Dines Bogø, Dobbeltmordet

Myrdet ægtepar boede som nygifte i Sundby. Bogø .Webmaster: Dines Bogø

Sagen bliver aldrig officielt opklaret. Artikel bragt i Amager Bladet 14. september 2010

... Dines Bogø ...

I 1948 kunne man i alle landsdækkende aviser læse om et ægtepar, der var fundet dræbt i deres herskabslejlighed. Sagen blev senere kendt som "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej". Den 54 årige kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans tre år yngre hustru Inger blev fundet maltrakteret om morgenen fredag den 20. februar 1948.

Inger Margrethe Jacobsen født Scheel og kontorchef Vilhelm Jacobsen. (Fotomontage: Dines Bogø.)

Vilhelm var københavner med K. Inger var fra Sydsjælland og de var blevet gift i hendes kirke i Snesere i november 1920 efter at have været forlovet to år.

Politiregisterblad fra Station 4. Inger og Vilhelm Jacobsen er flyttet ind før 1. maj 1921. Han er født i 1893 og adressen var rettelig Walesgade 9. Inger er ikke registreret, men hendes fødselsdata er korrekte.

Inger var korrespondent i et kornfirma i København, hvor Vilhelm var prokurist. Inger tilskyndede sin forlovede til at søge en stilling i Danmarks største herreekviperingsfirma på Nørrevold. Firmaet hed "Carl Holten" opkaldt efter stifteren. I stuetagen i den store forretningsejendom lå detailforretningen "English House". Vilhelm Jacobsen blev hurtigt udnævnt til kontorchef i firmaet og han fik mange beføjelser. Han havde direkte reference til direktionen, der dengang bestod af stifteren og juniorchefen sønnen Hans Holten.

Kort tid efter brylluppet flyttede parret ind i den nyopførte store ejendom "Fredenshus", der ligger ved Englandsvej/Østerdalsvej. Adressen, hvor ægteparret flyttede ind, hed dengang Walesgade 9 og deres lejlighed på 1. sal tv. var på 67 m2. Medens det nygifte par boede i Sundby blev Inger Jacobsen gravid, men graviditeten endte med en spontan abort og lægerne på Sundby Hospital frarådede fru Jacobsen at få børn.

Tv. På kortet fra 1923 ses til venstre vejene Hans Bachers Allé og Walesgade. Vejene hed fra 1926 henholdsvis Østerdalsgade og Glommensgade. Midt. Mange veje på den vestlige side af Englandsvej er blevet nedlagt eller har ændret navn siden dette kort blev lavet i 1939, men den nordlige del af Glommensgade er uændret. Th. I vejviseren fra 1922 er angivet af kontorchef Jacobsen boede Walesgade 9, 1.sal. Af hans soldaterbog fremgår det, at han allerede flyttede til Walesgade i november 1920.

Som bekendt fik Inger og Vilhelm Jacobsen aldrig børn. Her er det genboens barn, der er fotograferet i passagen mellem de to blokke i "Fredenshus". I baggrunden ses E. de Place Hansens gård "Vejlegaard", der indtil ca. 1948 lå på Englandsvej 34. (Privatarkiv).

Både Inger og Vilhelm Jacobsen gav ofte udtryk for, at de gerne ville have haft børn. Da Inger Jacobsen var omkring de 50 år sagde hun til en bekendt, at hun gerne ville adoptere sin elskers lille datter, men af mange grunde blev det ved ønsketænkningen.

Tv. I 1921 flyttede ægteparret ind i den nyopførte ejendom "Fredenshus". I forgrunden ses hjørnet af Englandsvej og Tyge Krabbes Vej. Th. Ca. 1920. Nogle af de kommende lejere kigger i Hans Backers Allé på byggeriet af "Fredenshus". Omkring 1926 skiftede gaden navn til Østerdalsgade. Vejen var opkaldt efter Hans Backer, der havde haft ejendommene Englandsvej 38-42. Walesgade i baggrunden skiftede i 1926 navn til Glommensgade. (Fotos i privatarkiv).

I 1924 flyttede ægteparret til Frederiksberg som nabo til Lorry. Her blev de kun boende i 3 år, hvorefter de købte en større villa også på Frederiksberg. I 1942 flyttede parret til Peter Bangs Vej 74, 3 th. En adresse, der senere blev særdeles kendt og som stadig omtales i forbindelse med Danmarks største kriminalsag. I utallige artikler og bøger om sagen er der angivet mange motiver og adskillige forskellige kendte og ukendte formodede gerningsmænd.

Inger Jacobsen og kontorchef Vilhelm Jacobsen boede 1921-1924 i daværende Walesgade 9, der nu er en del af andelsboligforeningen i Glommensgade 9. (Dines Bogø: Fotomontage).

Efter grundig gennemgang af 42 tætpakkede kasser med båndlagte politirapporter og ikke mindst samtale med flere der havde detaljeret viden om begivenheder under og efter besættelsen, er jeg stadig overbevist om, at det ikke var meningen at ægteparret skulle dræbes. Den formodede gerningsmand, der i 1948 boede i Norgesgade i Sundby, blev senere dømt for andre drab og straffet med 22½ års fængsel.