Afsnit VI. Sabotage af tysk støjsender i Islev......Webmaster: Dines Bogø
|
Sabotage: Generelt Tyske telefonlinier Poul Høegs beretning Afsnit VI, Rødovre Rødovre: Generelt Vestvolden: Generelt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx |
 Militærkort fra ca. 1900. Lidt nord for Islev Bro havde tyskerne anbragt den støjsender, der blev saboteret ved frokosttid 17. december 1944. Ugen før var støjsenderen på Amager Fælled blevet saboteret. |
Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse. Onsdag 20. dec. 1944
Endnu en Støjsender ødelagt. Søndag Formiddag kørte en Personbil og en Lastbil op foran en Støjsenderbygning paa Islevbrovej.
Vagtmandskabet blev holdt op, og der blev udlagt Bomber i Bygningen. Et Øjeblik efter, at Sabotørerne var kørt bort, sprang Bygningen i Luften.
Efterretningsrapport
Uddrag fra Tysk Krigsdag 18. december 1944.
Efterretningsrapport
28. september 1944.
Udsnit af 3 siders agentindberetning om Vestvolden. Sendt til Dansk Efterretningstjeneste i Stockholm.
København kampklar
I Frihedsmusets Venners årsberetning fra 1988 "København kampklar" gengives et båndinterview med Hans Friis Jensen. Her fortælles også om sabotageaktionen mod den tyske støjsender i Islev. Det fremgår af beretningen, at det var 6. deling i Rødovrekompagniet, der anbragte sprængstoffet og 4. deling, der dækkede aktionen.
Rødovrekompagniet var et af de daværende 4 kompagnier i Afsnit 6 (Vestegnen), Region VI (Storkøbenhavn).
Militærkort fra ca. 1920. Midt på kortet ses overgangen "Islevholm", hvor den tyske støjsender lå indtil 17.december 1944.
Februar 2011.
Hvor befandt grupperne sig ved angrebet? Poul Høegs markeringer.
Modstandsmand Poul Høeg beretter:
Sløjfecaféen, hvor gruppen mødtes inden aktionen 17. december 1944.
FORBERDELSE
Den næste større opgave vi blev tildelt i gruppe 4. var at hjælpe Rødovre Kompagniet i afsnit 6. der den tredje søndag i Advent 17. december 1944 havde vi fået det oplæg at sprænge Støjsenderen på Islevhusvej der lå ved Volden i Husum, så man igen kunne høre BBC støjfrit i Radioen om de kodede Våbennedkastninger.
TIDLIGERE FORSØG
Desværre var det mislykket af en anden gruppe i november, operationen skulle indledes præcis Kl.12,00 når Luftværnssirenen satte i gang, så skulle vi i gruppe 4. sørge for at observere og dække i området og de nærmeste sideveje især også de Tyske Vagtstyrkers bevægelser og dække sprænggruppen 6. efter angrebet af deres ryg under operationen og under tilbagetrækning, det var hertil man skulle anvende Lægeskiltet som Gunnar og mig skaffede til Gruppens Bil.
17. DECEMBER 1944
Fredag aften før kom Gunnar på Teknisk Skole 20,00 og fortalte mere om vores tildelte Opgave i Husum og spurgte om jeg ikke kunne skaffe en god bidetang som skulle bruges til at klippe nogle telefonledninger over med ude ved Støjsenderen, og da jeg vidste at Onkel Skjold havde godt værktøj nede i sin kælder gik vi ned og lånte den, men da bidetangen alligevel ikke så skarp ud, tog jeg den med ud til Georg Jensen om lørdagen og fik en Værktøjsmager til at slibe den meget skarp og isolere grebet.
Den Søndag 17.12.1944 var hele gruppen først samlet i Nyboder og vi tog i små grupper på to til Sløjfecafeen ude ved Husum Torv ca. 11,30 og lidt senere 11,55 var vi to der blev sendt på vagt ned til Islevsholm på Islevhusvej efter Gunnars farefulde Job var løst med at havde været oppe og klippe de anviste Telefonledninger over som gik over til Voldterrænet fra Vindingevej. Gunnar fik klippet alle 20 ledninger over på det anviste sted som var udpeget af halvdelingsføreren Gantriis ganske kort tid før operationen gik i gang til både Gunnar og Morten.
Hvor foregik aktionen? Tv. Poul Høeg har har lavet en foreløbig markering af lokaliteterne på nyere kort.
Skitse fundet på Rigsarkivet i Stockholmarkivet (nyere noter påsat af tidl. modstandsmand). Der burde nok stå Islevholm i tekster frem for Islevbro. Luftfoto af området ca. 2008.
Der har været lidt usikkerhed, hvordan anlægget var opbygget. Barakkerne lå vest for voldgraven og radioantennerne var placeret på volden øst for voldgraven.
TELELINIER KLIPPES
Gunnar blev bagefter meget rost for sin indsat og modighed, selvom Morten senere mente at det var unødigt med alle 20 ledninger, da dette farlige job jo netop foregik i de Tyske vagtposters skudlinie, som var ekstra vagtsomme da man jo her ca. en måned (*) før havde forsøgt sprængning af Støjsenderen hvor 2 sabotører mistede livet med den samme Operation.
(*) Dines Bogø: Det har ikke været muligt at identificere de 2 omtalte sabotører. Aktionen er formentlig foregået 10. december 1944 samtidig med aktionen på Amager Fælled.
DÆKNINGSGRUPPE
Her stod vi to mand udfor Bageren og Islevsholm der førtes nedover Broen over Voldgraven og vi skulle forhindre at der kom nogen nedad denne, og advare hvis der kom noget uventet sydfra af Islevhusvej, der kom idet samme en ældre Herre på Cykel af Islevhusvej nordfra i en Cotton Coat som stoppede, og han sagde tag det nu helt roligt, men sørg for at man ikke anvender den Telefon over i Bager forretningen Islevhusvej 83 lige over for, i dag salg af Vinduer og Døre, en fra gruppen Knud og mig selv gik straks ind i Forretningen og stillede os på vagt ved Telefonen.
Gruppe 4 på Hendriksholms Skole, maj 1945. Fra venstre: Morten Rasmussen, Gunnar Krogsbøll, Bendt Thomasen, Knud Rasmussen, Victor Krogsbøll, ukendt kriminalbetjent og forfatteren til beretningen Poul Høeg.
Maj 1945 ved "organiseret" Ford V8. Fra venstre: Morten Rasmussen, Gunnar Krogsbøll, Johannes Gantriis og Poul Høeg.
AKTIONEN
Præcis kl.12,00 da Luftværnssirenen satte sig i gang indledte Kompagniet operationen, der begyndte med Maskinpistolsalver og kort tid efter hørtes to høje eksplosioner, Bageren kom straks ud i forretningen, og da vi var bange for at han ville anvende Telefonen, rev vi samlet ledningen ud af væggen og jeg bukkede bøjlen så den var ubrugelig, Bageren råbte højlydt hvad laver i her, men vores opgave var jo løst så vi løb hurtig ud af forretningen.
SÅREDE VED AKTIONEN
I det samme kom en bil i stærkt fart fra Islevsholm med en Person med Armen ud af vinduet med et hvidt lommetørklæde som tegn på nødvendig Lægehjælp og blev derfor hurtigt kørt til Diakonissestiftelsen, desværre viste det sig senere at det var to sabotører som var blevet hårdt såret af tyske håndgranater, den ene mere alvorligt da de anbragte sprængladningerne på ca. 35 Kg. Og derfor den hurtige tilbagetrækning.
Andre fra den anden gruppe 6. kom løbende fra Islevsholm og råbte, løb væk! Hipoerne er på vej, så vi skyndte os hurtig nedad Islevhusvej hvor vi mødte Morten der kom fra Vindingevej og vi fortalte ham om hvad vi havde gjort ved Telefonen, det mente han ikke havde været nødvendigt, men da vi her på toppen af Islevhusvej lavede en spærring af Trafikken indtil Bomberne var sprunget, så vi Hipobiler komme oppe fra Husum Torv, så vi tog straks nogle sideveje til Husum Station og så også herfra Hipoerne komme i flere Lastbiler med mandskab i sorte uniformer oppe på Ladet med Geværer og Maskinpistoler i skudstilling til alle retninger, der var åbenbart slået alarm enten fra Radio eller fra anden side til Hipo.
SPRÆNGLADNINGEN
Angrebet blev dog alligevel vellykket, idet da en Tysk officer i deres Vagtstyrke senere forsøgte at fjerne den anbragte sprængladning på ca. 35 kg. Trotyl i to pakker, sprang Bomberne alligevel da den Tyske officer sammen med en tilløbende medhjælper ville trille Bomberne nedad Volden, og de eksploderede idet den ramte vandet i Kanalen og splittede ikke alene officeren, men den ødelagde også støjsenderen i Barakken så formålet med aktionen nåedes, om end det var på en ganske speciel måde at Støjsenderen blev gjort tavs og man igen kunne høre på Radioen BBC fra London.
TYSKERNE SPÆRREDE OMRÅDET
Den Tyske officer kom tilsyneladende meget svært til skade fortalte et øjenvidne da jeg for nylig igen besøgte stedet den 31. Maj 2001 og her tilfældigt traf en Dame X, som sammen med sin søster netop var på vej hjem fra et spejdermøde i Islev og derfor tydeligt huskede denne hændelsen i Dec. 1944 fordi vejen nu var blevet spærret af disse spanske ryttere på Islevsholm over Volden på deres vej hjem og som ligeledes bekræftede at der var anrettet stor Skade på selve Støjsenderen bagefter, men Hipoerne var ankommet kort tid efter i et meget Stort antal i flere Lastbiler.
Først efter mange timers venten og kontrol af Hipoerne med deres identitet fik de lov til at passere broen til Islevholm og kunne vende hjem til deres Mor. Damen X huskede Tyskernes medhjælper, men de undgik ham da der gik det rygte at han havde en fange nede i sin kælder og deres Mor havde sagt at de skulle holde sig langt væk fra denne Villa på Islevholm. Hvem den Herre var i Cotton Coaten ved jeg ikke, men han var sikker og bestemt så Knud og jeg mente det måtte være fra Kompagniet måske den ubekendte Kompagnichef kaldt "PH".
Vi fortsatte ned til Nyboder hvor hele gruppen igen var samlet og aflagde beretning og vi talte meget om den for os dengang vellykkede operation, men vi undrede os stadig meget over Hipoernes hurtige ankomst, der måtte eventuelt være nogen i dette område der havde ringet om vores pågående Aktion.
Den af Onkel Skjolds lånte Bidetang lagde jeg straks tilbage i hans Kælder.
Plakat, der blev omdelt af modstandsgruppen på Østerbro, blev lavet af Poul Høegs fætter.
Poul Høegs supplerende beretning, 9. marts 2011:
"SLAGET VED ISLEVBRO"
Ved yderligere research af aktionen mod den tyske støjsender i Husum søndag den 17. december 1944 har jeg fået kontakt til brødrene Jørgen og Kai Svane-Christensen og til Uffe Preuss fra spejdergruppen (6. deling Grøndalsvænge), og fra dem har jeg fået en del supplerende oplysninger. Spejdergruppen havde 18 deltagere i efteråret 1944, hvoraf 4 lever endnu. Foruden de tre er det Uffe Preuss' bror, Flemming Preuss. Efter nytår blev spejdergruppen "suppleret op" til næsten 40 deltagere af hensyn til en mulig egentlig "kampindsats" når besættelsen skulle bringes til ophør.
Selve sprængningsgruppen havde 4 deltagere, der var fra 6. deling. Det var delingsføreren Arly Jakobsen samt Thor Mørk, Henry Svane-Christensen og Jens Kurland. Børge Andersen (Sømand) og Kjeld Kofoed holdt parat med en bil med lægeskilt - klar til et hurtigt tilbagetog efter aktionen. De nærmest boende blev advaret om den forestående sabotage, og både sprængningsgruppen og alle øvrige fra både 4. og 6. deling, der skulle støtte og dække de fire, gjorde sig klar bag voldskråningen. Aktionen gik i gang klokken 12.00, hvor sirenen lød. De fire sprang op, sparkede de opstillede "spanske ryttere" væk og råbte til den tyske vagt om at gå i sikkerhed i barakken. Vagten valgte i stedet at lægge an til at skyde, men blev passiviseret af delingsføreren i 4. deling Kurt Petersen, der svarede igen med sit rekylgevær. Så kunne sprængningsgruppen komme helt frem til barakken og der anbringe to pakker med i alt ca. 35 kg. trotyl.
Desværre skete der så det, at der fra et tagvindue blev kastet en tysk håndgranat mod gruppen. Thor Mørk blev hårdt såret, fik ødelagt venstre side af ansigtet og mistede derved også hørelsen på venstre øre. Henry Svane-Christensen fik meget slemme kødsår, mens Arly Jakobsen og Jens Kurland slap med kun mindre skrammer. Da der blev kastet en håndgranat mere, valgte man at trække sig tilbage. Aktionen havde kun varet nogle få minutter, og gruppen kom hurtigt til den sorte bil, der var stillet i skjul under broen. I stærk fart med et lommetørklæde synligt ud af vinduet nåede de tilskadekomne hurtigt til lægehjælp på Diakonissestiftelsen.
At aktionen alligevel fik en heldig afslutning skyldes, at en tilkaldt tysk officer forsøgte af sparke de 35 kilo trotyl ned i voldgraven, men det udløste sprængningen, så både officeren og støjsenderen blev bortsprængt. Det er begge delinger selvfølgelig meget tilfredse med. At støjsenderen blev gjort tavs betød, at man igen i københavnsområdet kunne høre meldingerne fra BBC - først og fremmest om våbennedkastningerne til modstands- bevægelsen. Det var jo netop derfor - og kun derfor - aktionen var blevet iværksat.
Det lykkedes alle deltagerne i aktionen at komme bort fra stedet. Det blev nået lige inden en gruppe Hipoer dukkede op. At Nazikorpset HIPO kunne ankomme så hurtigt kunne tyde på, at nogen har "stukket" aktionen. Aktionsdeltagerne havde mistanke om, at det måtte være en beboer lige i nærheden, men det kunne ikke bevises. I min beretning fra maj 2001 omtaler jeg en samtale senere med en dame, jeg der kalder X, og hun fortalte netop om en mand, man i kvarteret havde haft mistanke til. Men efter en nu funden tegning i Rigsarkivet LXXVI-a 5284 er det mest sandsynligt, at alarmen til HIPO skete over radioen fra tyskernes vagtlokale.
En stor tak til Jørgen og Kai Svane-Christensen og til Uffe Preuss for deres supplerende og præciserende oplysninger.
Poul Høeg ( Afsnit VI - Rødovre Kompagni - 4. deling). København den 14. april 2011.