Højder på den flade ø. ..... Webmaster: Dines Bogø

Artikler - generelt ..... Dines Bogø ..... Artikel - papirudgave
Artikel bragt i Amager Bladet 28. januar 2014



Spørger man på Amager om, hvor øens højeste punkt ligger, vil svaret ofte være: "Det er ved Tårnby Kirke eller måske tæt ved i vejkrydset Løjtegårdsvej/Englandsvej omkring Falck Stationen".

Ikke helt uden grund vil svaret være sådan, da man fornemmer, at man kører opad, når man kommer til det omtalte kryds.

Englandsvej - Dines Bogø
December 2013. Selv om det er op ad bakke til krydset ved Falck-stationen, er det langt fra Amagers højeste punkt.

Men området ved Falck-stationen ligger kun 5 m over havets overflade og Tårnby Kirke lidt længere mod nord ligger 2 m lavere.

Flere steder ved Englandvej/Irlandsvej i Sundby finder man en højde på 4 meter. Ved Højdevej og Højdevangs Allé er højden tæt på 6 meter. Ved Amager Landevej i Tårnby kommune, når man flere steder også op på den svimlende højde af 6 meter.

I.flg. de ældre kort finder man Amagers næsthøjeste punkt ved Irlandsvej/Gyldenrisvej. 7 meter over daglig vande.

Irlandsvej - Dines Bogø
På kortet fra 1899 er der angivet en højde på 7 meter. Det er i dag krydset Irlandsvej/Gyldenrisvej. (Geodatastyrelsen).

Store Magleby Skole - Dines Bogø
Amagers højeste punkt skal man dog finde noget sydligere, tæt ved Store Magleby Kirke.



Store Magleby Skole

Ofte er det blevet sagt, at Store Magleby kirke ligger på Amagers højeste punkt, men selve det oprindelig højdepunkt ligger en smule mere mod sydøst, nærmest ved cykelstativerne i gården på Store Magleby skole.

Københavns Lufthavn har mange jorddepoter i pæn højde, men de regnes ikke med som naturlig højde.

Store Magleby Skole - Dines Bogø
Netop på det sted startede man i november 2013 udgravning i forbindelse med udvidelsen af Store Magleby Skole på Kirkevej.

Om punktet i Store Magleby skole stadig officielt regnes for "Amager højeste bakke" er lidt tvivlsomt, da der i nyere tid er gravet en del i forbindelse med nyt skolebyggeri.