Et luftfyr på Amager..... Dines Bogø ..Webmaster: Dines Bogø
1939. Inspektion på det moderniserede Kongelunds Fort. I baggrunden ses Luftfyret på Kalvebodvej ved indkørslen til fortet. |
Bogø |
Artikel bl.a. bragt i Amager Bladet tirsdag den 22. marts 2011 Artikler: Generelt Artikel: DragørNyheder.dk Kbh. Lufthavn - Generelt ............................................................................... |
I 1931 opstillede Luftfartsmyndighederne i Danmark en kæde af luftfyr på Sjælland ved Solrød, Faxe, Præstø, Saxkøbing til Rødbyhavn til brug for natflyvningen København-Hannover. I 1933 blev der opsat et luftfyr på Sydamager og ruteføringen over Sjælland blev derefter ændret så man nu fløj over Køge Bugt.
Luftfyret på Amager blev placeret på Kalvebodvej 265 lige ved indkørslen til Kongelunds Batteri, som befæstningsanlægget hed dengang. Fyret, der var anbragt på et mindre jerntårn, udsendte et kort hvidt blink ca. hver 4 sekund og det var aktivt fra solnedgang til solopgang.
Fra 1938 blev luftfyret også blevet benyttet af Søværnet under øvelser. En kystartillerists observationer fra tårnet blev sammenholdt med andre indberetninger. På den måde kunne man rimelig præcist angive nedslagssted for granaterne i Øresund.
1941. Kystartillerister returnerer til Kongelundsfortet efter øvelse. Det 20 meter høje gittertårn ses i baggrunden på Kalvebodvej 265. I forgrunden ligger de skinner, der blev anvendt til projektørvogne.
2. juni 1950. Ved indkørslen til Kongelundsfortet ser man skyggen af luftfyret. Tre måneder senere blev tårnet nedtaget. (Foto udlånt af Tactical Air Command, Karup).
Fyrene slukkes
Få dage efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 blev fyrene slukket og først tændt igen i slutningen af 1945. Selve lampehuset på fyret på Kalvebodvej var nedtaget i det meste af den periode. Placeringen få meter fra Kongelundsfortet (som anlægget har heddet siden 1939) var måske ikke så heldig, da den onde fjende heller ikke om natten kunne være i tvivl om, hvor fortet lå.Fyret blev stadig brugt som observationspost så sent som i 1949. En bidende kold februar-nat beordrede man under en øvelse en kystartillerist op i tårnet. Han skulle observere "fjendens bevægelser". Da man endelig var færdig med øvelsen var han så forfrossen, at han nær aldrig var kommet ned. Han kunne dårligt føle trinene på den lille stejle metalstige.
Militæret ønsker fyret flyttet
Luftfyret blev flyttet i september 1950 til en position, hvor det ikke direkte markerede militære anlæg. Måske skete flytningen på grund af nye retningslinjer for sikkerhed, som militæret havde fået efter medlemskab af Nato året før? De fleste af de andre luftfyr på Sjælland blev helt nedlagt i foråret 1949. Radiokompasset havde næsten erstattet de optiske luftfyr.Den nye placering blev Tømmerupvej 265 i Ullerup hos gårdejer Henrik Henriksen. Pudsigt nok samme husnummer (265) som fyret havde haft på Sydvestpynten. Metaltårnet med lampehuset blev anbragt på sydsiden af markvejen 30 meter fra laden på "Jansens Minde". Gårdejeren fik 100 kr. om året for at udleje jord til tårnet og diverse elinstallationer. For at holde uvedkommende væk var tårnet blev det forsynet med et skilt med teksten: ADGANG TIL LUFTFYRET STRENGT FORBUDT. STATENS LUFTFARTSTILSYN.
Skiltet, der sad på gittertårnet i Ullerup, sikrede i princippet mod uønsket adgang.
Tv. Luftfoto fra 1975 "Jansens Minde", Tømmerupvej 265. Skyggen af tårnet ses på markvejen øst for laden. (Foto: Tårnby Kommune). Th. Tysk fremstillet fyr med 55 volt rørglødelampe på 1.500 watt. Fyret var forsynet med 24-timers urværk og reservelampe.
Når man stod på Rådhuspladsen i København kunne man oppe i luften ofte se de korte glimt fra luftfyret (Amager S, som det hed). Luftfyret blev på den nye position primært anvendt som identifikation af Københavns Lufthavn. På tårnet var der senere også placeret mere moderne udstyr bl.a. en radiokompassender. I begyndelsen af halvfjerdserne besluttede man helt at nedlægge luftfyret, da flyene længe havde været udstyret med elektronisk navigationsudstyr.
Luftfyr nedlægges
Fyret blev slukket i slutningen af 1974, men først i midten af december året efter blev tårnet fjernet. Heldigvis reddede forudseende historisk interesseret personel fra lufthavnen selve lampehuset. Det blev forsigtigt nedfiret inden tårnet blev væltet ved hjælp af et par traktorer fra lufthavnen. Efter et par måneder i gårdejer Henriksens lade blev lampehuset afhentet og transporteret til Brandstation Vest i Københavns Lufthavn, hvor det blev sat i stand, opstillet i et lokale og tændt ved passende lejligheder.Tv. 18. december 1975. Selve lampehuset demonteres inden tårnet væltes ved hjælp af to traktorer.Th. 12. september 2010. Gårdejer Kurt Henriksen fortæller om fyret og viser rester af fundamentet.
Fra 1990 var fyret udstillet på det daværende flyvemuseum i Billund. Da museet flyttede til Helsingør omkring 1999 kom lampehuset tilbage til Kastrup. I dag kan det ses i Vilhelm Lauritzens terminalbygning i Maglebylille sammen med mange andre historiske effekter.
2010. Lissi Broholm foran lampehuset, der nu er opstillet i Vilhelm Lauritzens 1939-terminal. Terminalen blev 19. september 1999 flyttet fra sin oprindelige placering på Flyvervej i Kastrup til Vilhelm Lauritzens Allé ved Amager Landevej i Maglebylille.
Luftfyr på Sydamager | ... dines bogø ... | Luftfyr generelt |