Anholdelsen af pastor Stiigvad, Hvidovre

Lærer ved Ketteskolen fra 1926, socialdemokratisk sognerådsmedlem og menighedsrådformand ved Hvidovre Kirke, Søren Birktoft (født 3. januar 1906 i Holstebro, døbt Søren Birktoft Sørensen) blev skudt 29. december 1944. (Foto af Birktoft: Forstadsmuseet. Foto af gravsted H-160 er taget af DB 11. jan. 2012).

I ny bog fra Frihedsmuseets Venners Forlag (udkom feb. 2012) berettes også om præsten Svend Aage Stiigvad.

Birktoft var blevet hentet i sit hjem Hvidovregade 5, Hvidovre. Tre unge mænd udgav sig for at komme fra Det tyske Sikkerhedspoliti. Inden de kontaktede Birktoft havde de overklippet telefonledningen. De anklagede ham for at være kommunist, men Birktoft bedyrede, at han var en god socialdemokrat.

Birktoft fulgte med, men forsøgte at flygte. Han blev skudt ud for Hvidovre Præstegård. I hårdt såret tilstand (skud i panden) blev han ført til Militærhospitalet, hvor han døde under operationen.

Præsten var blevet suspenderet i september 1944.

Man undersøgte forholdet under og efter Befrielsen og det viste sig, at Stiigvad havde overbevist tre af sine tidligere konfirmander, Preben Garset, Aksel Rasmussen og Otto From-Petersen om, at Birktoft var stikker og at han skulle likvideres.

Undersøgelsen inden befrielsen.

Carlo Andersen beskriver i sin bog 'Gruppen Gorm' fra 1945, hvordan han og hans gruppe blev sat til at undersøge Stiigvad-sagen i januar-februar 1945.

Carlo Andersen fortæller, at medens Stiigvad var suspenderet blev menighedsrådformand Søren Birktoft truet til at trække anmeldelsen mod Stiigvad tilbage, hvilket Birktoft ikke ville.

Søren Birktoft havde fået stoppet en indsamling med tilkendegivelser for pastor Stiigvad.

Lige efter jul 1944 "indtog" Stiigvad og hans tilhængere kroen "Risbjerggaard", hvor Stiigvad i fuld ornat holdt en følelsesladet gudstjeneste. Carlo Andersen beskriver det nærmest som om Hvidovre var delt i to lejre, for og imod Stiigvad.

Stiigvads tilhængere fastholdt, at de evt, manglende indsamlede penge var lånt til modstandsarbejde og at Stiigvad arbejdede for Dansk Samling. Stiigvad fastholdt at pengene var brugt til hjælp bl.a. ved transporter af jøder.

Medens Carlo Andersen og hans folk undersøgte Stiigsvads forhold modtog man mange forskellige anklager. Stiigvad blev også beskyldt for andre forhold end underslæb og man undrede sig over, at flere af Stiigvads venner og bekendte var blevet taget af tyskerne. Stigsvad blev bl.a. anklaget for et forhold til en mindreårig pige, men man kunne ikke finde beviser.

Stiigvad personlige økonomi var tilsyneladende blevet kraftigt forbedret, konstaterede man. Samtidig fik man andre udsagn til støtte for Stiigvad. Carlo Andersen beskriver det som om Stiigvad havde en nærmest hypnotisk magt over sine tilhængere.

Interneringen

I slutningen af marts 1945 fik den lokale modstandsbevægelse ordre til at "anholde" præsten. Modstandsbevægelsens 5. deling i Rødovre, Politigruppen hentede præsten og anbragte ham i en lejlighed på Martinsvej 6. 2 sal, Kbh.V, ved søerne, hvor en kompagnichef fra Hvidovre havde en dækadresse.

Man ville have de svenske myndigheder til at internere ham i Kalmar fængsel, til han kunne stilles for en dansk domstol efter krigen. Han fik dog lov til at bevæge sig frit rundt i Sverige.

Undersøgelsen efter befrielsen.

Han blev 17. januar 1947 idømt 5 års fængsel for underslæb, flere tilfælde af brandstiftelse (påskud af, at det var krigshandlinger) og uagtsomt manddrab. Han sad inde ialt 3½ år.

Han giftede sig igen og forsøgte i august 1949 at oprette en frikirkemenighed i tilknytning til Sankt Nikolaj Kirke, Kbh. K. Københavns Magistrat stoppede ham. Det var også i 1949, at Stiigvad blev udmeldt af Den danske Præsteforening.

Senere, efter igen at have skiftet efternavn, blev han lærer og ved sin død i 1979 var han overlærer. Han boede efter krigen få kilometer fra Hvidovre.

To af de unge mænd, Preben Garset og Aksel Rasmussen, der havde været med ved nedskydningen af menighedsrådformanden blev afhørt af politiet. Otto From-Petersen blev dræbt af Hipo 3. februar 1945 ud for sin bopæl. Begravet i Ryvangen og genbegravet 29. august 1945 samme sted i grav nr. 57.

En komitee i Hvidovre forsøgte at forhindre, at Otto From-Petersen blev begravet i Ryvangen under henvisning til, at han havde skudt Birksted. Flere henvendelser til Kirkeministeret ændrede som bekendt ikke beslutningen.

De to unge mænd var tilbageholdt i flere måneder før de blev frikendt for drabet på lærer Birktoft. Pastor Stiigvads daværende hustru var også tiltalt og fængslet i sagen, men sigtelsen mod hende blev frafaldet.

Kilder: