BoligDanmarkshistoriens største svindler, Peter Adler Alberti,
opførte i 1907 dette kompromisløse palæ i Rungsted Kyst som sin sommerresidens.
Under Albertis storhedstid som ridder af Dannebrog, hans syv år som
justitsminister og den noget fordækte karriere som finansmand, lænsede han
statskassen for et beløb svarende til 800-900 millioner af nutidens danske
kroner.
Storsvindleren Alberti hyrede arkitekten bag det nuværende Christiansborg
Albertis sommer-palæ »Egeborg« er netop blevet sat til salg. En unikt
udsmykket superbolig med utrolige detaljer er dermed kommet på det frostklare
vintermarked.
Fronten af det imponerende Egeborg. Indkørslen er skabt af brosten,
som er hentet hjem fra det gamle Tuborg-område ved Hellerup.
Egeborg
lyder det fortjent prangende navn på dette hus, som den dag i dag står som
ambassadør for noget af det ypperste, dansk håndværk kan byde på.
Storsvindleren Alberti hyrede nemlig arkitekten bag det nuværende
Christiansborg, Thorvald Jørgensen, til at tegne sin sommerresidens, hvor der
bestemt ikke blev sparet på hverken håndværkertimerne eller lårtykke
egetræsbjælker.
Læs også: Blæret bjælkehytte til 11 mio. kr.
De overvældende flot udskårne paneler står godt med
sildebensparketgulvet – i egetræ selvfølgelig.
Den forrige ejer af Egeborg har egenhændigt stået for restaureringen af det netop genåbnede Frederik d. 8. Palæ og samme nidkærhed for originale detaljer er blevet lagt ned over Egeborgs overflod af træskærearbejder, som nu fremstår præcist lige så overvældende, som dengang svindleren Alberti flyttede ind på adressen.
Havestuerne fås vist ikke hyggeligere her til lands.
Her
i området opførte Kjøbenhavns storgrosserere, politikere og sagførere deres
sommerboliger og arriverede i hestevogn med hele følget af familie og tyende til
dette, dengang helt åbne og ubebyggede stykke landlig natur
For
livsnyderen, der nu har sat Egeborg til salg for 15,8 mio. kr., har husets røde
tråd af ublu ornamenteringer, statuer og detaljer været et eventyr at bo i. Han
vil dog nu rigtig »ud på landet”« og bo med skov og marker omkring sig.
Helt oppe under spiret med vejrhanen har sælger skabt sig et unikt helle
Sælgers sidste fingeraftryk på boligen har været etableringen af fire
balkoner i egetræ, hvorfra man kan spejde mod både Kronborg og København i klart
vejr og nyde udsigten ned mod Rungsted Havn og Øresund.
I spisestuen er der kig til det nye teaktræs-køkken og fyldt med
krummelurer og træudskæringer.
Og de to oprindelige og restaurerede
udestuer har været højdepunkter for det daglige livsnyderi, som denne bolig
lægger så klart op til at dyrke. Her har oliven- og citrontræer sammen med
familien haft det det både lunt, lyst og hyggeligt blandt krummelurer og
kernetræsvinduerne, som går igen overalt på ejendommen.
Tv-stue på 2. salen under tagkonstruktionen.
Læs også: Domicil og High Tech-bolig under samme tag
Hygge i spiret
Boligens prik over i’et finder man helt oppe under de nøgne egetræsbjælker, som bærer det nylagte, rødstenstag, som oprindeligt også var Albertis valg. Ingen sortglaserede pop-tegl her.
Under de røde tegl er der på 2. salen blevet skabt en stor stue med vinduespartier til alle fire verdenshjørner og helt oppe under spiret med vejrhanen har sælger skabt sig et unikt helle i marokkansk stil, hvor vin og vandpibe er blevet nydt fuldt ud.
Helt oppe under tagets spir har sælger skabt sig et hyggeligt,
marrokansk inspireret helle.
»Når jeg kører ind i indkørslen med
dens slidte brosten, som jeg har skaffet fra Tuborg-området, skal jeg lige minde
mig selv om, at det altså er mig, der bor her. Der findes ikke fem huse i samme
kvalitet her i området, og de kommende købere skal helt sikkert være nogen, der
sætter pris på og vil bevare palæstilen og sørge for, at det kunstfærdige
snedkerarbejder ikke forgår,« fortæller sælger til Børsen lørdag.
Vinkælderen med de flotte hvælvinger besøges stort set hver aften.
Læs også:
Liret luksusvilla ved Bagsværd Sø
Tre pragtfulde pendlerboliger
TV: Trofæ-træhus til 18 mio. kr.