Amagers pudsige husnumre

Artikel bragt i Amager Bladet 12. januar 2010


Adresser i ældre tid

I dag tænker vi ikke rigtig over, at vi alle har en fast entydig adresse. Personnavn, vejnavn, husnummer, evt. etage. I ældre tid kunne man ofte nøjes med personnavn og et bynavn.

Hvis der var flere med samme navn i byen kunne der evt. være tilføjes enstilling eller et hus- eller gårdnavn.

Man kunne selvfølgelig også bruge matrikel nummer som adresse, men ikke særligt hensigtsmæssigt. Kommunerne begyndte at bruge officielle vejnavne frem for de ældre navne, der ofte var tilknyttet en beboer på en vej.

Mange lokale og postbuddet vidste selvfølgelig godt, hvor ”Lange Marens stræde” lå, men navnet stod ikke i officielle adressebøger.

Entydige vejnavne var nødvendige og efterfølgende begyndte man også at tildele husnumre til huse og gårde på vejen. Nok havde de fleste bygninger et navn, men heller ikke så hensigtsmæssigt at anvende. Nye ejere kunne finde på at ændre eller fjerne navnet på deres ejendom.

Dines Bogø
Det mørke område angiver den del af Dragør kommune, hvor "Det omvendte princip" stadig anvendes.

Lige og ulige husnumre

Vi ved, at lige husnumre er på den ene side og ulige på den anden side. Måske ved man også at numrene som regel starter i den ende af vejen, der ligger nærmest byens centrum eller en større fordelingsvej.

Når man kommer ind på en vej kigger man på et husnummer. Er det et lige nummer, ja så ved man at højere lige numre er på ens venstre hånd. Modsat, hvis man kigger på et ulige nummer. Meget enkelt og en god regel, som ikke ret mange tænker over, sådan er det bare.


Hvordan tildeles husnumre?

I "Bekendtgørelse om vejnavne og adresser" står der bl.a.: Husnumre fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside.

Såfremt husnummereringen i det pågældende område allerede er foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges”.


”Det omvendte princip”

I bekendtgørelsen har man taget højde for, at der er tildelt husnumre i ældre tid efter det ”Det omvendte princip”. Det vil sige, at lige husnumre ligger til venstre og ulige til højre.

Kommer man som ikke stedkendt til den østlige del af nuværende Dragør kommune, kan man nemt bruge en del ekstra tid på at køre eller gå forkert i den del af kommunen, hvor det "Det omvendte princip" anvendes. Sådan har det været siden slutningen af tyverne.

Hvis der i dag kom en ny vej i den østlige del af Dragør kommune (nuværende Dragør sogn) vil man anvende ”Det omvendte princip” og i resten af kommunen ”Det retvendte princip”.

Senest har tre nye veje i Dragør kommune ved Store Magleby Strandvej fået tildelt husnumre efter ”Det retvendt princip”. Vejene ligger i gl. Store Magleby kommune (Store Magleby sogn).

Dines Bogø
”Det omvendte princip” anvendes i det der før 1974 var gl. Dragør kommune. Kendt husrække på Strandlinien 51-39. (Foto: Dines Bogø, 2007).

Er der andre steder i Danmark man anvender det ” Det omvendte princip”? Ja, der er mindst fire andre steder.

Man har haft ”Det omvendte princip” i Odense allerede fra 1857 og da man i 1930 indførte husnumre i Ringe på Midtfyn var det også efter "Det omvendte princip".

"Det omvendte princip" anvendes ligeledes i dele af Aalborg kommune, nemlig den tidligere Nørresundby kommune samt i Esbjerg, men kun i den oprindelige gl. Esbjerg kommune.

Har man været konsekvent i gl. Dragør kommune. Ja omkring 1940 ændrede man ligefrem nogle husnumre, som en embedsmand ved en fejltagelse havde lavet retvendte. Helt konsekvent har man dog ikke været. Der findes stadig en enkelt vej i Dragør, hvor der på samme side af vejen både er lige og ulige husnumre.

I Malmö og Göteborg anvendes det ”Det omvendte princip”, men f.eks. i Landskrona, Helsingborg, Ystad og i Stockholm anvendes ”Det retvendt princip”. Andre steder i udlandet anvendes flere forskellige nummersystemer.

Dines Bogø
”Det retvendte princip” anvendes i den tidligere Store Magleby kommune. Ejendommen ”Møllebo”, opført i 1948 på Møllevej 13-23. (Foto: Dines Bogø, 2009).

Hvorfor har man flere systemer?

Ingen i de fem danske kommuner kan give en entydig forklaring på "Det omvendte princip".

At f.eks. gl. Nørresundby kommune skulle have valgt det modsatte princip af daværende Aalborg kommune er en god historie, og heller ikke mere.

På samme måde med de to daværende sydlige Amager-kommuner, der blev sammenlagt i 1974. Det er ikke rigtigt, at gl. Dragør kommune konsekvent altid valgte det modsatte af Store Magleby kommune.