Dines Bogø, Sundby Hospital

Sundby Hospital under besættelsen.......Webmaster: Dines Bogø

Artikel bragt i Amager Bladet 4. maj 2010.

... Dines Bogø ...

1983. Kitti og Chresten Faarup fotograferet i Korea i anledning af 50-året for "Jutlandias" sidste rejse. Chresten Olaf Hornbech Faarup var overlæge på hospitalsskibet 1952-1953. Chr. Faarup (1905-1987) var 1. reservelæge på Sundby Hospital, medicinsk afdeling 1943-1948. (Arkiv: Svend Jagd).

På hospitaler og klinikker kunne modstandsbevægelsens folk under besættelsen være sikre på, at de i stor udstrækning kunne søge hjælp. I mange tilfælde sørgede personalet for at behandle skader eller at indlægge sårede under falske navne. På Sundby Hospital var det specielt 1. reservelægerne Chresten Faarup og Sigurd Franck, der var aktive.

Ud over at behandle modstandsfolk sørgede de også for, at jøder, illegale og andre eftersøgte kunne overnatte inden den videre transport til Sverige. Oversygeplejerskerne på afdelingerne deltog også aktivt med at skjule flygtninge, men for ikke at involvere hele personalet måtte de "indlagte" flygtninge" ofte undersøges og behandles som virkelige patienter.

Sundby Hospital, Italiensvej 1. (Kraks Vejviser, 1945).

Forfatteren Carl Erik Soya havde flere gange tirret besættelsesmagten og da tyskerne fik berettiget mistanke om, at hans ældste datter og hendes ven Erik arbejdede for modstandsbevægelsen, valgte familien Soya i januar 1945 at flygte til Sverige. Det stenfiskerfartøj fra København, de var med, fik motorstop, hvorefter det gik på grund ud for Dragør.

Soya, de to yngste børn samt Erik, vandrede gennemblødte i isnende kulde og snestorm til Sundby Hospital, hvor de blev skjult i Kitti og Chr. Faarups lejlighed nogle dage, inden der blev skaffet ny transport til Sverige. Den ældste datter Hyben, som tyskerne havde holdt som gidsel i flere måneder, og fru Agnes Soya fulgte senere med til Sverige.

"Stemmen fra London", redaktør Johs. G. Sørensen, der læste frihedsbudskabet 4. maj 1945 kl. 20.35 boede også i familien Faarups lejlighed på hospitalet lige efter 19. september 1944, inden han illegalt via Sverige rejste til England.

Usikkerhed
Overlægerne og reservelægerne på hospitalet vidste, at der var enkelte blandt personalet med stærke tyske sympatier. Man vidste, at sygeplejerskerne ofte blev udspurgt om de havde observeret uregelmæssigheder på deres afdeling.

Da modstandsbevægelsen havde brug for støtten på hospitalet var det nødvendigt at minimere den skade de tyskvenlige kunne forvolde. I november 1944 sendte modstandsorganisationen Holger Danske således som advarsel en miniaturekiste til en ledende administrativ medarbejder på Sundby Hospital. Den pågældende tog "frivillig orlov" resten af besættelsen.

En kvartermesterassistent på hospitalet havde længe været i modstandsbevægelsens søgelys og i december 1944 kom han ved sin bopæl på Italiensvej i ildkamp med mandskab fra Holger Danske. Hårdt såret søgte han tilflugt på hospitalet, hvor han dog ikke følte sig sikker. Han forlangte at blive overflyttet til det tyske lazaret på Nyelandsvej. Han kom ikke tilbage til tjeneste på Sundby Hospital.

Hovedindgangen til Sundby Hospital, hvor kvartermesterassistenten søgte tilflugt efter ildkamp med medlemmer af "Afdeling Eigil" fra Holger Danske. (Jan Jørgensens postkortsamling).

Likvideringer

Modstandsbevægelsen havde undersøgt en rengøringsassistents aktiviteter. Man var sikker på, at fru K.T. havde stukket modstandsfolk til tyskerne og hun blev beordret likvideret. "Afdeling Eigil" fra Holger Danske havde i flere dage skygget hende til bopælen i Elbagade og 13. januar 1945 slog man til.

Da hun forlod hospitalet kl. 11 blev hun fulgt på afstand og indhentet ved Sundby Torv (i dag Filipsparken) og skudt af gruppelederen Povl Falk-Jensen, da hun krydsede vejbanen ud for Elbagade 75. Hun var ledsaget af tre livvagter, som dog ikke greb ind, da de åbenbart var klar over, at de var i mindretal. De nøjedes med at skyde op i luften efter at modstandsfolkene havde trukket sig tilbage.

Sundby Torv, som nu hedder Filipsparken. Yderst th. ses Elbagade.

Hjørnet af Elbagade og Kastrupvej over for Amager Hospital. Det var her fru K.T. først fik en fornemmelse af, at hun blev skygget, lørdag den 13. januar 1945. (Foto: Dines Bogø, januar 2010).

Befrielsesdagen 1945

Da Tyskland gik i opløsning søgte mange i tyskernes støttegrupper at skjule sig. En ung mand i tysk tjeneste havde bl.a. søgt tilflugt hos sine forældre i Rumæniensgade. Ikke heldigt for ham, da lejligheden var under observation. 4 timer før BBC udsendte frihedsbudskabet blev den 21 årig unge mand opsøgt af en gruppe modstandsfolk. Han ønskede ikke at tale med dem og smækkede entredøren i, da han så dem.

Modstandsfolkene gennemhullede døren med flere maskinpistolsalver og de var helt overbevist om, at manden var dræbt. Personalet på Sundby Hospital fortalte til modstandsfolkene, at den unge mand døde kort tid efter indlæggelsen. I virkeligheden døde han først seks uger senere på kirurgisk afdeling. Personalet på hospitalet ville tilsyneladende forhindre en nedskydning på selve hospitalet af sårede patienter.

Af brandtekniske grunde er entredørene også i opgangen i Rumæniensgade blevet påmonteret plader, så alle spor af de mange skudhuller er ikke synlige mere.

Artikler

... Dines Bogø ...

Foredrag om Sundby Hospital