Dragør Borgerlige Skyttelag
Skyttelaget: Generelt
Dragør Borgerlige Skyttelag opstod som en slags protest. Forholdet mellem lokale, landliggere og tilflyttere. Nordstranden - kontra Sydstranden.
Ikke "kun" en forenings historie, men også et billede af holdninger og steminger bare "nogle" få år tilbage.
Klip fra siderne:
Det er nok ikke alle bekendt, at man hvert år kan møde konger, kronprinser og riddere m.v. der marcherer i procession gennem Dragør anført af en kommandant, tamburmajor, fanejunker og et musikkorps. Men lige siden Dragør borgerlige Skyttelag blev stiftet har man kunnet se dette festlige optog.
Det hele starter med, at man anden søndag i august mødes hos skyttelagets konge og dronning. Herfra udgår optoget til den plads, hvor året fugleskydning skal finde sted. Undervejs stopper man ved udvalgte "bedesteder", hvor vædskebalancen igen justeres.
Begivenheden har nu gennem snart 70 år været en fast tradition i byen, og selve kåringen af årets nye konge og dronning afventes da også med stor spænding af skyttelagets medlemmer.
Det følgende skulle gerne give et lidt bedre kendskab til den lokale forening og ritualerne ved den årlige fugleskydning. Ikke at forglemme det årlige torskegilde (generalforsamling) i november, hvor medlemmerne også udfolder sig med festlige indslag. I det følgende er tidstypiske år eller særlige begivenheder udvalgt. Det hele startede i 1927.
I sommeren 1927 opstod der interne uoverensstemmelse mellem nogle af Dragør Borgerforenings medlemmer. Striden havde kun delvist noget at gøre med spørgsmålet om faste beboere kontra landliggerne. Mange landliggere var allerede medlem af borgerforeningen, og landliggerne var også repræsenteret i borgerforeningens bestyrelse.
Af et avisreferat i Dragør Posten fra den 29. juli 1927 fremgår det, at sommerhusbeboerne mener de ikke kan "komme i kontakt med byens faste indbyggere". Avisen lader dog skinne igennem, at uoverensstemmelser nok også skal søges i selve den måde Dragør Borgerforening afholder sin årlige fugleskydning.
Købmand Edvard Ravn, forretningsfører Axel Hermann og to som-merhusbeboere indbød derfor til et møde på Badehotellet, hvor man ville drøfte dette forhold.
Oplægget til dette møde var blevet lavet på købmand Ravns kontor på Kongevejen 6. I byen kaldte man købmandens kontor for "Det lille Rådhus". Mange lokale var overbevist om, at det var i købmandens baglokale, at byens fremtid blev bestemt og ikke på "Det store Rådhus" på Stationsvej 5.
Mødet på Badehotellet resulterede i, at deltagerne besluttede at arrangere fugleskydning på Badehotellet i august. I forbindelse med skydningen agtede man at afholde frokost og middag med damer og slutte med et bal.
"Det lille Raadhus". Købmand Ravns kontor på Kongevejen 6. Bestyrelsesmøde i skyttelaget 1935. Charles Hansen, Axel Hermann og Edvard Ravn. (Foto fra Skyttelagets arkiv).
| Forord til bogen | .......... Dines Bogø ....... | Bøger - generelt |