22. april 1972 kørte Danmarks sidste sporvogn i remise. Det var linje 5, der med tiden var blevet Københavns vigtigste sporvejslinje. Den kørte mellem Husum og Formosavej i Sundby og mange vogntog bestod af de helt nyindkøbte moderne letbanevogne fra Düsseldorf.

Den sidste dag var der stor aktivitet på ruten. Mange benyttede lejligheden til at køre hele ruten. Der blev fotograferet og filmet. Dagen efter om søndagen gennemførte Københavns Sporveje en kavalkade med udsmykkede sporvogne og busser gennem København.

Mange fulgte optoget med et vist vemod, men lige så mange glædede sig over, at nu slap man af med de gamle skramlende umoderne vogne. Bl.a. på grund af krigen havde Københavns Sporveje renoveret de ældre 60-70 årige gamle vogne og ført sent i tresserne fik man helt moderne vogne. Derfor huske mange sporvogne som upraktisk, larmende og man glemmer, hvor behagelige og lydsvage de nyeste Düsseldorf vogne var.

Sporvogne på Amager

På Amager har der været syv forskellige sporvognslinjer. På den sydligste del af øen huskes linje 2 bedst. Den åbnedes i 1902 som Valbylinjen med endestation i Augustagade ved Amagerbrogade. I 1919 blev den forlænget til Sundby Remise og fra 1929 kørte den til Brønshøj. Fra 1937 var endestation Sundbyvester Plads. Alle årene foregik trafikken normalt ad Knippelsbro..

Mange kan selvfølgelig også huske linje 8 med endestation på Christianshavn. Motorvognene på linjen kørte ofte uden bivogne. Omdrejningspunkter i filmen ”I Kongelunden” fra 1953, var netop vogne fra linje 8.

Så var der linjerne 4, 9, 13 og 19. På et tidspunkt var der også Sundby Skovlinje og ikke mindst natlinjerne A (9), B (2) og E (5), der stort set fulgte daglinjernes ruter.

I 1969 tog man taget afsked med sporvognslinje 2. Den eneste linje, hvor Sporvejenes egen produktion fra 1949 kørte. Motorvognen blev kaldt ”Dukkelise”. Hovedværkstedet på Enghavevej fik aldrig fremstillet bivogne til den type.

Københavns Sporveje sørgede gennem årene for at bevare mange af de ældre vogntyper. I 1965 blev Sporveishistorisk Selskab (SHS) dannet. Formålet med foreningen var at bevare og restaurere sporvejsmateriel samt udgive blade, bøger og på anden måde orientere om kollektiv bytrafik. I 1978 fik foreningen etableret et aktivt museum på godset Skjoldenæsholm syd for Roskilde.

Museet har i dag en vognpark på over 100 enheder. Mange af vognene er køreklare og kan opleves på museet. På museet kan man ud over sporvogne fra tre danske byer set vogne fra mange udenlandske selskaber, bl.a. en sporvogn fra Melbourne, deponeret af Kongehuset i 2006.

I 2012 har Sporvejsmuseet inviteret ejere af biler fra 1972 og tidligere år til at komme på besøg for på den måde, at give de besøgende et ekstra indtryk af, hvordan gadebilledet så ud dengang.