Amager Bryghus: Dragør Tripel.. Dines Bogø ...Webmaster: Dines Bogø
Den korte Avis om øl. I | ... Dines Bogø ... | Den korte Avis om øl. II |
Amager Bryghus har nu i 2013 eksisteret i sex år.
Bryggeriet fremstiller flere serier og senest har specielt et produkt fået en hel fantastisk omtale i medierne.
I sortimentet med "Dødssynder" finder man etiketter, der symboliserer lyst, vrede, fråseri m.v.
En uskyldig tegning af en yngre dame er blikfang for en belgisk ale, rendyrket begær på flaske, som bryggeriet skriver.
Amager Bryghus. Øl i dansk og svensk udgave.
Tegningen af en yngre dame med et glimt i øjet var for meget for det svenske "Systembolaget", ofte i Danmark kaldet Spritbolaget.
Til den del af det svenske marked har bryggeriet nu fremstillet en speciel ekstrem censureret ærbar etiket.
Det var ikke en avisand. Ved et "kontrolbesøg" 6. maj 2013 i "Spritbolaget": Systembolaget, Malmö, kunne man se den helt specielle udgave af den danske øl.
Den faste Amager-serie
Her finder man bl.a. "Bryggens Blond", "Christianshavn Pale Ale", "Sundby Stout" og ikke mindst "Dragør Tripel".Dragør Tripel er en øl, hvor brygmestrene har hentet inspirationen i de stærke, belgiske klosterøl. Sødmen og alkoholen er i fokus og duften er ren eksotisk frugt.
Nu skal der ikke "pilles" ved den etiket, selv om det potente motiv på Dragør Tripel kunne animere enkelte på den anden side af Sundet til at få helt forkerte tanker. Øllen i sig selv er stærke sager på 9%.
På etikettens forside ses et billede af Danmarks Lodsmuseum i Dragør. På bagsiden af etiketterne på Amager-serien, kan man læse lidt lokalhistorie.
Firmaet fortæller, at bryggeriet er indrettet i et tidligere større beskyttelsesrum og at lokalerne i en periode også har været anvendt som bibellager. Så det sidste må kunne opveje evt. vellystne tanker, der skulle opstå ved studie af etiketterne.