Istedgade under besættelsen Dines Bogø Webmaster: Dines Bogø
| Stjerne Radio: Istedgade 31 | ... Dines Bogø ... |
"Istedgade overgiver sig aldrig"
Slogan "Istedgade overgiver sig aldrig" eksisterer i manges bevidsthed, som noget der opstod i sommeren 1944. Mange tror, at der blev opsat et banner hen over gaden med teksten. Det skulle også have gentaget sig, da Kong Chr. X kørte gennem gaden på sin 75 års fødselsdag.
På nettet kan man læse en version om, at det var Johan Sørensen, der skrev opfordringen på sedler og smed disse ud på gaden fra en lejlighed. Senere skulle Sørensen have taget initiativ til, at kommunisterne markerede befrielsesdagen og brugte det slogan.
Men hvad er forhistorien i 1944-1945?
Tekst fra bogen "Istedgade overgiver sig aldrig" skrevet af forfatteren, journalist Vilhelm Bergstrøm i 1946:
Efterskrift:
Paa Sporet efter Ophavet til de bevingede Ord om Istedgade.
Hvem har fundet paa det krigerske og dog muntre: "Istedgade overgiver sig aldrig"? Ganske interessant at faa den kvikke Person frem i Rampelyset. For der var vel Tale om en enkelt Person?
Opgaven viste sig at være omgivet af store Vanskeligheder. Gang paa Gang mindedes man den Mistillid til den menneskelige Hukommelse, som de gamle Munke lod komme til Udtryk i Middelalderens Dokumenter, og af hvis Sentenser en lyder saaledes: "Timelige Handlinger fortæres af Ælde og Glemsel, hvis de ikke beskyttes af det skrevnes Værn." Saa sandt, saa sandt! I Snesevis af Personer, som havde levet med i Folkestrejkens blodige Istedgade-Begivenheder og været optaget af og leet ad Plakaten, der som Blinket af et Smil sagde, hvad der skulde siges, ingen af dem kunde bare 2½ Aar efter huske noget konkret. Ak ja, uden ,,det skrevnes Værn" synker alting til Bunds og bliver borte. Den, som ikke er Historiker af Fag, maa undre sig.
Man mødte et Smil: ,,Naa jo, det var det!" Men Smilet afløstes altid af et maabende Udtryk: "Ja, hvordan var det nu egentlig ?" Folk erindrede kun, de havde moret sig, men hvordan var det egentlig ? Den ene Handlende, som havde haft Plakaten klæbet paa sine Vinduer, henviste til den anden eller til Private, men ingen kunde oplyse det mindste, En, der "sikkert" maatte erindre det hele, havde i Mellemtiden hængt sig. Omsider lykkedes det dog at komme paa et Spor. Det førte til Horserød Lejren, hvor en af Tidens ,,Underjordiske", Vagtmester Ernst Steffen, var havnet. Han havde under Besættelsen gjort en smuk Indsats ved at paatage sig det farlige Job som Bataillonschef for 8 V. (Vesterbro).
Hans illegale Tilflugtssted havde været et Oplagsrum i Ejendommen Istedgade 81, kaldet "Laboratoriet", hvilket lader ane noget i Retning af Sprængstoffer. Herfra ikke alene holdt han Samling paa sine hemmelige Styrker, men han arbejdede ogsaa i Propagandaens Tjeneste ved Hjælp af en Skrivemaskine, som tilhørte Politiet i Nordre Birk. Det var i dette ,,Laboratorium", at de navnkundige Plakater blev til.
- De havde ganske vist en anden Ordlyd til at begynde med, skyndte Steffen sig at tilføje. Jeg skrev med Maskinens store Typer paa en lang Strimmel: ",Istedgade, overgiv Jer aldrig!" Det var nu, hvad jeg kunde finde paa. En Masse Sedler blev duplikeret og lagt hen paa Kontaktstedet hos Boghandler Aage Nielsen, Istedgade 65. Her afhentede Steffens mange Hjælpere Sedlerne, som de tidligt om Morgenen klistrede op paa de Handlendes Vinduer. Selv besørgede Steffen Butikkerne i Omegnen af Oehlenschlægersgade.
En Morgen sagde en Mand, Steffen ikke kendte, i Forbifarten:
Naa, der har vi jo "Istedgade overgiver sig aldrig".
Den Form var den helt rigtige. Steffen hørte det straks og ændrede sin Tekst derefter. Saadan var den Historie.
Altsaa heller ikke med Hensyn til Plakaten kan man sige, at den var en enkelt Mands Værk. Istedgade digtede med paa den.
Vilhelm Bergstrøm (1886-1966)
Banner omtalt i roman fra 1977
I 1977 udgav forfatteren R. Rauer Bergstrøm (1910-) en bog om Henning Brøndum. Forfatteren, der i efterkrigstiden var reporter på Berlingske Tidende, havde fra sommeren 1945 korresponderet med den fængslede Brøndum op til dennes henrettelse.
Henning Brøndum, der havde været SS-soldat på Østfronten, var fra 1944 kendt i Danmark som meget aktiv i den protyske "Petergruppe", der udførte terroraktioner mange steder i Danmark.
Henning Brøndum efterlod en del dagbogsnoter. De skulle have været udgivet i 1946, men projektet blev stoppet i april 1946. Først i 1977 blev de anvendt af Rauer Bergstrøm som udgangspunkt for romanen "Hellere hertug i helvede". I bogen citeres Brøndum for, at have fjernet et banner med teksten "Istedgade overgiver sig aldrig", der under Folkestrejken sommeren 1944 hang over Istedgade. I.flg. Brøndum blev banneret hurtigt hængt op igen.