Tunnelen under kirkepladsen............Webmaster: Dines Bogø
Artikler - generelt | ..... Dines Bogø ..... | Artikel - papirudgave |
Lidt ældre kan huske den gamle "showboat / floddamper", der lå i Christianshavns Kanal i Overgaden neden vandet ud for nr. 7-9.
Enkelte talte om, at det må da have været besværligt at transportere den fra Mississippi i Sydstaterne helt til Danmark!
Skibet, der aldrig har haft skovlhjul, er nu heller ikke fra USA, men bygget på Refshaleøen. Det er B&W's nybygning nr. 347 og det er bygget som et flydende marketenderi.
1926. Burmeister & Wains Skibsværft. Nybygning nr. 347.
Medarbejderne fra skibsværftet kunne fra vinteren 1926 indtage deres frokost her, måske skyllet ned med en enkelt "lys pilsner".
Det var på grund af pladsmangel, at man dengang valgte løsning med en bygning i vandet. En uskøn bygning sagde man og der kom mange vrede protester, da den permanent blev anbragt ved kajen. Der blev talt om et barbarisk og hæsligt monstrum, der vandaliserede området.
Folkeviddet
I 1943 fortæller "Den Gyldenblonde / redaktør Povl Sabroe" om Burmeister & Wains flydende marketenderi med de mange tilnavne.1964. Når man i en af kanalbådene passerede "floddamperen", blev der fortalt varierende historier om oprindelse og anvendelse.
Povl Sabroe skriver også. "Bestyreren er så korpulent, at skibet får slagside, når han går ombord. Folkeviddet fortæller videre, at hans flipper er så store, at de benyttes som redningsbælter, når en af gæsterne falder i vandet. Povl Sabroe undrer sig over, at der indtages kolossale mængder flødeskumskager, da han ellers troede, at det var øl, der gav smedene de mange kræfter!"
Han bruger ikke tilnavnet "Frikadellen". Tilnavnet er måske opstået på grund af skibets farve, der kunne minde om frikadellefars og så det, at man også spiste solidt ombord på skibet.
Frikadellen tegnet af Jørgen Clevin.
Ny kantine
I 1963-1964 blev der bygget en ny kantine på landjorden og det gamle skib blev overflødigt. Nu var der tale om, at skibet skulle fjernes og nu protesterede mange, fordi skibet var blevet en del af Christianshavns idyl og et festligt indslag i kanalen.Den nye kantine blev bygget tæt ved i Wildersgade 7, som nabo til Christians Kirkens lille anlæg. Kantinen i glas og beton, der blev opført på præstegårdens oprindelige gamle grund, var udstyret med moderne bekvemmeligheder, små butikker og automater, således, at de op til 900 medarbejdere, der kunne spise ad gangen, kunne betjenes hurtigt. Kantinen blev indviet i juni 1964.
Man havde et praktisk problem. Det virkede forstyrrende for besøgende til kirken, at der var en livlig trafik over Strandgade ved frokosttid fra værftsbygningerne til kantinen.
Det løste man på en lidt speciel måde. Han anlagde en ca. 50 meter lang gangtunnel fra kantinen under kirkepladsen til en tunneltrappe i Strandgade ved hal 1b. Tunnel fortsatte fra kantinen videre til omklædningsrummene ved Overgaden neden vandet.
Tunnel under kirkepladen, der eksisterede i ca. 30 år, indtegnet på nyere foto. Nederst den nye kantine i Wildersgade 7 opført 1963-1964.
9. august 1996 set fra toppen af "Ørkenfortet". B&W's haller er fjernet og ældre kajanlæg og bassiner dukker op. Tunnelforbindelse er endnu ikke lukket.
I B&W-Bladet september 1964 fortæller man om den ca. 50 meter lange tunnel, der er gravet mellem Strandgade og den nye kantine i Wildersgade.
Frikadellens endeligt
Lørdag den 6. februar 1966 blev "Frikadellen" flyttet fra Christianshavn til den inderste del af den gl. Skudehavn i Nordhavnen. To slæbebåde brugte tre timer på opgaven, bl.a. fordi man flere gange gik på grund, når man ramte mudderbanker.Lørdag den 5. februar 1966 blev "Fridadellen" flyttet fra Christianshavn til Nordhavnen. Transporten, der blev klaret af to slæbebåde, varede tre timer. Et dagblad har udregnet, at der er drukket 50 millioner flasker øl i den flydende kantine.
Man var også nervøs for at skibet skulle synke, da det ikke havde været i dok siden 1942.
Ingeniør Jørgen Hastrup, der havde givet 50.000 for herligheden, havde også tegnet en særlig transportforsikring. Mandskabet på slæbebådene havde fået ordre til at holde sig fra sejlrenden, da man ikke ville risikere blokering af denne i tilfælde af havari.
Overbygningen skulle skæres af og omsmeltet i Frederiksværk. Resten tænkes anvendt som en fladbundet pram.
Fra Nordhavnen blev skibet, der nu var uden overbygning, nogle år efter bugseret til Frederiksværk, hvor det blev brugt som fortøjningsbro. Sejlklubbens formand C.V. Berentsen havde købt skibet. Som årene gik, skulle det oftere og oftere tømmes for vand.
Det blev efterhånden så utæt, at det sank i midten af firserne. Det gik en del år inden man besluttede, at det ikke skulle hæves, men dækkes med jord. Det ville blive for kostbart at fjerne resterne af "Frikadellen".
Ved lavvande kan man stadig ved Nordmolen i Frederiksværk se lidt af det gamle kantineskib.
Tunnel under kirkepladsen i Strandgade blev afspærret for ca. 15 år siden og fyldt med bygningsaffald og sand.