REGAN VEST - Regeringens bunkerBogøWebmaster: Dines Bogø


"Danmarks dybeste hemmelighed" af Dines Bogø. Artikel i "Den korte Avis" 13. juni 2012.

Alene overskriften på den nyeste bog af Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen bevirker at ens nysgerrighed er vakt. Brødrene har skrevet om et meget stort anlæg i Jylland, som kun de færreste kender noget til.

Den korte Avis Dines Bogø Dines Bogø dines bogø Dines Bogødines bogø Bunkeranlæg - generelt

En 500 meter lang tunnel og Dronningens lejlighed i Regan Vest.

REGAN VEST
Kodenavnet på det omtalte store anlæg er Regan Vest. Nej ikke opkaldt efter en tidligere amerikansk præsident, men det betyder "Regeringsanlæg VEST". En meget stor bunker fra 1969 i flere etager og nedgravet 60 meter under jorden i det nordlige Jylland ved Rold Skov. Anlægget afløste landsdelscenteret på Civilforsvarskasernen i Hobro.

Anlægget består af flere km lange gange, ca. 150 rum og der er plads til 350 personer, herunder bl.a. medlemmer af kongehuset, regeringen, forsvarschefer og embedsmænd fra Centraladministrationen.

Forfatterne skriver, at nedgangen til det Regan Vest er gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang. Selv lokale var ikke klar over, hvad der lå i området. Man gættede på et missilanlæg, stort militært brændstoflager o.l. Spurgte fremmede om, hvad det var, fik de ikke noget svar.

Indtil for få år siden, var anlægget stemplet "Top Secret" og kun få journalister og forfattere har inden for de seneste år fået mulighed for at se anlægget.

I udflytningsanlægget, som man også kaldte det, kunne man opholde sig i ugevis. Egen vand- og elforsyning, lægeklinik, radiostudie, faciliteter så landets vigtigste funktioner kunne føres videre. Utallige gange har der været afholdt øvelser for at sikre at beredskabet fortsat var på et højt niveau.


Regan Vest. Tv. Der er tænkt på det hele på Dronningens toilet. Th. "Statsrådssalen".

2. udgave
I 2010 skrev forfatterne for første gang om arkiver, regeringens krisestyringsorganisation og hemmelige bunkeJylland/Fyn, hvis Sjælland blev invaderet af fjenden. Desuden beskrives de over 130 civile kommandobunkere, der - fordelt over hele landet - stod klar til Danmarks krigstidsadministration.

For første gang kan man læse den samlede historie om, hvordan og hvorfra man ville lede landet under en national krise eller krig. Langt størstedelen af bunkerne og procedurerne har aldrig været beskrevet før - og slet ikke sat ind i en sammenhæng.

Nu kan man også læse om de store anlæg, der for ca. 50 år stod klar i Nordsjælland til at beskytte kronjuvelerne og andre nøje udvalgte kunstværker mod en atomkrig på dansk jord. Museerne havde diskret markeret de udvalgte værker, så de var hurtige at pakke ned og flytte.

Ligeledes beskrives flere af de store militære bunkeranlæg, der var etableret som sidestykket til de store civile anlæg.

Historisk tilbageblik
Som indledning fortælles om tiden efter 2. Verdenskrig med "Kold Krigs perioden". Læserne får en fin gennemgang af opdelingen i det militære og det civile beredskab. Det civile beredskab kan opdeles i tre områder: Politi, umiddelbart redning (tidl. Civilforsvaret) og funktioner, der skal sikre samfundet på længere sigt.

Som eksempler på udenlandske anlæg omtales Hitler og Churchills forskellige bunkeranlæg. Forfatterne skriver også om Danmarks beredskab under kriser, som f.eks. Cuba-krisen i 1962.

Andre anlæg
Allerede i trediverne var der etableret et kommandocenter til brug for regeringen og embedsmænd. Det første anlæg var etableret under Christiansborg og det blev senere suppleret med et anlæg ved Nyboder Skole i København og et anlæg ved Gurre i Nordsjælland. De nævnte anlæg blev i 1978 afløst af REGAN ØST, der ligger ved Hellebæk i Nordsjælland.


Det nu nedlagte kommandocenter i kælderen under Christiansborg blev brugt sidste gang i 1992. Der vil sikkert være nogle, der vil mene at politikerne ofte er "på spanden". Foto fra 2011 af toiletterne.

Civilforsvaret har i lighed med militæret i et vist omfang anvendt og udbygget tidligere tyske bunkeranlæg. Civilforsvaret har dog også opført nye anlæg som f.eks. anlægget i Bernstorffsparken i Gentofte og afløseren ved Hillerød, der blev indviet i 1971.


Nyboder bunkeren opført 5 meter under jorden af Værnemagten 1942-1943. Anlægget, der er beskyttet af flere meter tykke mure, blev senere anvendt bl.a. af Civilforsvaret.

I landets kommuner blev der også etableret kommandocentraler ofte i tilknytningen til de lokale rådhuse.

De mest kendte militære større anlæg i Jylland er nok "Bunker 7" ved Finderup, "Bunker 1137" i Karup og SOK m.v. i Aarhus-området. Den store "atomsikrede" 3-etagers bunker i Vedbæk nord for København er sat til salg for flere år siden.

Den kolde krig
Bogen, der meget overskueligt opbygget og opdelt i afsnit med de forskellige typer anlæg (regering, koldkrig, civil, beredskab m.v.) har forord af generalløjtnant K.G. H. Hillingsø. Hillingsø fortæller om de overvejelser militære og civile myndigheder havde gennem årene omkring Warszawapagten formodede angrebsplaner og hvilke foranstaltning Nato-landene foretog for at modvirke et evt. angreb.


Kortet er fotograferet i Bernstorffbunkeren, Gentofte i 2010. Nu ved vi, at Sverige ligger i "Gråzonen".

Poul og Karsten Pedersen har besøgt flere anlæg, der endnu ikke er beskrevet. Der har også været flere ældre kommandocentraler, der ikke er medtaget i den nye bog. Der er mere stof og det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang, at vi hører spændende beretninger fortalt af de to forfattere.

Poul Holt Pedersen & Karsten Pedersen: "Danmarks dybeste hemmelighed". 299 sider og næsten 200 fotos.