Alberti kørt ned af sporvognbogøWebmaster: Dines Bogø

Mere om Alberti .... Dines Bogø .... Sporvejsmuseet


Ulykken på Nørrebrogade


Lørdag 11. juni 1932 gik tidligere justitsminister Peter Adler Alberti fra sin bopæl på Fælledvej 10 til Nørrebrogade. Her ville han krydse gaden på den sin sædvanlige måde ved at gå i lige linie over gaden, frem for at benytte en fodgængerovergang.

Dines Bogø
Da han var nået et stykke ud på Nørrebrogade blev han opmærksom på en moderne linje 7 sporvogn, der kom kørende mod ham "ude fra". Alberti blev stående og holdt øje med sporvognen.

Dines Bogø
Han var så optaget af linje 7 vogntoget, at han ikke bemærkede en ældre linje 5, der kom kørende i den modsatte retning "inde fra" søerne. Vognstyreren klimtede kraftigt med klokken, men Alberti troede, at lyden kom fra den sporvogn, som han stod og kiggede på.



Rekonstruktion


Dines Bogø
Alberti kiggede efter Linie 7-vogntoget og opdagede ikke det modkørende Linie 5-vogntog. (Rekonstruktionen er lavet 28. august 2011 på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm af Michael Jensen, Jesper Villadsen og Torben Liebst).

Alberti blev ramt af venstre forperron og faldt om på gaden med brud på lårhalsen og mindre knubs. Han blev båret hen til en nærliggende butik, hvor han kort tid efter blev afhentet af en ambulance.

På Rigshospitalet blev han indlagt på enestue og doktor Morville tilså patienten, der var ved rimeligt godt humør.

Tirsdag morgen, 14. juni 1932 ved 8-tiden talte han med en sygeplejerske. Kort tid efter, da sygeplejersken kom tilbage, konstaterede hun, at han var død af en blodprop.

Hans søster Sophie og datter Elise arrangerede en stille begravelse på Assistens Kirkegård. Hans gravsted findes stadig.