Befrielsesdagene på Amager. Del 1.......Webmaster: Dines Bogø
| Artikler - generelt | ..... Dines Bogø ..... | Artikel - papirudgave |
Tirsdag den 1. maj 1945 blev det meddelt i aviser og radio, at "Føreren" var faldet dagen før i kampen mod kommunisterne.
I Danmark var stemningen steget og nu ventede man kun på befrielsen. BBC danske udsendelser blev aflyttet særdeles flittigt. På Amager var ca. 2.500 modstandsfolk ved at forberede sig på en evt. "slutkamp".
5. maj 1945. Ved indkørslen til Lufthavnen på Amager Landevej venter man spændt på de første "englændere". Hvad mange sikkert ikke er klar over er, at briterne allerede var kommet til lufthavnen om morgenen kl. 09.30. Det var Wing Commander Norths C-47 Dakota-fly (DC-3), eskorteret af fire Spitfire. Norhs folk skulle sammen med tyskerne sikre, at sprængningsanlæg blev demonteret inden Dewings planlagte ankomst om eftermiddagen. Man vidste at tyskerne havde mineret betonbanerne.
AMPA
Ca. 2.300 mand var organiseret i 16 kompagnier. Det der senere fik betegnelsen "AMPA" AMagers PArtisaner. Andre ca. 200 mand fra Amager var organiseret i Skytteforeninger eller tilknyttet BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen.Amager hørte under Region VI (Storkøbenhavn) og hele øen var benævnt Afsnit 4. Kompagnier opdelt i delinger og grupper. Mange kendte ikke den formelle betegnelse, men vidste bare, hvor de skulle stille ved alarmering.
4-5. maj 1945
Da "Frihedsbudskabet" havde lydt kl. 20.35 dansk sommertid søgte modstandsfolkene til stillepladserne og andre benyttede chancen midt i glæden til private opgør.De tyske styrker på kasernerne i Sundby/Christianshavn, i lufthavnen og i lejrene på Sydamager holdt sig inden døre i henhold til ordre fra Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark, general Georg Lindemann i Silkeborg.
Det regnede en del i løbet af den stort set rolige nat. Enkelte steder opsatte modstandsbevægelsen vejspærringer og dette bevirkede bl.a., at en modstandsmand fra Sydamager, der skulle stille til bevogtning af Christiansborg, blev skudt ud for Amagerbankens hovedkontor på Amagerbrogade.
I Dragør blev en meget ung mand dræbt ved en tragisk ulykke. Dette bevirkede, at en aftale om overgivelse af tyske tropper på Sydamager til modstandsbevægelsen dagen efter, måtte droppes.
Kommandokvarteret blev etableret i en lejlighed på hjørnet af Peder Lykkes Vej og Amagerbrogade og senere flyttet til Peter Vedels Gades Skole.
Som de første stillepladser for kompagnierne kan bl.a. nævnes Mønten, Jacob Holms Fabrikker, Glud & Marstrand, FDB Njalsgade, Christianshavns Gymnasium og Store Magleby Skole.
12 Dakota bombefly landede med et kompagni faldskærmstropper, stab og general Robert Henry Dewing i lufthavnen den 5. maj 1945 kl. 16.32. De blev på danske lastvogne kørt i triumftog ad Amagerbrogade til Rådhuspladsen. Her er dele af kortegen nået til hjørnet af Jacob Holms Gade.
Opgaverne
Modstandsbevægelsen skulle ikke afvæbne de tyske tropper eller forsøge, at komme i kamp med dem. Helt undgå episoder kunne man ikke og det kom bl.a. til kamp ved Baadsmandsstrædes Kaserne med tab på begge sider.Folkene skulle i første omgang sikre, at uvedkommende ikke kom til skade ved de ammunitionsdepoter tyskerne efterlod, da de begyndte at marchere mod syd få dage efter befrielsen.
Tyskerne måtte efterlade 175 fly i og ved Københavns Lufthavn. Mange fly kom fra udenlandske flyvepladser, som tyskerne havde forladt. Her ses nogle af de mange fly, der stod ved den tyske rullebane, der var anlagt i 1943 rundt om Store Magleby.
|
Dines Bogø |
Meget hurtigt blev der opsat poster ved de tyske ammunitionsdepoter. Gruppeleder Albert Svendsen (senere borgmester i Dragør) ved et depot på Kirkevej. Den tyske vagtsoldat skulle udpege de barakker, hvor der lå effekter, der kunne friste svage sjæle. |
Desuden fik man også til opgave at bevogte de skoler og lejre, hvor tyskerne havde indkvarteret deres landsmænd, der var evakueret fra de østtyske områder.
I Storkøbenhavn var der 90.000 flygtninge 5. maj 1945. Ca. 5.000 var allerede anbragt på Amager og i Frihavnen ventede 35.000 om bord på skibe og i lagerbygninger på hurtigt at blive sendt videre i Storkøbenhavn. Modstandsbevægelsen skulle sikre, at der ikke forekom kontakt mellem flygtningene og den danske befolkning af hensyn til smittefare og risiko for overgreb.