.jpg)
LOKALHISTORIE: Dines Bogø tager et spring godt ni årtier tilbage i tiden og ser på, hvordan 1. Verdenskrig prægede Amager.
Af Dines Bogø
Tømmerupstillingen
Ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 blev der anlagt en befæstet linie på tværs af Amager. Tømmerupstillingen udgik fra et punkt på Amager Strandvej tæt ved gården Petersdal, cirka 500 meter syd for Krudthus 4 (senere kendt som Hammers Krudthus).
Stillingen fortsatte syd for den nu nedrevne Maglebylille landsby og fulgte sydsiden af Tømmerupvej. Syd for Tømmerup fortsatte linien mod vest til Koklapperne omtrent, hvor Ryumgårdvej i dag støder op til det inddæmmede areal. Flere skanser og batterier har ligget inde i den nuværende lufthavn.
Kommandostationer ved Tømmerupstillingen lå på Løjtegårdsvej, hvor Nykredit ligger i dag og i den nordlige del af landsbyen Maglebylille. Det er i dag ikke muligt at finde egentlige spor af Tømmerupstillingen. Kun svagt kan man på luftfotos fra 1945 fornemme, hvor jordanlæggene har været.
Mandskabet, der blev indkaldt i sommeren 1914, var indkvarteret på gårdene. De menige soldater i den såkaldte Sikringsstyrke lå i laderne og på hølofter, medens officererne blev indkvarteret under mere bekvemme forhold i stuehuse og lignende. Ryttere fra Husarregimentet foretog patruljering langs Amagers sydkyst.
Efter Dragør Fort og Kongelundsbatteriet (det senere Kongelunds Fort) var færdigbygget i 1915, besluttede man, at den befæstede linie skulle rykkes helt frem til sydkysten af Amager. Den nye forsvarslinie, »Sydamagerstillingen« var klar i 1916. Kommandostationer ved »Sydamagerstillingen« lå i St. Magleby henholdsvis ved den nordlige ende af Hovedgaden og i den sydøstlige del af Kongelunden.
I forbindelse med de befæstede linier blev der etableret kommandostationer, batterier, skanser, lejre, depoter m.v. For ikke at belaste de lokale på Amager med fortsat indkvartering, byggede Krigsministeriet i 1916 store baraklejre. Fire lå i St. Magleby og en enkelt lå i Tårnby i landsbyen Ullerup. Forældre havde de foregående år med stigende bekymring set, at deres døtre havde interesseret sig lidt rigeligt for mange af de indkvarterede, flotte soldater.
Alle anlæg, både ved linien fra 1914 og den senere fremskudte Sydamagerstilling ved kysten, var sikret med pigtråd. De mange jordanlæg blev gravet med håndkraft. Noget skulle soldaterne jo lave, når de ikke var vagt. At det ikke var populært blandt mandskabet fremgik af et notat i Amager Avis 23. november 1915. Meget ofte måtte de mere jordvante også hjælpe kontorfolkene med gravearbejdet.
»I Dragør er Soldaterne utilfredse, og bedre gaar det nok ikke i de andre Byer. Det er Tjenesten, de klager over, den er for anstrengende - Vagt og Gravning. Gravning og Vagt i det uendelige; de som har været inde før, deraf nogle flere Gange, siger, at saa strængt har de endnu ikke haft det. Følgerne er triste, Desertion og en Masse Straffe.«
Våbenstilstand
I løbet af 1918 fornemmede man åbenbart i regeringen, at afslutning på krigen nærmede sig. Der blev åbnet mulighed for, at der kunne udstykkes tæt ved militære anlæg. Udstykningen Søvang med hel-års- og sommerhuse blev etableret på Sydkysten. Langs Krudttårnvej på Sydstranden kom der også gang i udstykningen af sommerhusgrunde.
Søvang kunne i fjor fejre 90 års fødselsdag. Grosserer Sørensen og ejendomsmægler Simonsen havde i sommeren 1918 købt seks jordstykker af bylauget og gårdejere i Store Magleby. Den første plan viser, at der blev udstykkes 340 parceller i et område, der bliver benævnt Søvang. Et område langs Tværvej midt i området kunne ikke umiddelbart udstykkes, da området stadig var udlagt som 'Befæstningsområde tilhørende Krigsministeriet'.
Kampene på fronterne stoppede som bekendt i november 1918 og de mange mænd, der havde været indkaldt til Sikringsstyrken i det neutrale Danmark, kunne hjemsendes. Udstykningerne fortsatte, og de lokale skulle ikke mere forcere pigtråd for at komme til stranden, landmændene kunne flytte deres jord fra skanseanlæg og skyttegrave tilbage på marken, og Krigsministeriet kunne nedrive eller sælge baraklejrene.
