge med i aktiviteterne. Senere flyttede man til Skovmarken 2 i Kastrup.
1941. Flyinstruktør Josef Rotty var en ivrig amatørfotograf. Bompe- og transportfly af typen JU52 så man ofte i København. (Foto: Bundesarchiv).
Bl.a. noterede man, at der både var flyskole og base for jagere i lufthavnen. På et tidspunkt registrerer man, at tyskerne har 400 fly og 1.500 mand i lufthavnen.
I litteraturen er det ofte nævnt, at den tyske kommandant fra start til slut var oberst Fritz Dauselt. Fagfolk siger, at Dauselt forlod Kastrup i januar 1945, men når noget en gang er blevet "indarbejdet" og gentaget i bøger og artikler, er det næsten fakta.
Officerer under mellemlanding blev modtaget med fuld honnør.
Mange villaer i Kastrup blev beslaglagt. Luftwaffe-piloter flyttede ind. Flere ejendomme ved Amager Landevej og Saltværksvej blev beslaglagt. De blev senere kendt under tilnavne som "Abeburet/Bangebo og Svineryggen".
En hel række villaer i Kastrup, langs Øresunds Allé i Dragør og enkelte villaer på Dragør-Sydstrand blev også beslaglagt.
Luftwaffe opdelte lufthavnen i en nordlig og en sydlig del. Der blev holdt vagt ved hangarer, lagre og fly. I slutningen af krigen blev vagtområdet udvidet til anlæggene syd for lufthavnen langs rullebanen i Store Magleby.
Lufthavn Syd og rullebaner
Allerede i 1923 var arealer op mod Store Magleby kommune eksproprieret, men det var først i 1943, at området blev taget i brug, da Luftwaffe anlagde det område, der i dag er kendt som "København Lufthavn Syd".
I Lufthavn Syd blev der opført hangarer, lager- og værkstedsbygninger. Amagerbanen blev beordret til at anlægge en stikbane ind i lufthavnen med flere fordelingssport.
Luftwaffe fik leveret brændstof i jernbanevogne. Brændstof til Værløse kom til Måløv Station. I Kbh. Lufthavn i Kastrup var Amagerbanens spor ført helt ind i Kbh. Syd, så brændstof kunne blive fordelt i store underjordiske tankanlæg.
Langs de interne rullebaner i området var der underjordiske tankanlæg. Brændstof kom i tankvogne via Amagerbanen fra lagrene på Prøvestenen/Benzinøen.
Alle tyske anlæg i Lufthavn Nord fik numre fra 1 til 99. De tyske bygninger i Syd fik numre i serien 100-199, som man stadig genkender. Anlæg syd for lufthavnen i Store Magleby havde serienumre 2xx og 3xx.
Tyskerne anlagde tre brandstationer. En ved Lufthavnsvejen ved Amager Landevej, en tæt ved det nuv. nyeste kontroltårn og den endnu eksisterende bygning på Kirkevej 22-24 i Dragør.
De danske myndigheder havde konstateret, at tyskerne havde mineret alle betonbanerne med bombebrønde med 50 m mellemrum, så disse med kort varsel kunne sprænges i luften. Lauritzens terminal og krudthuset, som restauratør Hammer havde anvendt, blev ligeledes mineret.
Foråret 1943. Lauritzens flotte terminal var pakket ind i måtter under hele besættelsen. "Amagers største bakke", som den også blev benævnt.
I slutningen af 1944 fungerede Fliegerhost Kastrup fortsat som hjemsted for natjager og opklaringsenheder.
Blindflyveskolen blev i praksis nedlagt i august 1944 og formelt lukket den 15. februar 1945.
I Københavns Lufthavn var man begyndt at se flere nye typer efterhånden som Luftwaffe måtte flytte fly fra fronten.
Krisafslutningen nærmede sig.
Foregående afsnit:
Københavns Lufthavn besættes