Hipo-aktion i Sundby 1945Dines BogøWebmaster: Dines Bogø
Artikel bragt i Amager Bladet 12. april 2011
| Sundby Hospital. Del 1 | ... Dines Bogø ..... | Sundby Hospital. Del 2 | ... Dines Bogø ..... | Sundby Hospital. Del 3 |
Fru Oda Ellen Borregaard, der var rengøringsleder på Sundby Hospital, havde tilsyneladende stukket "Zaren", en lokal modstandsmand. 3. april 1945 ved 17-tiden forsøgte to mand fra gruppen "Parmagades røde hjorte" at likvidere fru Borregaard, da hun var på hjem fra hospitalet til bopælen i Parmagade.
Hun blev skudt ned på Kastrupvej ud for Sundby Torv og i hårdt såret tilstand bragt de få meter til hospitalet. Senere på dagen fandt gruppen ud af, at hun havde overlevet og to fra "Parmagades røde hjorte" tog derefter til hospitalet, hvor de dræbte hende på kirurgisk afdeling.
En uoverlagt handling, der ikke var særlig gennemtænkt, da hospitalet på den måde kom i uønsket fokus hos besættelsesmagten.
Sundby Hospital under besættelsen set fra hjørnet af Backersvej og Italiensvej. (Leif Bangs arkiv).
Likvideringen på selve hospitalet af fru O.E.B. fik også alvorlige følger. Hendes søn Jørgen Borregaard var medlem af " Hipo-korpset". Dagen efter drabet på moderen mødte sønnen op på Sundby Hospital ledsaget af fem andre Hipo-mænd. På administrationskontoret truede de med at skyde lægerne m.fl. og sønnen affyrede flere varselsskud.
"Hilfspolizei" Hipo-korpset var et uniformeret korps, der fungerede som tysk hjælpepoliti fra 20. september 1944 til befrielsen i maj 1945.
Næste dag kom Hipo-folkene igen. Denne gang trængte de op på kirurgisk afdeling, hvor de overfaldt overlægen, professor Svend Hansen. Flere af lægerne valgte derefter at gå under jorden. Alle vidste at terrorgrupper i tysk tjeneste tidligere på året havde skudt læger flere steder i Danmark.
Alle hospitaler var under besættelsen markeret med det kendte beskyttelsessymbol. Th. ses den brede Italiensvej, der går fra hospitalet til Øresund. (Kgl. Bibliotek).
Begravelsen og hævn på en sognepræst
Fru O.B. skulle 9. april 1945 bisættes fra Simon Peters Kirke på Kastrupvej. Sognepræsten Tage Schack havde et par dage før sagt til den afdødes søster, at han ikke ville oplæse den hyldesttale, som familien havde skrevet om den afdøde.
Tage Schack talte kun personligt, hvis han havde kendt den pågældende, sagde han til afdødes søster. Mange tyske sympatisører var mødt op i kirken og deres holdning blev endnu mere negativ, da man samme dag holdt to minutters stilhed til minde om den tyske besættelse.
Peter Tage Schack (født 1892). Sognepræst fra 1929 ved Filips Kirke og fra 1938 ved Simon Peters Kirke. Dræbt af Hipo 9.april 1945. Nuværende kirke er opført 1944.
Kort før midnat samme dag blev sognepræst Tage Schack opsøgt i sin embedsbolig på Wibrandtsvej 41 af to Hipo-folk. De forlangte, at han fulgte med i deres bil og tidlig næste morgen blev hans lig fundet i en grøft på Amager Strandvej tæt ved Italiensvej.
Sognepræsten var dræbt med fire skud. Omtale i "Frit Danmark"
Razzia i Parmagade
15. april 1945 blev Parmagade afspærret af Hipo-folk og mandskab fra "Lille Jørgen gruppen". Aktionen blev ledet af "Blege Aage", der var næstkommanderende i terrorgruppen "Lille Jørgen". "Blege Aage" havde som yngre boet i kvarteret ved Parmagade.
Aage Jensen havde været brandmand i den tyskbesatte Københavns Lufthavn, senere ansat i tysk sikkerhedspoliti i lufthavnen.
Mange lejligheder i flere opgange i Parmagade blev gennemsøgt. Fem mænd med tilknytning til modstandsbevægelsen blev tilbageholdt og smidt i bagagerummene i de to DKW-vogne, som Hipo-folkene var kommet i. De fem mænd blev efter hård afhøring kørt til skove nord for København. Her blev de skudt, dræbt og efterladt.
MINDESTEN I NORDSJÆLLAND
NØRRESKOVDrabene. Nørreskoven I Drabene. Nørreskoven II |
..... Bogø ...... |
TOKKEKØB HEGNDrabene i Tokkekøb Hegn I Drabene i Tokkekøb Hegn II |
..... Bogø ...... |
TOKKEKØB HEGNDrabene i Tokkekøb Hegn III |
Gerningssted Tokkekøb angivet i 1945 af politiet.
"Blege Aage", der flere gange var forsøgt likvideret, kendte de fem dræbte. Han havde følt sig truet og en panseret entredør i den lejlighed familien sidst boede i på Kongovej, havde åbenbart ikke givet nok tryghed.
"Blege Aage" var med sin hustru og barn flyttet til Dagmarhus, hvor de var beskyttet af Den tyske Værnemagt.
Eftertiden
Den ene af de to Hipo-folk, der havde dræbt sognepræsten, blev likvideret få dage før befrielsen og den anden blev dømt efter krigen i lighed med fru O.B.s søn og øvrige Hipo-folk.
Ved Simon Peters Kirke på Kastrupvej blev der i 1946 rejst en mindesten for sognepræst Tage Schack.
"Blege Aage" blev anholdt lige efter befrielsen. Han ville hente en dyne i Dagmarhus, men han forregnede sig. Englænderne, der nu havde kvarter på Dagmarhus, fattede mistanke til ham. Han blev anholdt og udleveret til de danske myndigheder.
Et par år senere blev Aage Carl Anton Jensen dødsdømt og den 4. februar 1950 kl. 01.00 blev han henrettet på 2. Redan, der ligger på Marinestation Holmen på Christianshavn.
Mindesten for pastor Tage Schack opsat ved Simon Peters Kirke 1946.